Beklageligt at fiskerkommuner taber fiskeri-lotteri
Tina Møller
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Spørgsmål 200:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen (pdf)af 6. februar 2003 fra Hanstholm Kommune vedrørende EU’s fiskeriaftale"
Svar:
Som svar på spørgsmålet skal jeg henvise til vedlagte svar til Hanstholm Kommune af 26. februar 2003 på brev af 6. februar 2003.
Mariann Fischer Boel
/Lars Poulsen
Hr. Borgmester Ejner Frøkjær Hanstholm Kommune Borgmesterkontoret Bådsgårdsvej 2, 7730 Hanstholm |
København, den 26. februar 2003 |
Kære Ejner Frøkjær,
Tak for dit brev af 6. februar 2003 om fiskerireformen og de konsekvenser den forventes at få for Hanstholm Kommune.
Jeg forstår godt, at begrænsningerne i fiskerimulighederne for især torsk i 2003 kan få økonomiske konsekvenser og resultere i tab af arbejdspladser. Det er meget beklageligt for en kommune som Hanstholm, hvor hovederhvervet er fiskeri, og hvor en række følgeerhverv er afhængig af dette.
Målet med fiskerireformen er imidlertid på sigt at skabe grundlaget for et økonomisk såvel som ressourcemæssigt bæredygtigt erhverv, som på lang sigt kan give et stabilt erhvervsgrundlag.
Jeg er opmærksom på, at gennemførelsen af den havdageordning der blev vedtaget i EU i december måned giver fiskerne nogle problemer. Jeg tror det nu er lykkedes at nå frem til en fornuftig dansk administration af de regler der er fastsat i EU i samarbejde med erhvervet. Jeg har endvidere overfor Kommissionen anmodet om, at EU’s regler bliver revideret med henblik på at afhjælpe de problemer der er opstået for nogle af de blandede fiskerier hvor også torsk indgår. Jeg håber at Kommissionen vil justere regelgrundlaget med henblik på at afhjælpe dette problem.
Jeg kan oplyse, at jeg har orienteret Økonomi- og Erhvervsministeriet om situationen i fiskerisektoren og de afledte virkninger reduktionen i torskebestanden kan have for beskæftigelsen i de fiskeriafhængige kommuner. Fødevareministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet vil sammen med andre relevante ministerier, være meget åbne overfor en dialog med de fiskeriafhængige kommuner om de perspektiver og udviklingsmuligheder som kommunerne ser i fremtiden og om hvilke initiativer, der kan fremme en fornuftig udvikling.
Med venlig hilsen
Mariann Fischer Boel