Første behandling af beslutningsforslag B58
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Første næstformand (Svend Auken):
Der er en lille pause.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg beklager forsinkelsen.
Et forbud mod transport og slagtning af højdrægtige dyr
kan have meget gode grunde, og jeg har også stor sympati for
forslaget.
Indledningsvis vil jeg godt understrege, at det for mig
oplyste kun er en meget lille del af besætningsejerne, der
lader højdrægtige dyr transportere og slagte. En dyrlæge på
et kvægslagteri i Sønderjylland har f.eks. oplyst til
pressen, at det er under 3 promille af de leverede kreaturer,
der er højdrægtige.
Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi
kan for at sikre os, at også denne lille del af dyrene
beskyttes mod smerter og lidelser. Og det vil jeg gerne
arbejde for. Justitsministeriet har faktisk allerede lagt op
til i vidt omfang at forbyde transport af drægtige dyr i de
udkast til bekendtgørelser om ændring af de gældende
transportbekendtgørelser, som vi sendte i høring den 17.
december sidste år.
Men når vi taler om transport af dyr, kommer vi ikke
uden om at nævne EU-reglerne, der jo som bekendt næsten er
fuldstændig harmoniserede på dette område, og som kan gøre et
eventuelt totalforbud mod de omhandlede transporter ret
kompliceret. Jeg vil imidlertid gerne prøve at ridse op,
hvordan de gældende regler regulerer forholdene og hvilke
ændringer, vi forestiller os:
For så vidt angår kommercielle transporter over en
afstand af mindst 50 km finder bestemmelserne i Rådets
direktiv fra 1991 om beskyttelse af dyr under transport
anvendelse. Direktivet er gennemført i dansk ret ved en
bekendtgørelse fra 1993 om beskyttelse af dyr under
transport. I bilag til direktivet er der fastsat nærmere krav
til beskyttelse af bl.a. drægtige dyr. Det fremgår af denne
bestemmelse, at drægtige dyr, der påregnes at skulle føde
under transporten, ikke anses for transportegnede.
Bestemmelsen genfindes næsten ordret i § 5 i den danske
bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport.
Ved en ændring af de danske regler om transport af
drægtige dyr er vi nødt til at holde os inden for rammerne af
den nævnte direktivbestemmelse. Et forbud mod transport af
drægtige dyr må derfor bl.a. afhænge af en fortolkning af
direktivets ordlyd om, hvornår dyr påregnes at skulle føde
under transporten.
Kl. 13.45
Højdrægtige dyr, der er meget tæt på det forventede
fødselstidspunkt, må selvfølgelig påregnes at skulle føde
under transporten. De er derfor uden tvivl omfattet af
direktivets transportforbud. Men jo længere tid, der på
tidspunktet for transporten er, indtil det forventede
fødselstidspunkt, jo sværere bliver det at argumentere for,
at dyrene påregnes at føde netop under transporten.
Justitsministeriet har derfor konsulteret
Fødevaredirektoratets veterinærsagkyndige for at få oplysning
om, hvor lang tid før det forventede fødselstidspunkt
drægtige dyr kan påregnes at føde under en eventuel
transport.
Fødevaredirektoratet har oplyst, at drægtige dyr, der
inden for de sidste 10 pct. af deres drægtighedsperiode, men
endnu ikke tæt på det forventede fødselstidspunkt, efter
direktoratets vurdering alene kunne påregnes at skulle føde
under transporten, hvis der er tale om en længerevarende
transport.
Baggrunden herfor er, at i det omfang drægtigheden
forløber uden problemer, er det kun længerevarende
transporter, der vurderes at udgøre en større belastning for
dyrene og dermed en risiko for, at fødslen går i gang under
transporten.
Spørgsmålet er herefter, hvor lang en længerevarende
transport kan siges at være i den sammenhæng. Direktivet
finder som nævnt anvendelse på kommercielle transporter over
en afstand af mindst 50 km, og på en række områder om
køre/hviletid og ruteplaner opererer direktivet med en grænse
på 8 timer.
Justitsministeriet har på den baggrund foreslået, at de
danske regler præciseres således, at transport af drægtige
heste, kvæg, får, geder og svin over en afstand af mere end
50 km forbydes i de sidste 10 pct. af dyrenes
drægtighedsperiode, hvis den samlede transporttid er over 8
timer.
