Overblik: Her er alle detaljerne i regeringens store uddannelsesplan

De elever, der har valgt en studieforberedende retning, kan tage 3.g gennem en etårig overbygning. Det vil give generel adgang til alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Til slut kan eleverne tage en udvidet fagpakke, der giver adgang til akademiske bacheloruddannelser på universitetet. Det vil tage yderligere seks måneder.

Eux afskaffes som et særskilt uddannelsestilbud og erstattes af epx.

Nyt karakterkrav

Regeringen lægger op til at hæve karakterkravet til hhx og stx til 6,0.

Det betyder, at ansøgerne fremover skal opnå et snit på 6,0 i både de afsluttende standpunktskarakterer og de lovbundne prøver i folkeskolens afgangseksamen. De øvrige adgangsforudsætninger forbliver uændret.

Hvis en elev ikke opnår 6,0 i snit, kan de blive optaget, hvis de har et karaktergennemsnit på mindst 7,0 ved afgangseksamen – og opfylder de øvrige adgangskrav.

Det fortsat skal være muligt at blive optaget gennem en optagelsesprøve

Ændring af 10. klasse

Regeringen foreslår, at 10. klasse afskaffes som selvstændigt tilbud og i stedet integreres i epx.

Det skal stadig være muligt for efterskoler og frie fagskoler at tilbyde et ekstra skoleår, hvor det faglige indhold minder om 10. klasse.

Eleverne kommer dog ikke længere til at kunne aflægge folkeskolens prøver i 10. klasse. Det 10. skoleår kan afsluttes med interne prøver – som ikke kan bruges til at forbedre elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse.

Forberedende grunduddannelse

Regeringen lægger op til, at de elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, får ret til en forberedende grunduddannelse, fgu, i skoleåret efter 9. klasse.

Elever, der dropper ud af en anden uddannelse året efter grundskolen, skal også have ret til en fgu.  

Derudover skal elever, der går i et specialundervisningstilbud, kunne tage 9.klasse og afgangseksamen over to år i en specialklasse eller på en specialskole.

Ændret grundforløb på erhvervsuddannelserne

Regeringen lægger op til at integrere erhvervsuddannelsernes grundforløb 1. del, gf1, i den nye ungdomsuddannelse epx.

Unge vil fremover ikke kunne begynde på fg1 direkte efter grundskolen. I stedet skal de enten begynde på en epx eller på grundforløbets 2. del (gf2) på erhvervsuddannelserne.

Afskaffelse af hf og nye voksenuddannelser

Den toårige hf forsvinder som selvstændig uddannelse.

Regeringen lægger op til, at hf-enkeltfag erstattes af gymnasiale enkeltfag. Det skal fortsat være muligt at sammensætte forløb, hvor kursisterne kan opnå fag på forskellige niveauer i et fleksibelt tempo.

VUC nedlægges som selvstændig institutionstype. Enkelte VUC-institutioner skal kunne fortsætte ved at udbyde voksenuddannelser og gymnasiale enkeltfag

Der findes i dag en bred pallette af voksenuddannelser, heriblandt avu, fvu og obu. Med en ny institutionslov foreslår regeringen, at alle institutioner kan blive godkendt til at udbyde avu, fvu og obu.

Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

Mere undervisning og fokus på praksis

Regeringen foreslår, at en øget investering i professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademi-uddannelserne skal bruges på flere timer, mere vejledning og mindre hold.

Undervisningen på professionsbacheloruddannelserne skal være mere praksisbaseret. Uddannelsen afsluttes med en mere praksisbaseret professionsprøve, der har udgangspunkt i praksisrelevante problemstillinger.

Der skal investeres mere i simulations- og værkstedsundervisning og bedre faciliteter, så de studerende kan træne deres praktiske færdigheder under uddannelsen.

Derudover skal der afsættes midler til praktikforløb på relevante arbejdspladser i minimum et halvt år af uddannelsen.

Studerende, der har svært ved at gennemføre en professionsbacheloruddannelse eller en erhvervsakademiuddannelse, skal løftes gennem flere undervisere, mentorordninger og særlige studiestartsforløb.

Studieafslutningen på erhvervsakademiuddannelserne skal også ændres, så dimittenderne træder ud på arbejdsmarkedet en måned tidligere.

