Politisk redaktør om årets første meningsmåling: Vermund har styrket LA

Fremgang til Socialdemokratiet

For det første er det en konklusion, at SVM-regeringen har stoppet den massive vælgerblødning. I december kunne man skrabe sølle 62 mandater sammen, nu har man 66.

Det er især Socialdemokratiet, der med en fremgang fra decembers 19,6 procent til 21,6 procent, står for gazebindet på SVM-regeringens sår. Med en statistisk usikkerhed på 2,1 procentpoint er stigningen meget nær signifikant. Også denne uges måling fra Voxmeter registrerede fremgang til S (fra 20,7 procent i december til 23,7 procent i januar).

Dykker man længere ned i Epinions tal, kan man se, at statsminister Mette Frederiksen parallelt med sit partis fremgang har forbedret sine personlige popularitetstal.

Hvor hele 46 procent i december mente, at hun klarede sig dårligt og kun 26 procent, at hun gjorde det godt, hedder de tal nu 40/33. Som jeg har bemærket før: såvel Socialdemokratiet som SVM-regeringen er dybt afhængig af Mette Frederiksens personlige performance.

Det har helt sikkert også haft en betydning, at januar har haft Mette Frederiksen i en hovedrolle både under tronskiftet og med kampagnen for så centralt et velfærdspolitisk emne som de ældres vilkår.

Løkke og Moderaterne daler

Derimod slås Moderaterne med vigende tilslutning. Ved valget i 2022 fik Løkkes margentafarvede bataljon 9,3 procent, i december sidste år stod man så til 7,7 procent, og nu hedder scoren 5,7 procent.

Det første regeringsår for Moderaterne stod i personskandalens tegn, først med Jon Stephensen-sagen og i november sidste år løb partiet ind i problemet med Mike Fonsecas valg af en meget ung kæreste, der stadig gik i folkeskole.

Men det er værd at notere sig, at nedgangen formegentlig ikke kan udliciteres fuldt og helt til medlemmer af folketingsgruppen alene. Lars Løkke Rasmussens personlige popularitet i vælgerhavet er på et år faldet en del, selvom Løkke har været her, der og alle vegne i dansk politik. 

Epinion spørger vælgerne om deres indtryk af partiledere og ministre – om det er positivt eller negativt – og trækker de to tal fra hinanden, og resultatet siger noget om den samlede (u-)popularitet. Af naturlige årsager – vi har at gøre med politikere, som jo er rejsende i uenigheder i et nulsumsspil – er det tal sjældent meget i plus.

Den score blev positiv for Løkke under folketingsvalget i 2022 og den efterfølgende forhandling om regering. Men i dag Løkke igen mere upopulær end populær og scorer et samlet minus på 13 procent. 

Det har tydeligvis været svært for Løkke at overføre sin gode præstation fra valgkampen til hverdagen i dansk politik. Det er selvfølgelig også en konsekvens af, at Moderaterne stadig er de mindste i regeringen, hvilket gør, at man – som man for eksempel så det med kampagnen for regeringens ældrereform – får taletid som de sidste efter S og V.

Omvendt kan Løkke og resten af folketingsgruppen bide mærke i, at Moderaterne sammen med Venstre og den øvrige blå opposition i denne måling når op på 90 mandater – Løkke har med andre ord stadig de afgørende mandater i denne måling.

Troels Lund har stoppet blødningen, men kan han vokse?

Hos Venstre er konklusionen på denne måling fra Epinion lidt som med SVM-regeringen i det hele taget: Man har stoppet blødningen. I december stod Venstre til 8,1 procent, nu står man til 9,4 procent.

Den statiske usikkerhed ligger for Venstres vedkommende på 1,5 procentpoint (i positiv eller negativ retning), så fremgangen er meget tæt på signifikant. Igen kan man skele til Voxmeter i denne uge, som måler Venstre til 11 procent (mod 10 procent i december).

Derfor er en rimelig konklusion, at Troels Lund Poulsen har fundet Venstres ’gulv’ et eller andet sted omkring de ti procent. Det store spørgsmål er så, om der kan bygges nyt ovenpå.

Lund Poulsen og kredsen omkring ham er godt klar over, at det blandt andet kommer an på hans evne til træde at personligt frem og i karakter. Det var sidste weekends interview med Berlingske en forsmag på, og som jeg argumenterede for her, skal der nok arbejdes lidt med den del af projektet.