Forslaget er indarbejdet i det udkast til bekendtgørelse
om ændring af bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om
beskyttelse af dyr under transport, som vi sendte i høring
før jul.
For så vidt angår transport af drægtige dyr af højst 50
km, er det transporter, der falder uden for direktivets
anvendelsesområde, så man nationalt kan fastsætte regler, der
går videre end direktivets ordlyd. Derfor har
Justitsministeriet foreslået, at det også skal være forbudt
at transportere drægtige dyr i de sidste 10 pct. af dyrenes
drægtighedsperiode, hvis transporten er på en afstand af
højst 50 km.
Dette forslag er indarbejdet i et udkast til
bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 208 af den
17. juni 1964 om transport af dyr, som vi også sendte i
høring 17. december 2002.
Tilbage står imidlertid transporter over en afstand af
mere end 50 km, men med en varighed på under 8 timer. Her er
det efter Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om dyrene
kan påregnes at skulle føde under transporten og derfor også
tvivlsomt, om et forbud vil være i overensstemmelse med
direktivet.
Til brug for Justitsministeriets videre overvejelser om
et evt. forbud mod transport af højdrægtige dyr på dette
område, har vi den 18. december 2002 anmodet Det Veterinære
Sundhedsråd om en udtalelse om, hvorvidt det er
dyreværnsmæssigt forsvarligt at transportere højdrægtige dyr.
Når rådets udtalelse foreligger, vil vi vurdere, om det
er muligt at fastsætte et sådan totalforbud mod transport af
højdrægtige dyr inden for rammerne af de gældende EU-regler,
eller om vi i stedet skal bruge rådets udtalelse til at søge
at få EU-reglerne ændret.
Jeg kan forøvrigt oplyse, at Landbrugsraadet i sit
høringssvar til de foreslåede ændringer af
transportbekendtgørelserne har udtrykt sin fulde støtte til
et forbud mod transport af højdrægtige dyr og opfordrer os
til hurtigst muligt at få gennemført EU-regler, som kan
sikre, at forbuddet kommer til at gælde samtlige transporter.
På det her område har jeg i øvrigt en klar forventning
om, at det længe ventede forslag fra Kommissionen om nye
regler om beskyttelse af dyr under transport vil indeholde
langt bedre regler end de nugældende.
I Europarådet har vi nemlig nogle år forhandlet om en ny
konvention om beskyttelse af dyr under international
transport, og den nye konvention bliver forhåbentlig åbnet
for undertegnelse i år.
I det endelige udkast er der efter stærkt pres fra bl.a.
den danske delegation blevet indføjet en bestemmelse om, at
drægtige pattedyr ikke må transporteres i en periode forud
for fødslen, der mindst varer til de sidste 10 pct. af deres
drægtighedsperiode.
Den nye konvention indeholder også en bestemmelse om, at
konventionen kan tiltrædes af Det Europæiske Fællesskab, og
Kommissionen har været med til forhandlinger om konventionen.
Vi forventer derfor, at Kommissionens forslag til nye
EU-regler indeholder en tilsvarende bestemmelse om forbud mod
transport af højdrægtige pattedyr i de sidste 10 pct. af
deres drægtighedsperiode, så vi kan få gennemført et forbud i
hele EU.
For god ordens skyld vil jeg gerne slutte spørgsmålet om
forbud mod transport af drægtige dyr med at sige, at
Justitsministeriets forslag indeholder en
undtagelsesbestemmelse. Efter den bestemmelse kan dyr, der
transporteres til eller fra en dyreklinik, dyrehospital eller
lignende, transporteres uanset forbuddet, hvis transporten
sker på en dyrlæges ansvar og under dennes tilsyn.
Jeg kan se af bemærkningerne til B 58, at
forslagsstillerne også er opmærksomme på, at der kan være
behov for i særlige tilfælde at tillade transport af
højdrægtige dyr, f.eks. hvis dyr skal have foretaget
kejsersnit. Af hensyn til dyrenes velfærd skal vi naturligvis
ikke forbyde transport i sådanne særlige situationer.
Kl. 13.50
Tilbage er så spørgsmålet om slagtning af højdrægtige
dyr. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at der i hvert fald
af dyreetiske grunde er behov for at overveje et sådant
forbud nærmere, hvis slagtning eller aflivning af moderdyret
indebærer lidelser for fostret eller fostrene.
