Nye Borgerlige: Værnepligten skal op af mølposen og også gælde for kvinder

Af Klaus Kroll
Forsvarsordfører for Nye Borgerlige

Værnepligt, hvorfor nu det? En ordning, som kritikere mener er dybt forældet og ikke kan anvendes i nutidens ramme. En ordning, der sender våbenføre unge mænd igennem en grundtræning, hvor de lærer de basale færdigheder, som kan komme til anvendelse i tider med behov for at kunne mobilisere en reserveforsvar.

Forsvaret er i dag primært anlagt på ekspeditionsforsvaret og kun i mindre grad territorialforsvar. Væk er den gamle koldkrigshær, der kunne grave sig ned i befæstede stillinger i Fakse Bugt, og ind er kommet mindre, men højt uddannede enheder, der kan fungere i rammen af vores alliancepartnere med en indbygget mulighed for at kunne sendes det meste af verden rundt.

Nye Borgerlige mener, at vi skal have kigget forsvarsforliget grundigt efter i sømmene og afsat 12 milliarder kroner yderligere om året til dansk forsvar ud fra en idé om, at vi skal værne om Danmark.

Vi skal både opfylde vores mål om to procent, men ikke mindst artikel fire og fem, der er henholdsvis evnen til at kunne imødegå et første angreb selv, og musketereden. Det første kan vi nemlig kun i meget begrænset omfang.

Danmark og  danske interesser
Danmark, danske interesser og alliancehensyn.

Dansk forsvar er en skygge af sig selv, og presset på de tilbageværende ansatte er alt for stort. 

Klaus Kroll
Forsvarsordfører for Nye Borgerlige

Den rækkefølge bør være vores afsæt for et dansk forsvar, der til enhver tid bør kunne skaleres til den aktuelle sikkerhedssituation, og heri er værnepligten afgørende for evnen til at folde et forsvar ud, langt hurtigere og mere fleksibelt end det, vi kender fra i dag, hvor værnepligten, de facto, er lagt i mølposen.

I Nye Borgerlige vil vi arbejde aktivt for, at det både er mænd og kvinder, der indkaldes, så pligten til at tjene landet i en kortere periode er lagt ud på begge køn.

Ved genoprettelsen af et mobiliseringsforsvar vil vi skulle afsætte en stor pulje penge på personelsiden, så vi får opnormeret antallet af uddannelsesstillinger i forsvaret.

Værnepligten og mobiliseringsforsvaret er ikke de eneste steder, vi skal have sat luppen på. I den kommende folketingsperiode bør vi genåbne forsvarsforliget og se på, hvilke redskaber i værktøjskassen vi egentlig har. Er artilleriet nok i kvantitet? Bør vi genanskaffe ubåde, eventuelt i samarbejde med nordmændene, der har nye Kruppsbåde på vej? Og har vi nok jord til luftkapacitet?

Vi bør i samme åndedrag gå hele strukturen igennem og måske ende med at skille forsvarskommandoen fra ministeriet og gå tilbage til det skarpe skel mellem det politiske niveau og det militære.