Det bekræftes, hvis man spørger vælgerne. Her er konklusionen, at Lund Poulsen er lidt konturløs. 30 procent har et positivt indtryk af ham, 30 procent et negativt, mens 25 procent svarer, at de ikke ved om det er det ene eller den andet. Interessant nok svarer 15 procent af vælgerne, at de ikke ved, hvem der er Troels Lund Poulsen.

Til sammenligning svarer kun en procent af vælgerne, at de ikke ved, hvem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen er.

At Lund Poulsen har problemer med sin grad af kendthed, kan man se som en mulig frodig mark for Venstreformanden at så og høste på, men man kan også se det som et større problem, at han efter mere end 20 år på Christiansborg ikke matcher sine kollegaer i regeringsledelsen på det punkt.

DF har ikke fået NB-vælgere

I Dansk Folkeparti må årets første Epinionmåling være en tornet buket. Ja, man er kommet lidt væk fra spærregrænsemålingerne og ligger på 4,5 procent.

Omvendt er det en negativ overraskelse, at DF ikke går frem, første gang vælgerne ikke kan svare Nye Borgerlige, når de bliver spurgt, hvilket parti de vil stemme på. For DF stod også til 4,5 procent i december, da NB stod til 2,5 procent. Samme konklusion har gjort sig gældende i årets to første målinger fra Voxmeter: DF står stille, selvom den værste rival er udryddet.

Det må give anledning til visse hovedbrud i DF-toppen, også fordi partiets andet yndlingsemne næstefter udlændingepolitikken, nemlig ældrepolitikken, med regerings nye udspil er kravlet op i top-3 på vælgernes dagsorden.

At DF ikke har overtaget en masse NB-vælgere, skyldes i min analyse to ting. For det første at udlændingepolitikken er blevet perifert i dansk politik – ikke fordi det ikke længere ligger vælgerne på sinde, men fordi det ikke længere er et omstridt emne.

Den brede konsensus om en stram udlændingepolitik har skubbet DF ud i en zone af irrelevans. Især når DF samtidig konkurrerer med Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne, som igen scorer over 11 procent af stemmerne.

For det andet er slås partileder Morten Messerschmidt med sine personlige popularitetstal. Blot 21 procent er ham positivt stemt, mens 55 procent er negative – altså en samlet score på minus 34.

Så persondrevet som politik er i dag, er det tal, han skal forbedre, hvis DF skal vokse. Her kan Messerschmidt trøste sig med, at han allerede har forbedret det over de seneste par år, hvor han for eksempel i 2022 havde en samlet score på minus 59 procent.

Omvendt har han ligget på sit nuværende niveau i trekvart år.

LA er et parti for unge og for mænd

For at slutte som vi startede med at se på LA, kan man endnu engang konstatere, at LA har et uhørt godt tag i de unge vælgere (mellem 18 og 34 år). 23,5 procent af dem vil stemme på LA, hvis der var valg i morgen, og det gør LA til det suverænt største parti blandt unge.

SF og Enhedslisten kommer ind på en andenplads med omkring 12 procent af de unges stemmer, mens de Radikale, som med Martin Lidegaard i spidsen ellers har slået sig op på at være ungdommens parti, står til 7,4 procent.

LA er også et ’mandeparti’, der scorer 19,8 procent blandt de mandlige vælgere mod blot 9 procent blandt kvinderne. Og hos sidstnævnte er det – nok ikke overraskende – Socialdemokratiet (24,6 procent) og SF (17,1 procent), der ligger i top.

Vanopslagh selv hører også til blandt de populære partiledere. 40 procent er ham positivt stemt, mens 34 procent er ham negativt stemt. Det giver en samlet score på plus 6, hvor topscoreren (igen-igen) er miljøminister Magnus Heunicke, der har en samlet score på plus 16.

Ser man på Vanopslaghs performance over tid, lå han på minus 16 procent i september 2021, men knækkede kurven og kom i plus lige før valget i 2022, og han har opholdt sig i plus-territoriet lige siden. Det er en markant udvikling i Vanopslags brand.

Det afspejler sig i opbakningen til ham blandt de borgerlige vælgere uden for regering. 29 procent af dem foretrækker ham som statsminister, og det gør ham til blå topscorer, hvor kun Inger Støjberg med 21 procent kan være med. Kun tre procent af den vælgergruppe ønsker Troels Lund Poulsen som statsminister.

Vanopslagh er med andre ord blevet den drivende kraft i det borgerlige Danmark.