Samtidig med udarbejdelse af et forslag om forbud mod
transport af disse dyr har Justitsministeriet derfor set på
spørgsmålet om forbud mod slagtning og aflivning af
højdrægtige dyr.
Det har ført til, at vi også har anmodet Det Veterinære
Sundhedsråd om en udtalelse om, hvorvidt det er
dyreværnsmæssigt forsvarligt at slagte eller aflive
højdrægtige dyr.
Mere specifikt har vi bedt Det Veterinære Sundhedsråd om
at oplyse, om fostret må antages at blive udsat for smerte
eller lidelse ved slagtning og aflivning af moderdyret, og
hvilke metoder rådet kan anbefale, at man anvender ved f.eks.
nødslagtning af højdrægtige dyr.
Jeg må imidlertid gøre opmærksom på, at det er
tvivlsomt, om dyreværnslovens beskyttelsesregler omfatter
fostre, idet loven alene anvender ordet »dyr«, og der ses
ikke i forarbejdet at have været taget stilling til, om
dyrefostre falder ind under denne betegnelse.
Hvis Det Veterinære Sundhedsråd kommer frem til, at
fostrene må antages at blive udsat for smerte eller lidelse
ved slagtning og aflivning af moderdyret, må vi derfor
undersøge nærmere, hvordan vi kan skrue et regelsæt sammen,
der tager fornødent hensyn hertil.
Jeg kan imidlertid oplyse, at brancheforeningen Dansk
Kvæg allerede af egen drift har taget initiativ til at
analysere problemstillingen og få sat en stopper for
transport og slagtning af højdrægtige køer.
Foreningen overvejer således en model, hvor
besætningsejere og slagterier f.eks. indgår frivillige
aftaler om, at besætningsejerne får en meget lav afregning,
hvis de leverer højdrægtige køer til slagtning, så det ikke
kan betale sig for besætningsejeren at vente med at slagte
koen, til den er højdrægtig.
Bestyrelsen for Dansk Kvæg har lovet at orientere
Justitsministeriet om udfaldet af det videre arbejde med at
finde den rette model for at få stoppet uønsket praksis ad
frivillighedens vej. Jeg synes, det er et godt initiativ, og
jeg håber, at alle kvægavlere vil støtte op om det.
Som det forhåbentlig er fremgået af min gennemgang af
reglerne og de ændringer, vi påtænker, er jeg faktisk meget
enig med forslagsstillerne i, at der bør ses nærmere på,
hvordan vi regulerer transport og slagtning af højdrægtige
dyr.
Men som man også kan høre på min tales længde, er det et
lidt kompliceret område, og som ansvarlig minister for
dyrevelfærd vil jeg gerne have en sikkerhed for, at vi
træffer vores beslutning på det bedst mulige grundlag. Jeg
vil derfor afvente, at Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser
kommer, inden jeg kan træffe en endelig afgørelse af denne
sag.
Det betyder så altså også, at regeringen ikke på
nuværende tidspunkt fuldt ud kan støtte beslutningsforslaget.
Men jeg bakker op om intentionerne bag det, og som jeg
allerede har sagt, vil regeringen arbejde videre ud fra de
tanker, som også beslutningsforslaget afspejler, men vi
bliver nødt til bl.a. at have det EU-retlige på plads.
Første næstformand (Svend Auken):
Så er det hr. Karsten Nonbo som ordfører.
Karsten Nonbo (V):
I sidste debat skiltes vandene lidt, nu kan det være, at vi
kan få dem samlet igen.
Jeg vil gerne takke ministeren for den lange og saglige
og meget komplicerede redegørelse. Jeg tror ikke lige, man
havde forestillet sig, at det skulle være så kompliceret en
sag, når man taler om højdrægtige dyr, men det er det altså.
Vi har en EU-regel om transporttid på over 8 timer og 10
pct.-reglen, og det tror jeg, alle er enige i er godt, og der
skulle ikke være nogen problemer.
Men hvis vi laver skrappere nationale regler ved
transport på under 8 timer, så ødelægger vi måske
dyrevelfærden, for ved under 50 km gælder denne her 10
pct.-regel, men ved over 50 km er der ikke nogen regel, som
det er nu. Det kunne jo foranledige nogle til at forlænge
transporten en lille smule og dermed gøre den lovlig. Det er
nok noget, vi skal have set på i fællesskab, og da der ikke
er nogen kommentarer til det fra forslagsstillerne, ville jeg
gerne høre, om man har gjort sig nogle overvejelser omkring
dét.
