Eurpoæisk Irak-krise
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Underskriverne er otte europæiske regeringschefer, der bekender sig de værdier, der uløseligt binder USA og Europa sammen: Demokrati, individuel frihed, menneskerettigheder og retssikkerhed. Præcis de værdier, som terroristerne med deres angreb 11. september demonstrerede deres afgrundsdybe foragt for.(...)
Læserbrevet er ikke blot en åbenbar støtte til USA i kampen mod terrorismen og den forestående krig mod Irak, men også et alvorligt slag i ansigtet på Tyskland og Frankrig.(...)
Den tysk-franske akse, der har domineret efterkrigstidens Europa, kom senest til udtryk, da den tyske kansler Gerhard Schröder og Frankrigs præsident Jacques Chirac efter et møde i Paris samstemmende erklærede deres modvilje mod den forestående krig mod Irak.(...)
Begge gav udtryk for, at FN's Sikkerhedsråd skal give organisationens våbeninspektører den nødvendige tid til at afslutte deres undersøgelser.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen fortjener stor anerkendelse for sin dristige signatur på læserbrevet.
Med udspillet fra de otte er det politiske billede i Europa med ét lammende slag fundamentalt ændret. Aksen mellem Berlin og Paris står tilbage i selvskabt isolation, samtidig med at de nye medlemmer af EU på dramatisk vis gør deres entré på scenen.(...)