Forbyd selvmordsklinik
Jesper T. Nielsen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Dignitas hjælper folk med at dø ved at give dem en hurtigtvirkende gift. Udlændinge strømmer til den private organisation for at få hjælp til at tage deres eget liv, fordi det er forbudt i deres hjemlande. De seneste fire år har 146 mennesker begået selvmord hos Dignitas.
Den private selvmordsorganisation vækker forargelse over hele Europa. Herhjemme tager formanden for Det Etiske Råd, Ole Hartling, kraftigt afstand fra det schweiziske tilbud, fordi et tilsyneladende behjertet og halvofficielt tilbud kan få mennesker til at begå selvmord, selv om de aldrig selv ville have taget det skridt.
Venstres sundhedspolitiske ordfører Jørgen Winther frygter, at selvmordsklinikker kan skabe en glidebane fra de meget alvorlige syge til at flere og flere ønsker at gøre brug af muligheden.