Så er der et andet problem her i beslutningsforslaget.
Vi skulle måske have defineret »dyr«, om der er tale om rene
produktionsdyr. Her tænker jeg på, hvordan reglerne ville
være med hensyn til slagtning, hvis der f.eks. var tale om
rådyr eller andre dyr. Jeg kunne godt ønske mig en
præcisering eller en definition på begrebet »dyr« fra
forslagsstillernes side.
Jeg et spørgsmål til. Vi skal også sikre os, at en
drægtig ko, der har gået i en fold, hvor man jo ikke altid
kender undfangelsestidspunktet, kan komme fra folden og hjem
i stalden om vinteren. Der kunne vi også få problemer med 10
pct.-reglen. Det er ikke lige kommenteret af
forslagsstillerne.
Kl. 13.55
Vi kunne jo komme i den frygtelige situation, at hvis vi
opdagede det for sent, så skulle dyret stå og fryse ude på
marken hele vinteren, eller det skulle gå hjem, eller det
skulle slagtes for ikke at stå ude og fryse, og der løber vi
ind i et andet problem med hensyn til fostret.
Så der er nogle problemer i det her beslutningsforslag
fra SF. Det er ikke problemer, vi er uenige om, men nok
problemer, vi skal arbejde videre med i udvalget, for alle
intentionerne tror jeg vi er enige i.
Jeg har set i bemærkningerne med hensyn til transport af
drægtige dyr, at der er noget med en eftertid på transport op
til 7 dage for kvæg. Nu har hr. Kristen Touborg været lidt
ude efter dansk landbrug, men her må jeg glæde mig over, at
dansk landbrug selv foreslår - så vidt jeg husker - 14 dage.
Så det er ikke sort alt det, der kommer fra landbrugets side.
Alt i alt er det et lidt vanskeligt forslag, og livet
skal jo heller ikke være let, men det er altid en trøst, at
alternativet er endnu værre.
Vi vil se på det her med positive øjne under
udvalgsbehandlingen og se, om vi kan komme til en fornuftig
løsning sammen.
Inger Bierbaum (S):
Vi har flere gange her i Folketingssalen været enige om, at
dyrevelfærd skal prioriteres meget højt og specielt de
forfærdelige dyretransporter, som vi har set gengivet i
medierne, ja, de skal stoppes.
Den brede enighed har heldigvis betydet, at der nu langt
om længe er begyndt at ske noget. Det er dog kritisabelt, at
regeringen har valgt at overskride tidsfristen for de
forbedringer, som Retsudvalgets beretning har lagt.
Regeringen har haft tid siden maj 2002 til at lave
bekendtgørelsesforbedringer, men det har åbenbart ikke været
tid nok. Derfor er jeg glad for tonerne i den lange
forespørgselsdebat, som vi lige har været igennem. Det er
rart at se, at vi kan blive enige om at forbedre
dyrevelfærden.
SF's beslutningsforslag, som vi behandler nu, er fint i
tråd med den holdning, Socialdemokraterne har. Forslaget
tager fat på noget af det meget konkrete, som er helt
uacceptabelt, helt uetisk, nemlig både transport og slagtning
af højdrægtige dyr i den sidste tiendedel af
drægtighedsperioden.
Det er også grundlæggende for mig, at et foster, der er
så langt i sin udvikling, også har rettigheder. Derfor er det
kun rimeligt, at det næsten færdigudviklede foster har ret
til dyrevelfærd på samme måde som alle andre dyr og ikke
risikerer en langsom kvælning.
Forslaget fokuserer altså både på transport og slagtning
af de højdrægtige dyr. Vi har i lang tid diskuteret emnet, og
jeg forstår nu, at også regeringen er positiv. Så et klart,
generelt forbud med visse undtagelser både mod transport og
slagtning af højdrægtige dyr er nødvendig. Dyr, der er
højdrægtige og afkommet fortjener en bedre behandling end
det, de får i dag.
Derfor støtter Socialdemokratiet SF's forslag.
Christian H. Hansen (DF):
Forslaget her fra SF om forbud mod transport og slagtning af
højdrægtige dyr kan jeg fra start af meddele, at Dansk
Folkeparti bakker op om. Det kan være, at vi skal have
opklaret nogle af de ting, som også de to foregående
ordførere har været inde på, under det kommende
udvalgsarbejde, men hvis vi er enige om at gøre det lidt
hurtigt, når vi er så enige om forslaget, så ser vi egentlig
frem til en ganske hurtig og givtig sagsbehandling på det her
område.
