Det chokerer mig bestemt ikke, at de folkevalgte føler sig magtesløse

Selvfølgelig kan man påvirke et forlig, få indrømmelser eller endda køre en sag igennem. Men i det store billede fylder det ikke så meget af den arbejdsdag, der efter eget valg både kan være kort og lang.

Vil du gerne frem i bussen, bliver den typisk lang.

Som Jacob Mark har beskrevet det, er det noget med at stå op og være med i de første udsendelser på TV eller radio, og så ellers sige ja til alt, hvad der måtte blive tilbudt.

På den måde kan man som folketingsmedlem begynde dagen i efterårsmørket foran sin bolig for at være med live i nogle minutter på TV 2 News, inden fanden får sko på, og slutte dagen af samme sted.

Mange politikere priser sig lykkelige for, at DR2 ikke længere sender Deadline klokken 22.30.

De ved det godt på Christiansborg. "Politik er gået i stykker", som den nu tidligere leder af Det Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, formulerede det.

Folketingets formand vil reducere antallet af udvalgsmedlemmer. Det er en god idé.

Jeg var selv med (og imod), da antallet af udvalgsmedlemmer blev forøget fra 17 til 29. Dengang talte ledende politikere åbent i lukkede rum om, at det var for at give de udvalgsmedlemmer, der sad på de bagerste bænke, noget til CV'et eller mailsignaturen.

Meget lidt sker. Måske er det også derfor antallet af åbne samråd er eksploderet.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Fhv. medlem af Folketinget og minister (LA)

For alle ved, at det er begrænset, hvad der sker i udvalgene.

Jeg husker selv, hvordan jeg til et af mine første udvalgsmøder forberedte mig som en vanvittig og så frem til punktet "politisk drøftelse", hvorunder en række lovforslag stod.

Stor var min overraskelse, da udvalgsformanden uden at løfte blikket fra sine papirer blot sagde: "Jeg går ikke ud fra, at der er nogen, der har noget til politisk drøftelse".

Ingen svarede. En venlig kollega fortalte mig, at sådan var det stort set altid.

Efter hvert folketingsvalg virker det nærmest som om, at en del udvalgsmedlemmer har en særlig fornøjelse ved at se nyvalgte medlemmer af Folketinget med kommunalpolitisk baggrund, der efter at have været til gruppemøde eller åbningsdebat tror, at de nu endelig er kommet til det forum, hvor politisk laves.

For sådan er det ofte i kommunerne.

I begyndelsen fører de sig frem. Indtil de får samme oplevelse, som jeg selv havde for små 20 år siden. Meget lidt sker.

Måske er det også derfor, antallet af åbne samråd er eksploderet.

Ministre spørges om først det ene, så det andet. Det meste uden den store relevans, men med mulighed for at spørgeren får et citat i de lokale medier hjemme i valgkredsen eller i TV 2 News.

Og så giver det selvfølgelig mulighed for at lave klip til sociale medier, selv om politikerne oftere laver egne optagelser eller sketches i stedet for.

På Twitter opstod en diskussion mellem Liberal Alliances gruppeformand Ole Birk Olesen og den konservative Rasmus Jarlov.

Ole Birk Olesen synes, at der er for meget klynk. Hans hovedpointe er, at der er indflydelse, når man er i regering eller er støtteparti – og ellers er det bare med at bruge tiden på at udvikle politik.

Jarlovs hovedpointe er, at mange politikere (måske alle) kommer til at stemme for lovgivning, de slet ikke forstår konsekvensen af.

Jeg må sige, at jeg er enig med Jarlov. Og når man først har været minister, er det endnu mere tydeligt.

Nu sad jeg også både i regeringens koordinations- og økonomiudvalg, da jeg var med i VLAK-regeringen. Men min oplevelse var, at jeg på en uge havde mere indflydelse, end de fleste folketingsmedlemmer har i en valgperiode. Og vi var endda en mindretalsregering med et vrangvilligt støtteparti.

Derfor er det også en god idé at begynde ærligt. Det er godt med udvalg, men der er alt for mange medlemmer, og måske endda også for mange udvalg.

I Norge kan et stortingsmedlem i udgangspunktet kun være medlem af ét udvalg. Det giver nogle meget skarpere udvalg, og hvis man samtidig gør dem mindre, vil man kunne have små forsamlinger af eksperter.

Udvalgene vil dermed blive stærkere over for regeringen.

For store udvalg med mange medlemmer, der også har andet at gøre, er en fordel for regeringen.

Hvis man som minister endeligt bliver presset under et samråd, kan man jo blot tale sort indtil det næste medlem, der ikke er helt skarp på sagen, men stadig har et markeringsbehov, får tur i talerrækken.

Så er det bare om at give et langt og grundigt svar. På den måde "stjæler" ministeren Folketingets tid og slipper af krogen.

Mindre sammentømrede udvalg vil helt sikkert også give større samarbejde mellem ordførerne. Også under radaren. Igen til fordel for Folketinget.

Endelig må Folketinget også tage sig selv alvorligt. Kræve at man får den tid, der skal til for at få en ordentlig lovbehandling. Være mere villig til at lade lovforslag, der ikke er ordentligt belyst, overvintre til næste folketingssamling.

Hvis ikke du er på, er du ude. Det er i hvert fald den frygt, der er hos mange.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Fhv. medlem af Folketinget og minister (LA)

Ingen over, ingen ved siden af Folketinget, sagde den radikale venstrepolitiker Viggo Hørup.

Sådan er det ikke i dag. Kun i alleryderste konsekvens.

Skal det være anderledes, må Folketinget selv tage det på sig. Men det selvfølgelig nemmere sagt end gjort.

For hvilket nyvalgt folketingsmedlem gør oprør imod sin partiledelse? Det er jo også dem, der uddeler ministerposter, hvis det skulle være relevant. Og hvem siger til sig selv, at man skal gå tidligt hjem, når kollegerne boltrer sig på TV 2 News, på sociale medier eller i samråd?

Hvis ikke du er på, er du ude. Det er i hvert fald den frygt der er hos mange. Og den er ikke ubegrundet.

Derfor har de fleste folketingsmedlemmer uendeligt travlt, samtidig med, at de ikke har særligt meget indflydelse.

Egentligt mærkeligt, at de finder sig i det.