Måling: Vælgerne aner ikke, hvem EU-spidskandidaterne er. Især ét navn får valgforsker til at spærre øjnene op
Det usædvanligt store felt af spidskandidater til EU-valget er også usædvanligt ukendt. Det viser en ny måling fra Epinion.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørJulie Schønning
JournalistBRUXELLES: Alle partiernes EU-spidskandidater er nu på plads. De er blevet udpeget af deres partifæller og har modtaget blomster, klapsalver og deres kammeraters hyldest – nogle af dem efter intense kampvalg.
Den proces er dog gået under radaren hos de fleste vælgere, og det samme kan man sige om de personer, der nu er blevet valgt til at lede deres partier frem til europaparlamentsvalget 9. juni.
Når danskerne bliver spurgt, hvad de tænker om spidskandidaterne fra SF, Radikale, Konservative, Danmarksdemokraterne og Alternativet, må over 90 procent melde pas. Det viser en måling, som Epinion har lavet for Altinget og DR.
For 9 af de 12 nuværende spidskandidater svarer over halvdelen af danskerne "kender ikke den pågældende".
De fleste danskere har slet ikke opdaget, at der er valg til Europa-Parlamentet i år
Kasper Møller Hansen
Valgforsker ved Københavns Universitet
Dermed adskiller valget sig fra tidligere EU-valg, hvor der ofte har været flere kendte, hjemlige profiler, hvor af flere er endt som deciderede stemmeslugere. De er helt fraværende ved dette valg.
"Jeg har svært ved at se, at nogle af dem kan trække de 300-400.000 stemmer, som Morten Messerschmidt (DF) eller Poul Nyrup Rasmussen (S) kunne. Der er ikke nogen, som virkelig brager igennem," siger EU-professor Derek Beach fra Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i vælgeradfærd ved parlamentsvalg.
Han mener, at det er et tegn på, at partierne ikke er stillet med deres stærkeste hold.
"Der er ikke noget i det felt, der tyder på, at partierne betragter det som ligeværdigt med arbejdet i Folketinget," siger Derek Beach.
Størst kendiseffekt er der omkring Venstres spidskandidat, tidligere TV Avis-vært Morten Løkkegaard, der også var sit partis spidskandidat ved valget i 2019.
Moderaternes Stine Bosse, der har en lang erhvervskarriere bag sig, har næstmest gennemslagskraft. Hun er fulgt af den tidligere Dansk Folkeparti-profil Martin Henriksen, der er stillet op for Nye Borgerlige og derfor formodes at forsvinde fra listerne inden valget, efter at partiet har nedlagt sig selv på Christiansborg.
Nye ansigter tager kampen op
Én af de spidskandidater, der scorer bundkarakter i kendthedskonkurrencen, er fra Radikale. Den 28-årige Sigrid Friis er tidligere landsformand for Radikal Ungdom og har ikke tidligere været folkevalgt. Måske derfor ved kun seks procent af de adspurgte, hvad de skal mene om hende. Det er hun dog klar til at lave om på.
"Jeg har det meget sådan ’challenge accepted’-agtigt," siger hun om målingen, der ifølge hende viser, hvor "stor og vigtig" en opgave hun har foran sig med at sikre partiets ene mandat i Parlamentet.
På en andenplads mod bunden finder man Danmarksdemokraternes spidskandidat Kristoffer Storm, der bliver den første til at forsøge at skaffe partiet en repræsentant i Europa-Parlamentet. Også han er dog optimistisk og mener, at billedet kan nå at ændre sig, inden danskerne står i stemmeboksen.
"EU-politik er jo ikke det område, der har fyldt allermest for Danmarksdemokraterne, og derfor kommer vi lidt på bagkant i forhold til andre partier, som både har repræsentanter i Parlamentet og har været med i mange år. Derfor har vi en opgave foran os," siger den tidligere DF’er, som i dag er rådmand i Aalborg Kommune.
- Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af i alt 1038 gennemførte interview med danskere på 18 år og derover.
- De er blevet spurgt, om de er positivt eller negativt stemt over for de enkelte parlamentarikere med mulighed for at svare "ved ikke" og "kender ikke den pågældende".
- Interviewene er indsamlet online på Epinions Danmarkspanel i perioden 6. december til 13. december 2023.
- Den statistiske usikkerhed er maksimalt +/- 3,0 procent.