Nye veje og uddannelsesmuligheder for flere

Regeringen foreslår at etablere nye treårige erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser, hvor de studerende får mulighed for at få et sammenhængende uddannelsesforløb på professionsbachelorniveau. Det skal erstatte det nuværende, opdelte forløb med separate erhvervsakademi- og top-up-uddannelser.

Der skal oprettes ekstra faglige forløb og linjer på professionsbacheloruddannelserne for studerende med stærke studieforudsætninger.

Overgangen mellem ungdomsuddannelserne skal styrkes gennem flere brobygningsaktiviteter, nye valgfag i gymnasiet og individuel vejledning.

Regeringen vil undersøge, om flere erhvervsuddannelser kan blive adgangsgivende til professionsbacheloruddannelser.

Det skal fremover være muligt at tage en professionsbachelor eller en erhvervsakademiuddannelse på deltid med sideløbende beskæftigelse. Det skal være muligt for studerende at arbejde ved siden af studiet uden deltagerbetaling og SU.

Flere muligheder for merit

Regeringen vil oprette nye merituddannelser sygeplejerske og socialrådgiver, så personer med relevant erhvervserfaring eller tidligere uddannelse kan uddanne sig på kortere tid og med sideløbende beskæftigelse

Der skal investeres i meritpædagog- og meritlæreruddannelserne for at give mulighed for mere vejledning og sparring. Derudover forbedres mulighederne for en skolebaseret læreruddannelse.

Deltagerbetalingen på meritlæreruddannelsen reduceres. Derudover afsætter regeringen midler til at reducere deltagerbetalingen på de øvrige merituddannelser inden for velfærdsområdet.

Det skal være nemmere at få merit for gennemførte elementer, hvis den studerende ønsker at skifte til en lignende uddannelse. Det indebærer blandt andet fælles standarder for meritoverførsel på tværs af uddannelser og institutioner og mere koordination af indhold og tilrettelæggelse på beslægtede uddannelser.

Til slut skal frafaldne studerende have mulighed for at få certificering for de uddannelseselementer, de har gennemført.

Nye efter- og videreuddannelsesmuligheder

Regeringen vil oprette praksisrettede professionsmasteruddannelser, så professionsuddannede kan tage en overbygningsuddannelse målrettet den borgernære velfærdssektor.

De skal udbydes af professionshøjskolerne og indplaceres på samme niveau som universiteternes kandidatuddannelser – dog med en praksisnær profil.

Regeringen lægger op til, at professionsmasteruddannelser oprettes som både etårige uddannelser (60 ECTS) med SU og som deltidsuddannelser uden SU og et krav om sideløbende beskæftigelse.

Alle professionsuddannede skal fremover have adgang til fri, praksisrettet efteruddannelse. De skal kunne tages både på fuld tid med SU og som deltidsuddannelse med sideløbende beskæftigelse.

Derudover skal dimittender fra erhvervsakademierne kan opnå professionsbachelorniveau gennem nye etårige videreuddannelser. De nye videreuddannelser erstatter de nuværende topuddannelser.

Ny tilrettelæggelse af uddannelserne

Tilrettelæggelsen af både professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiområdet skal ændres.

De modulopbyggede professionsbacheloruddannelser skal tilrettelægges i sammenhængende fag og semestre. Derudover reduceres mængden af kompetence-, videns- og færdighedsmål, så undervisningen kan fokusere på kernefagligheden.

Professionsbacheloruddannelserne skal fremover have 15 færre ECTS end i dag og studieafslutningen rykkes en måned frem. Samlet vil det betyde, at store flertal af professionsbachelorstuderende træder omkring tre måneder tidligere ud på arbejdsmarkedet.

studieafslutningen på erhvervsakademiuddannelserne ændres også, så dimittenderne træder en måned tidligere ud på arbejdsmarkedet. Det påvirker ikke antallet af ECTS på uddannelserne. 

Flere internationale studerende

Regeringen lægger op til, at uddannelsesinstitutionerne kan oprette 400 nye studiepladser fra 2027 på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Det skal imødekomme en stigende efterspørgsel på uddannede medarbejdere.

De nye uddannelsespladser skal oprettes uden for de største byer og inden for STEM-området. Uddannelserne kan oprettes fra sommeroptaget 2027.

Her kan du finde udspillene på ungdomsuddannelserne og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.