Jeg vil også sige, at i den forespørgselsdebat, vi havde
før om F 27, havde vi også en pind inde omkring det her, så
skulle beslutningsforslaget af en eller anden årsag ikke
blive vedtaget, så har vi med et godt flertal i hvert fald
sikret, at det alligevel bliver til noget på baggrund af den
debat, vi havde før. Det kan vi så bare glæde os over.
Men med lov til at deltage i nogle af de spørgsmål, der
eventuelt kan stilles under udvalgsbehandlingen, bakker Dansk
Folkeparti op omkring det her forslag.
Kl. 14.00
Første næstformand (Svend Auken):
Så er det fru Else Theill Sørensen som ordfører.
Else Theill Sørensen (KF):
Det Konservative Folkeparti er også generelt positive over
for intentionerne i beslutningsforslaget. Vi vil meget gerne
medvirke til at stramme op på reglerne om transport og
slagtning af højdrægtige dyr.
Jeg vil afholde mig fra at gå ind i de tekniske
detaljer, hvis kompleksitet klart fremgik af ministerens
tale.
Jeg har så også nogle problemer med definitionen af,
hvad et dyr er. Hr. Karsten Nonbo nævnte det i forbindelse
med slagtning. Jeg vil godt nævne et andet problem i
forbindelse med transport, selv om jeg går ud fra, at det
ikke er sådan noget, man har ment: hvis hunden derhjemme, som
skal have hvalpe om 14 dage, skal med på ferie i København,
så må den vel godt det, selv om vi bor i Jylland, og den
altså skal transporteres over disse afstande.
Det betyder bare, at vi skal have præciseret, hvad det
er for nogle dyr, det handler om. Jeg tror ikke, vi er uenige
om det, og vi vil også se meget positivt på behandlingen og
ser frem til udvalgsbehandling af forslaget.
Første næstformand (Svend Auken):
Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører.
Morten Østergaard (RV):
På vegne af fødevareordfører Martin Lidegaard skal jeg
fremføre følgende:
Det Radikale Venstre går ind for, at vi behandler dyr
ordentligt og på en måde, så de ikke lider unødigt. Vi kan
selvfølgelig ikke acceptere, at fostret lider kvælningsdøden
eller på anden måde mishandles. Det har vi tidligere givet
udtryk for, og derfor vil vi støtte op om alle gode tiltag
til at skabe bedre forhold for dyrene.
Vi er derfor positive over for forslaget, men ser gerne,
at regeringen i forbindelse med udvalgsbehandlingen giver et
kvalificeret bud på, hvor snittet skal lægges i forhold til
den skærpelse, som SF forslår.
Første næstformand (Svend Auken):
Så er det hr. Keld Albrechtsen som ordfører.
Keld Albrechtsen (EL):
Vi er selvsagt fra Enhedslistens side overordentligt positivt
indstillet over for det forslag til folketingsbeslutning, som
her er fremsat af SF.
Man kan sige, som hr. Christian H. Hansen var inde på,
at vi jo allerede er kommet et godt stykke af vejen med det
forslag til vedtagelse, som Folketinget besluttede for ganske
kort tid siden, så vi står jo ikke på bar bund i sagen.
Tværtimod har vi et grundlag.
Men vi støtter SF's forslag. Vi er selvfølgelig også
interesseret i, at vi kommer til bunds i den overordentlig
lange, komplicerede liste af mærkelige regler, som ministeren
gennemgik, under udvalgsarbejdet. Så vi vil gå ind i det med
en positiv holdning.
Mogens Nørgård Pedersen (KRF):
For Kristeligt Folkeparti er ansvarlig, etisk håndtering af
natur og dyreliv utrolig vigtig. Vi har ligesom de fleste
andre ikke meget til overs for dem, der behandler dyr uden
etisk pli, og derfor også på det område arbejder vi for, at
etikken sættes før økonomien.
På baggrund af vores etiske ståsted er vi derfor enige i
forslagets intentioner om at forbyde transport og slagtning
af dyr i den sidste del af drægtighedsperioden.