Topscorer fra TV
Målingen bekræfter også det, som efterhånden er en etableret sandhed. Man bliver ikke kendt i den bredere befolkning af at sidde i Europa-Parlamentet. Listens topscorer, Morten Løkkegaard fra Venstre, er ligefrem blevet mindre kendt, siden Altinget i 2021 sidst spurgte danskerne til deres EU-politikere.
Det overrasker ikke professor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, at de siddende EU-parlamentarikere heller ikke i denne omgang er slået voldsomt gennem lydmuren.
"Det er jo ikke lykkedes alle de andre gange, siden vi fik de direkte valg i 1979, så hvorfor skulle det lykkes denne gang," spørger valgforskeren.
Han er dog lidt chokeret over, at den socialdemokratiske delegationsleder Christel Schaldemose, som har siddet snart 18 år i Parlamentet og haft ansvaret for en række vigtige stykker lovgivning, stadig er ukendt for over halvdelen af befolkningen.
"Det er alligevel vildt, at så toneangivende en politiker ikke er mere kendt. Det siger også noget om, hvordan kandidaterne kæmper forgæves gang på gang for at trænge igennem til danske medier," siger Kasper Møller Hansen.
Bruxelles er langt væk
Det gælder i endnu højere grad for SF’s Kira Marie Peter-Hansen, som kom i Europa-Parlamentet i 2019. Med kun otte procent af vælgerne, der er enten positivt eller negativt indstillet over for hende, er hun blandt bundskraberne i målingen.
Alligevel tager hun nyheden om målingen "med oprejst pande" og peger på danskernes generelle ringe kendskab til deres EU-politikere.
"Med undtagelse af tre af politikerne i målingen er det under halvdelen, der ved, hvem vi er. Det er selvfølgelig et problem for mig, men det er også et generelt problem for EU-debatten," siger Kira Marie Peter-Hansen. Ifølge SF’eren skyldes det dels mediernes EU-dækning, dels tendensen til, at man interesserer sig mere for den nære politik.
"EU-politik kan nogle gange føles lidt længere væk. Derfor har vi som lovgivere en opgave i at vise, hvordan det, vi laver i EU-systemet, også har en direkte påvirkning på menneskers hverdag," siger hun.
Stemmeslugere gennem tiden
De har trukket flest stemmer til sig, siden indførslen af direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979:
2019: Morten Løkkegaard (V), 207.558 personlige stemmer.
2014: Morten Messerschmidt (DF), 465.758 personlige stemmer.
2009: Morten Messerschmidt (DF), 284.500 personlige stemmer.
2004: Poul Nyrup Rasmussen (S), 407.966 personlige stemmer.
1999: Bertel Haarder (V), 180.974 personlige stemmer.
1994: Poul Schlüter (K), 247.956 personlige stemmer.
1989: Erhard Jacobsen (Centrum-Demokraterne), 116.875 personlige stemmer.
1984: Else Hammerich (Folkebevægelsen), 156.145 personlige stemmer.
1979: Poul Møller (K), 153.227 personlige stemmer.
Kan øge fokus på substans
SF er til gengæld begunstiget ved pt. at ligge godt i de nationale målinger og at have Villy Søvndal, tidligere udenrigsminister og partiformand, på stemmesedlen.
Derfor udelukker professor Derek Beach fra Aarhus Universitet heller ikke, at der kan komme et par overraskelser på valgdagen.
"Selvfølgelig er der nogle vælgere, der vil stå i stemmeboksen og tænke, 'ham kender jeg'. Så du kan godt forestille dig, at der er et par steder, hvor listerne bliver sprængt, og spidskandidaten bliver overhalet," siger Derek Beach.
Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener også godt, at vælgerne kan nå at få et forhold til kandidaterne, når valgkampen kommer i gang.
"De fleste danskere har slet ikke opdaget, at der er valg til Europa-Parlamentet i år," siger han.
Samtidig kan han også se visse fordele ved et ukendt kandidatfelt, hvor enkeltpersoner ikke bare "kan støvsuge en hel nej- eller ja-side", som han formulerer det.
"At feltet er mindre kendt, end vi ofte har set det tidligere, kan give en chance for, at vi får mere fokus på substansen end på enkeltpersoner," siger valgforskeren.
"Måske kan det stille europapolitikken bedre, fordi vælgerne nu er tvunget til at begynde at høre efter, hvad der bliver sagt, og ikke bare kan hoppe med på en vogn, fordi de har hørt folk i national politik."