Dansk asylstrammerkurs får støtte i Bruxelles: ”Vi taler nu om ting, som før var tabu”

Som at råbe i en tom håndboldhal

Allerede inden mødet var hun medvært til en sammenkomst blandt i alt 11 lande, som alle støtter, at der i EU-regi bliver set nærmere på såkaldte ”innovative” måder at håndtere migration på. Og flere endnu vil gerne med på den galej, vurderer hun.

Jeg kan jo godt huske første gang, jeg rejste til Bruxelles og rejste den her dagsorden. Der var det lidt som at råbe i en tom håndboldhal i Jylland, hvor der ikke rigtig kom noget tilbage.

Mette Frederiksen
Statsminister (S)

”Det er jo helt vildt at opleve. Jeg kan jo godt huske første gang, jeg rejste til Bruxelles og rejste den her dagsorden. Der var det lidt som at råbe i en tom håndboldhal i Jylland, hvor der ikke rigtig kom noget tilbage. Og nu er der bare rigtig, rigtig mange lande, der arbejder sammen om det her. Så set med danske briller er det jo ekstremt positivt, som tingene udvikler sig,” sagde den danske statsminister.

”Der er ingen, der tror på, at mennesker flygter for sjov, og vi har rigtig mange krige og konflikter, men vi kan simpelthen ikke blive ved med at tage så mange mennesker ind i Europa.”

Ahead of the European Council meeting, this morning my Danish counterpart Mette Frederiksen @Statsmin and I co-hosted a conference, organised by Prime Minister @GiorgiaMeloni of Italy, on the problems surrounding migration. Our shared goal is to get migration under control and… pic.twitter.com/eiXadjk7tT

— Dick Schoof (@MinPres) October 17, 2024

Udsendelsescentre uden for EU

Hvad de europæiske ledere så præcis er enige om at gøre, står ikke lysende klart endnu.

Men i konklusionerne fra torsdagens møde skriver de, at der skal ”overvejes nye måder at forebygge og bekæmpe irregulær migration på i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten”, hvilket fra den danske regerings side tolkes som et skridt i den rigtige retning.

Samtidig lyder den klare opfordring fra lederne, at der skal gøres mere for at udsende de flere hundredetusinde afviste asylansøgere, som befinder sig på europæisk jord. Det skal ske ved at ”anvende alle relevante EU-politikker, ‑instrumenter og ‑værktøjer, herunder diplomati, udvikling, handel og visa”, skriver lederne, der nu spiller den bold over til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Hun bekræfter efter mødet, at hun vil komme med et forslag til et nyt udsendelsesdirektiv, og at hun vil se på, om det er muligt i den forbindelse at etablere fælles udsendelsescentre for dem, der ikke har ret til ophold. Det kan dog vise sig juridisk svært, erkendte hun.

”Der er åbne spørgsmål. Hvor længe skal folk være der? Hvad skal vi gøre, hvis det ikke er muligt at sende folk tilbage? Det er ikke banale spørgsmål. Men det er et emne, vi diskuterer,” sagde von der Leyen.

Hun vil samtidig se på, om der skal justeres i EU-reglerne om såkaldte sikre tredjelande, så det bliver nemmere at udvise til lande, som ikke er der, migranterne kommer fra.

Ny kommissær varsler nye tider

Fra dansk side bliver der taget meget positivt imod de nye toner fra von der Leyen. Hendes hidtidige asylkommissær, den svenske socialdemokrat Ylva Johansson, har ellers været stærk kritisk over for den danske linje. Hun har ved flere lejligheder hårdt afvist de danske planer om at udlicitere spontane asylansøgere til lande uden for EU, bedre kendt som Rwanda-modellen, som uforenelig med EU-reglerne.

Når von der Leyen inden for de næste par måneder efter planen træder ind i sin anden periode i toppen af EU-Kommissionen, bliver det med den østrigske konservative kommissær Magnus Brunner på den post, hvis han slipper gennem sin godkendelseshøring i Europa-Parlamentet i starten af næste måned. Han er hentet fra en af de regeringer i Europa, der ligger allertættest på den danske linje.

Den østrigske kansler, Karl Nehammer, gjorde klart efter mødet, at han ser ”meget potentiale” i at få Brunner på posten, når det kommer til ønskerne om at få strammet grebet i Europa og for eksempel få oprettet den slags centre, som den danske statsminister drømmer om.

”Jeg vil som forbundskansler gøre alt, hvad jeg kan, for at støtte hans arbejde, hvis han bliver godkendt som kandidat,” sagde Nehammer.

