Ekspert: Russernes militære oprustning bringer Danmark i fare
Russernes militære oprustning ved Ukraines grænser bringer Danmark i fare. Militært står Danmark meget svagt og vi bør derfor prioritere hurtig oprustning af vores defensive kapaciteter, så vi kan forsvare os selv i Østersøområdet, skriver Jens Wenzel Kristoffersen, militæranalytiker på Center for Militære Studier.
Jens Wenzel Kristoffersen
Orlogskaptajn, militæranalytiker, Center for Militære Studier, Københavns UniversitetDen russiske militære opbygning ved Ukraines grænser er en trussel for NATO, EU og landene i og omkring Østersø-regionen.
Russernes militære opbygning mod Ukraines grænser, med potentiel russisk aggression og besættelse af det østlige Ukraine som en risiko, vil hurtigt kunne sprede sig til Østersøområdet med øgede militære spændinger og potentielt konflikt mellem NATO, EU og Rusland til følge.
Danmark er dermed også i fare, og med et svagt territorialforsvar, er der ikke meget vi og NATO i første omgang kan stille op.