Kallas vil udfordre princippet om enstemmige EU-udenrigsbeslutninger
Kandidaten til at blive EU's nye udenrigspolitiske repræsentant, esteren Kaja Kallas, vil arbejde hårdt for, at EU i højere grad træffer udenrigspolitiske beslutninger ved kvalificeret flertal. Ordningen med krav om enstemmighed forsinker og begrænser EU's handlekraft på den globale scene, mener Kallas.
Andreas Krog
RedaktørIfølge EU-traktaterne er EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik underlagt særlige regler, herunder et krav om enstemmighed i ministerrådet bag beslutningerne. Det skyldes, at det traditionelt har været et suverænitetsfølsomt område, og af forskellige årsager ønsker flere medlemsstater ikke at gå hen imod kvalificeret flertal.
Men det vil Estlands tidligere premierminister Kaja Kallas udfordre, hvis hun bliver EU’s næste såkaldte høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, sådan som EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har foreslået.