Irrationel og uetisk rapport
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
I princippet er det meste af fødevareområdet underlagt fælles EU-regler. Det gælder mærkning af fødevarer, anvendelse af tilsætningsstoffer, varestandarder, næringsdeklarationer, forureninger, hygiejne osv. Og måske også snart nye fælles regler for transport af dyr.Netop derfor er vigtigt, at fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) tager til Bruxelles og forhandler med hård hånd. Udgangspunktet må være, at dyrene skal slagtes på det nærmeste slagteri. Det er det absolut mest rationelle, dyrevelfærdsmæssigt, kvalitetsmæssigt og økonomisk.
Claus Iversen
Redaktør
Der er ingen tvivl om, at det som udgangspunkt er en yderst fornuftig idé at oparbejde fælles regler inden for fødevareområdet. Lidt firkantet kan man sige, at når handlen med fødevarer er grænseoverskridende, så fordrer ønsket om sikre og sunde fødevarer, at lovgivningen bliver grænseoverskridende.
Miljøforureninger af fødevarer respekterer ikke landegrænser. Dioxin, kviksølv, pesticider og antibiotikaresistente bakterier forsvinder altså ikke fra vores lille land, fordi vi selv bekæmper og forbyder det. Og det er vel lidt naivt at tro, at danskerne vil nøjes med de frugter, grøntsager, fisk og dyr, som vi fra naturens side har mulighed for at dyrke og fange inden for landets grænser.
Der er derfor ingen tvivl om, at et fælles regionalt og internationalt samarbejde for bedre og sundere fødevarer er vejen frem. Og fødevareområdet er som sagt også netop kendetegnet ved, at fælles EU-regler overskygger det meste. Men EU-lovgivningen kan være af meget generel karakter. Man ser f.eks. en bestemmelse, som populært sagt siger, at der ikke må være noget farligt i maden. Her er der på visse områder mulighed for, at nationalstaterne selv bestemmer udmøntningen af regelsættet. Der findes også andre eksempler, hvor EU ikke har ønsket en detailregulering.