Nato’s jubilæumstopmøde bliver en festlig forestilling, men i kulissen lurer usikkerheden

Ifølge vidnesbyrd fra flere af topfolkene i Trumps første administration, blandt andet tidligere forsvarsminister Mark Esper, de tidligere nationale sikkerhedsrådgivere John Bolton og H.R. McMaster samt stabschef John Kelly, ønsker Trump USA helt ud af alliancen.

Trump ser det ikke som i USA’s nationale interesse at være med til at sikre et stabilt og sikkert Europa. Trump kan dog ikke melde USA ud af alliancen, da det formelt kræver et flertal på to tredjedele i Senatatet.

Derfor er en af de muligheder, der ofte bliver nævnt, hvis Trump får en ny præsidentperiode, ”et sovende Nato”. Det vil sige, at Nato formelt består, men at USA kun blander sig i Europa, hvis der er behov for at sikre frie søveje og fri handel.

Meget tyder på, at det vil være et sandsynligt scenarie.

I 1961 spurgte Frankrigs daværende præsident, General de Gaulle, sin amerikanske kollega, John F. Kennedy, om han ”ville risikere New York for Paris” i tilfælde af et sovjetisk angreb.

Den nagende tvivl, om USA ville risikere noget selv for at komme Frankrig til undsætning, betød blandt andet at Frankrig udviklede sin egen atomslagstyrke.

Uagtet budgetstigningerne er der ikke udsigt til, at europæerne er klar til at være alene hjemme. De europæiske forsvar har ikke kapacitet til at håndtere truslen fra Rusland

Jacob Kaarsbo
Senioranalytiker, Tænketanken Europa

Det er ikke til at sige, hvordan en mulig præsident Trump vil håndtere den amerikanske atomparaply over Europa i tilfælde af ”et sovende Nato”. På samme måde som da de Gaulle stillede sit spørgsmål til Kennedy, skal vi spørge os selv, om Trump ultimativt vil risikere ”Mar-a-Lago for Tallinn”? Det vil han nok næppe.

Dermed vil de europæiske Nato-medlemmer reelt være alene hjemme.

Det er bagtæppet for, at en såkaldt ”europæisk søjle i Nato” bliver drøftet med større og større intensitet i korridorerne. Det er uklart, hvordan en europæisk søjle kan skrues sammen og under alle omstændigheder vil det forblive usagt på topmødet.

Her vil det italesættes som ”øget byrdedeling”, som de voksende forsvarsbudgetter gør mulig.

Uagtet budgetstigningerne er der ikke udsigt til, at europæerne er klar til at være alene hjemme. De europæiske forsvar har ikke kapacitet til at håndtere truslen fra Rusland, og kapaciteten i europæisk forsvarsindustri er slet ikke tilstrækkelig til at danne grundlag for en nødvendig oprustning.

Så den underliggende bekymring ved topmødet er alvorlig.

Ukraine vil selvsagt også fylde meget på mødet, og der er ingen tvivl om, at Nato vil slå en positiv tone an. Det vil først og fremmest blive fremført, at landene er enige om at langtidssikre våbenstøtten til Ukraine gennem Nato.

Der kommer sandsynligvis en stærk erklæring gennem det Nato-Ukraine Råd, der blev oprettet på topmødet i 2023.

Udfordringen er, at Nato og Biden-administrationen kan lave nok så mange langsigtede aftaler om våbenstøtte med Ukraine, men resultaterne kan ikke Trump-sikres.

Hvis Trump vinder til november, kan han ændre aftalerne. Alle Trumps udtalelser tyder på, at han vil stoppe al amerikansk våbenstøtte til Ukraine.

For mange europæiske lande, ikke mindst i Norden samt Central- og Østeuropa, vil det være en skuffelse, at der ikke bliver gjort fremskridt i forhold til Ukraines ambition om at blive optaget i Nato.

Der bliver ikke sat en konkret proces på skinner. Præsident Biden holder fast i, at Ukraine ikke kan blive optaget, før krigen er afsluttet. Det er også så godt som udelukket, at en mulig præsident Trump vil optage Ukraine i Nato.

Flere lande har den analyse, at begge præsidentkandidaters tilgang giver Putin et incitament til at fortsætte krigen.

På bundlinjen er der ikke tvivl om, at Nato har meget at fejre. Lige så lidt er der tvivl om, at der venter enorme udfordringer forude, navnlig hvis Trump igen finder vej til Det Hvide Hus.