Nej tak fra S-gruppen

Imens afviser de europæiske socialdemokraters leder i Europa-Parlamentet på det skarpeste ideen om udsendelsescentre på fremmed jord. Ved et formøde mellem de socialdemokratiske spidser i EU, hvor statsministeren glimrede ved sit fravær, men Danmarks EU-kommissærkandidat Dan Jørgensen til gengæld var mødt op, fastslog Iratxe García Pérez, der står i spidsen for den socialdemokratiske partigruppe, at de ”altid har modsat sig enhver eksternalisering af asyl- eller udsendelsespolitik, fordi det forbryder sig mod folkeretten, som EU-retten er baseret på”.

Alle de der løsninger med migrationscentre har bare ikke virket. Det har aldrig vist sig særligt effektivt, og det har været meget, meget dyrt.

Alexander De Croo
Belgiens premierminister

Heller ikke den spanske premierminister, Pedro Sánchez, var begejstret for de nye toner. Han mener, at centre uden for EU vil skabe flere problemer, end de vil løse. I stedet mener han, at det handler om, hvad EU vil være.

”Et rigt og åbent EU eller et fattigt og lukket EU? Vi må møde migrationsfænomenet med tanke på de fremtidige generationer og ikke på de næste valg,” lød det fra Sánchez.

Den afgående belgiske premierminister, Alexander De Croo, var heller ikke varm på ideen om centre af den ene eller anden art.

”Alle de der løsninger med migrationscentre har bare ikke virket. Det har aldrig vist sig særligt effektivt, og det har været meget, meget dyrt,” siger han.

I stedet fremhæver han nye økonomiske aftaler med lande som Tunesien og Egypten, som også indeholder krav om grænsekontrol.

”Vi kan se, at indvirkningen fra de aftaler er helt enorme,” siger han med henvisning til det drastiske fald af krydsninger over Middelhavet på netop de ruter, som EU har været vidne til det seneste års tid.

Komplet åndssvag

Den irske premierminister, Simon Harris, kalder direkte Rwanda-modellen, som både Storbritannien og Danmark gik virkelig langt for at få til at lykkes, for ”komplet åndssvag”. Men han vil ikke stille sig i vejen på forhånd for andre nye metoder.

”Jeg siger meget klart, at Rwanda-politikken ikke på nogen måde efter min opfattelse var en fornuftig politik, eller levede op til menneskerettighedsstandarder og – love.”

”Men bare fordi den model var forkert, betyder det ikke, at der ikke er andre veje,” sagde Simon Harris, der lovede at have ”et åbent sind” i forhold til nye forslag.

Den tyske kansler, Olaf Scholz, peger på, at udsendelsescentre, som dem von der Leyen nu skal undersøge, ikke er ”en reel løsning” for et stort land som Tyskland, som ved udgangen af september måned husede omkring 250.000 afviste asylansøgere. I stedet understregede han behovet for at gøre mere på EU-plan for i fællesskab at få sat gang udvisningerne.

Går solo

I mellemtiden er flere lande gået enegang. I denne uge åbnede to stærkt omdiskuterede modtagecentre i Albanien, som den italienske regering vil bruge til asylansøgere, som samles op i Middelhavet. De skal stå for asylbehandlingen for dem, som den italienske regering ikke forventer vil have behov for beskyttelse, fordi de kommer fra en række såkaldte sikre tredjelande.

Den nye højreregering i Holland meldte i denne uge under et besøg i Uganda, at de arbejder på en aftale om at oprette et udrejsecenter i det afrikanske land for afviste asylansøgere fra regionen, som har udtømt alle ankemuligheder.

Ideen har kun lige forladt tegnebrættet, og hollandske kilder understreger, at de er langt fra at kunne vurdere, hvad der reelt er teknisk og juridisk mulighed.

De hæfter sig dog ved, at den ugandiske regering har erklæret sig åben for at forhandle med hollænderne om en løsning.

Hos Amnesty International begræder lederen for organisationens EU-kontor de nye toner fra både landene og Ursula von der Leyen.

”EU-Kommissionens skamfulde kovending, hvad angår udsendelsescentre og andre såkaldte ”innovative måder” at modgå migration på, er højst alarmerende,” lyder det fra EU-chef Eve Geddie.

“Regeringerne ved godt, at forsøg på at sende folk til lande, som de ikke har nogen forbindelse til, og hvor der ikke er nogen garanti for retmæssig behandling, er ulovlige, umulige i praksis og dyre. Alle de steder, hvor sådanne ordninger er blevet indført, er de resulteret i katastrofale menneskerettighedskrænkelser, samtidig med, at de har haft ødelæggende indvirkning på asylsystemerne,” konkluderer hun.

Til gengæld blev det ved et møde blandt højrenationale partier andetsteds i Bruxelles torsdag hilst hjerteligt velkommen af hollandske Geert Wilders, hvis Frihedsparti er den dominerende part i landets nuværende regering.

”En ny vind blæser over Europa,” lød det fra Wilders.