Når vi således har markeret vores positive indstilling
til forslagets intention, vil jeg dog også godt her gentage
mine overvejelser vedrørende drægtighedsperioden fra forrige
debat, nemlig at forbuddet må bero på en nærmere biologisk
vurdering af de forskellige arters drægtighedsperiode og
dyrefostrenes udvikling.
Ud fra denne vurdering må man så forsøge at finde en
passende tidsramme for forbuddet, afhængig af dyreart og
indsnævre forslaget til at omhandle de specifikke arter.
Kristeligt Folkeparti er umiddelbart positive over for
forslaget.
Første næstformand (Svend Auken):
Ja, så er det hr. Kristen Touborg som ordfører for
forslagsstillerne.
Kristen Touborg (SF):
Jeg vil gerne sige tak for debatten her. Det er jo ikke
hverdagskost, at SF fremsætter et beslutningsforslag, som der
principielt er fuld enighed om hele vejen rundt fra
regeringen til Enhedslisten.
Jeg vil ikke sige, det er første gang, men de gange, jeg
har oplevet det, kan nok tælles på forholdsvis få hænder, så
på den måde er det i hvert fald lidt af en særlig dag for
undertegnede.
Kl. 14.05
Jeg mener også, at det er et område, som indebærer, at
det er meget vanskeligt at være imod, i hvert fald
imod intentionerne og princippet om, at den form for
dyremishandling er helt uacceptabel. Derfor kan man godt
undre sig lidt over, at vi ikke er kommet dertil tidligere,
men sådan er det, og det kan der være så mange grunde til.
Jeg vil også gerne i lighed med, hvad ministeren
meddelte, medgive, at der EU-retligt er et problem i
forbindelse med 50 km og 8 timer, og jeg er helt tilfreds
med, at regeringen har bedt Det Veterinære Sundhedsråd om at
komme med udtalelser. Jeg tager det nemlig som udtryk for, at
man, hvis det er muligt, vil indføre et forbud. Men det skal
kunne være inden for EU-reglerne. Det det ser jeg frem til
med fortrøstning.
Jeg er også helt enig med ministeren i, at der
naturligvis er de undtagelser, der er nævnt i
beslutningsforslaget, hvor det drejer sig om komplicerede
fødsler, som en dyrlæge ikke vil kunne klare på stedet, men
hvor han må have yderligere hjælp.
Også spørgsmålet vedrørende slagtning siger ministeren,
at man har sendt til vurdering i Det Veterinære Sundhedsråd,
og det finder jeg også er helt i orden. Vi skal naturligvis
ikke tage beslutninger, som ikke er tilstrækkeligt
underbygget, og da det vil være et spørgsmål om måneder eller
i hvert fald uger, inden sagen kan være på plads, så er det
for mig at se helt fint. Jeg har også hæftet mig ved, som
ministeren sagde, at Landbrugsraadet har anbefalet, at vi
tager tiltag i den retning.
Ligeledes synes jeg, at Dansk Kvægs initiativ om at lave
en frivillighedsordning er udmærket, men det skal ikke
begrunde, at vi undlader at lovgive. Jeg har jo i forbindelse
med forskellige frivillighedsordninger set, at det godt kan
gå lidt skævt i den sidste ende, hvis ikke alle har forstået,
at en frivillighedsordning er alvorligt ment.
Men stor enighed. Det var næsten som om, Venstres
ordfører, hr. Nonbo, i forlængelse af den seneste debat ledte
efter hår i suppen, for så stor en enighed kunne der vel
heller ikke være. Jeg er naturligvis helt enig i, at det, vi
snakker om, er produktionsdyr for at besvare et af hr. Nonbos
spørgsmål.
Så siger hr. Nonbo, at det vel skal være sådan, at man
kan få dyrene hjem i stalden om vinteren. Nu er det faktisk
sådan, at dyr skal have adgang til en stald om vinteren, så
det er ikke dér, problemet ville være. Hvis det endelig var,
så ville det være om sommeren, men jeg har forstået på den
bekendtgørelse, der foreligger, at det giver ikke noget
problem.
Så skal jeg endelig sige til De Konservatives ordfører,
der var bekymret for, om hun kunne få lov at tage sin hund
med til København, hvis vi vedtager det her. Der kan jeg
meddele fru Else Theill Sørensen, at det godt kan lade sig
gøre.
Tak for debatten.
Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.
Afstemning
Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises
til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen
gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det
er vedtaget.