Hækkerup: Det handler om din, min og Danmarks sikkerhed
HEMMELIGT: Det er ikke for sjov, at der skal gælde særlige skærpede krav til undersøgelsen af sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste, fastslår justitsminister Nick Hækkerup (S) efter kritik af lukkethed og sikkerhedsgodkendelse af dommere.
Andreas Krog
RedaktørSagen om Forsvarets Efterretningstjeneste startede med at Tilsynet med Efterretningstjenesterne den 24. august i år udsendte en opsigtsvækkende pressemeddelelse med seks punkter med kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.
Tilsynet mente blandt andet, at Forsvarets Efterretningstjeneste bevidst tilbageholder oplysninger for tilsynet og foretager ulovlig overvågning af danske statsborgere samt har en usund kultur, hvor man føler sig hævet over gældende lov.
Det er dele af den kritik, som nu skal undersøges af en undersøgelseskommission.
På grund af sagens særlige følsomme karakter kan den eksisterende lov om undersøgelseskommissioner ikke bruges. I stedet er der brug for en særlov til at etablere kommissionen.
Når det er nødvendigt at sikkerhedsgodkende de dommere, der skal undersøge sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste, og når det er nødvendigt at hemmeligholde kommissoriet for undersøgelsen, så er det af hensyn til din, min og nationens sikkerhed.
Det var budskabet fra justitsminister Nick Hækkerup (S) i et samråd i Forsvarsudvalget torsdag.
”Det er Danmarks sikkerhed. Vores sikkerhed. Det er min sikkerhed. Det er jeres sikkerhed. Det er alle almindelige menneskers sikkerhed derude, som er på spil. Og når det er på spil, så bliver vi nødt til at være max forsigtige,” fastslog Nick Hækkerup og fortsatte: