Hvor mange stillinger nedlægges, og hvornår sker det? Forstå besparelserne på Slotsholmen

Hvad er op, og hvad er ned?

Da regeringen i forbindelse med sit finanslovsudspil meldte ud, hvordan den agtede at nedlægge 1.000 årsværk i staten, var der flere ting, der skabte forvirring.

I flere ministerier (og hertilhørende styrelser) blev der meldt nedskæringer ud, der ikke matchede det antal nedlagte stillinger, der fremgik af finanslovsudspillet. 

Hvordan hænger det sammen? Hvornår kan man forvente, at stillingerne bliver nedlagt? Og er en nedlagt stilling det samme som en fyring?

Redaktør for Altinget Embedsværk Sine Riis Lund giver et overblik over det, vi ved, og de spørgsmål, der stadig står ubesvaret hen.

Regeringen har sagt, at den vil tage sin "egen medicin". Hvad er det konkret, den foreslår?

"Regeringen foreslår at nedlægge 1.000 statslige årsværk inden for administration, og det foregår konkret ved, at man skærer omkring en halv milliard kroner fra ministeriernes budgetter i 2025."

Det er svært at gennemskue, om der overhovedet er 1.000 færre årsværk ansat i staten næste år

Sine Riis Lund
Redaktør, Altinget Embedsværk

"Samtidig har ministerierne så til sammen udpeget knap 190 områder, hvor de mener, at der er opgaver, der kan nedjusteres eller helt skæres væk. Pointen med det er, at de øvrige ansatte ikke skal lave det samme arbejde med færre mennesker, da der har været udfordringer med arbejdspres mange steder."

Flere ministerier oplever imidlertid, at de skal opsige flere årsværk, end finanslovsudspillet lægger op til. Hvordan hænger det sammen? 

"Det er, fordi nedlæggelsen af de 1.000 årsværk er et enkeltstående politisk tiltag."

"I forvejen havde regeringen indført et krav om, at ministerierne fra 2024 samlet skal spare 400 millioner kroner årligt på statslig administration, og mange statslige arbejdspladser er også omfattet af et omprioriteringsbidrag, der gør, at de hvert år skal spare to procent."

"Men derudover er situationen også bare helt forskellig for de enkelte ministerier. Nogle har bevillinger til midlertidige projekter, der udløber med 2024. Andre får ekstra bevillinger til nye konkrete opgaver."

"Forsvarsministeriet er et godt eksempel. På den ene side skal ministeriet nedlægge stillinger, men samtidig får man penge til nye opgaver. Det overblik har ledelsen i de forskellige ministerier først, når der tages hul på regeringens finanslov."

"Det betyder, at der vil være ministerier, hvor de skal nedlægge flere stillinger, mens man andre steder måske kan undgå fyringer, fordi der kommer andre og nye opgaver til. Det kræver dog selvfølgelig, at de berørte ansatte har kompetencer, der matcher de opgaver."

"Alt det her betyder så også, at det er svært at gennemskue, om der overhovedet er 1.000 færre årsværk ansat i staten næste år. Og om der er flere eller færre. Det er lidt et kludetæppe af politiske beslutninger, der afgør det."