Efter Afghanistan-exit: Her er fem centrale anbefalinger til kriseberedskab
Forsvarets Efterretningstjeneste får kritik for sin rolle i Kabuls fald i en evaluering af den danske indsats i Afghanistan. Ekspertgruppen kommer også med anbefalinger til den fremtidige beredskabsindsats. Se fem af dem her.
Christina Houlind
JournalistSine Riis Lund
Journalist og redaktørI kølvandet på den danske tilbagetrækning og evakuering fra Afghanistan besluttede regeringen, at de involverede ministerier skulle lave en fælles evaluering af forløbet op til og under selve evakueringen efter Kabuls fald.
Her er rapportens væsentligste anbefalinger.
FE skal være tydeligere om usikre vurderinger
Forsvarets Efterretningstjeneste undervurderede, hvor hurtigt Talibans ville overtage magten i Kabul. Forsvarets Efterretningstjeneste bør derfor fremover kommunikere tydeligere om usikkerhederne i deres vurderinger. Der bør også bruges styrket analytisk og metodisk trykprøvning af de forudsætninger, der ligger bag vurderingerne. Forsvarets Efterretningstjeneste har desuden identificeret et behov for en endnu dybere og tidligere indsigt i modtagernes konkrete efterretningsbehov.
Beredskaber skal tage højde for det uventede
Beredskabsplanlægning for evakuering bør fremover i højere grad inkludere scenarier, som er mindre sandsynlige, men som vil kunne have store konsekvenser.
Evalueringen har været forankret tværministerielt i Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dertil har en ekstern referencegruppe sammensat af relevante danske parter uden for centraladministrationen været tilknyttet.
Klare kriterier for evakuering
Der bør fastlægges klare kriterier for, hvornår Udenrigsministeriet og andre myndigheder bør planlægge evakuering, der også omfatter repræsentationsansatte, såfremt disse måtte være truede som følge af deres virke på en dansk repræsentation. Tilsvarende kan Forsvarsministeriet iværksætte beredskabsplanlægning for evakuering af eksempelvis tolke eller andre, der har støttet den danske militære indsats.
Bedre styr på sikkerhedsscreening
Udenrigsministeriet havde ikke mulighed for at kvalitetssikre eller validere oplysninger om personer, forud for at oplysningerne blev sendt til PET med henblik
på sikkerhedsscreening. Det var blandt andet på grund af de kaotiske forhold i Kabuls lufthavn og havde betydning for screeningens effektivitet og
kvalitet.
Evalueringen konkluderer derfor, at de danske myndigheder bør fastlægge en klar ansvarsfordeling i forhold til sikkerhedsscreening og udarbejde retningslinjer og procedurer, der sikrer, at valide og relevante oplysninger fremover hurtigere kan videregives fra Udenrigsministeriet til andre relevante danske myndigheder.
Fem faser i Afghanistan-indsats
Myndighederne deler indsatsen og forløbet i Afghanistan op i fem faser. Se de fem faser her:
Fase 1:
Tilpasning: 29. februar 2020 - 31. marts 2021
Fase 2:
Tilbagetrækning: 1. april - 31. juli 2021
Fase 3:
Taliban vinder frem: 1. - 14. august 2021
Fase 4:
Luftbroen: 15. - 31. august 2021
Fase 5:
Assisteret rejse: 1. september - 24. november 2021.
Flere øvelser på tværs af myndigheder
Danmark bør forberede sig på, at der, som det var tilfældet i Afghanistan, også i fremtidige evakueringsoperationer kan være et fravær af multilateral styring eller koordination. Derfor bør myndighederne lave regelmæssige øvelser af større krisescenarier i udlandet, herunder også på tværs af centraladministrationen og underliggende myndigheder. Øvelserne bør ske i regi af den Internationale Operative Stab og omfatte ikke-statslige aktører. Pointen er, at det skal øge den kollektive evne til og bevidsthed om at håndtere kriser.
Læs hele rapporten og de 36 delkonklusioner her.