Dansk Fisk: Minister undviger
Jesper T. Nielsen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
"Vi er stærkt utilfredse med, at der ikke er kommet en afklaring omkring udsmidning og maskestørrelser," siger formanden for Dansk Fisk, Jens Tellefsen til Ugebrevet FødevareTinget, som vi udgiver. Han gør opmærksom på, at det er tvingende nødvendigt, at der kommer en løsning på problemet nu, hvis bæredygtigheden i fiskeriet skal sikres.
Reaktionen kommer efter, at Dansk Fisk og FødevareIndustrien har fået svar på det brev, som de sendte til fødevareministeren i december. Her gør de opmærksom på en række problemer inden for fiskeriet. Udover udsmidning og maskestørrelser, drejer det sig også om problemer med frihandel og tekniske handelshindringer.
"Brevet er sendt før fiskerireformen, og vi har ønsket at give ministeren vores bud på, hvilke problemer, vi står overfor. Derfor er det skuffende, at man fx. har sat maskestørrelserne ned til 100 mm fra de nuværende 120 mm, når man i stedet burde være gået den modsatte vej. Vi ved jo, at de mange småfisk, der hvert år må kaseres, er med til at underminere bæredygtigheden i fiskeriet," siger Jens Tellefsen.