Dansk krigsskib måtte opgive USA-besøg
FREMSTØD: Mangel på kajplads betød, at et dansk krigsskib ikke kunne deltage i storstilet dansk eksportfremstød i USA. Til gengæld blev der ekstra tid til canadisk fremstød.
Andreas Krog
RedaktørBåde USA og Canada står foran at skulle anskaffe sig nye kystvagtskibe til brug i de arktiske farvande. Det har man noteret sig i den maritime industri i Danmark, hvor man har stor erfaring med netop den type af skibe. Senest med tre inspektionsfartøjer til det danske søværn. Skibe som ifølge den danske industri ville passe som fod i hose til den amerikanske og den canadiske kystvagt.
Derfor var alle sejl sat til, da den maritime industri i samarbejde med Udenrigsministeriet og Forsvaret i starten af april havde arrangeret et stort eksportfremstød i USA og Canada. Spydspids i fremstødet skulle netop være et af de tre inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen. Nærmere bestemt fartøjet Ejnar Mikkelsen, der til daglig patruljerer farvandene omkring Grønland.
Ikke alt gik dog helt, som man havde regnet med.