Soldaternes Fagforening: Værnepligt til kvinder skaber flere problemer, end det løser

Men lige nu slider de manglende kolleger og ressourcer så hårdt på det faste personel, at jeg kunne frygte, at de også siger farvel til den arbejdsplads, som de ellers havde drømt om at arbejde for. Og hvor er vi så?

Jeg tror, at bedre uddannelsesmuligheder og dermed bedre løn- arbejdsvilkår samt kompetence- og karriereudvikling, vil være et langt bedre midler til at fastholde de soldater, som faktisk ikke er svære at tiltrække.

Kulturændring

Et andet problem er, at man tror, at man opnår ligestilling i Forsvaret ved udelukkende at tænke i tvungen værnepligt for kvinder.

Det er jo ikke så mærkeligt, at kvinderne ikke har lyst til at fortsætte

Tom Block
Forbundsformand, HKKF

For når Kvindelige Veteraner fortæller, at de ikke regnes for at være lige så kompetente som mændene, og Værnepligtsrådet siger, at kvinder af deres overordnede og mændene får at vide, at de bare kan droppe ud, hvis det bliver for hårdt, så er det jo ikke så mærkeligt, at kvinderne ikke har lyst til at fortsætte.  

Vil man fastholde og tiltrække de unge kvinder – men også mænd – er det på tide at gøre op med den gammeldags kassetænkning om, at "kan du ikke lide lugten i bageriet, kan du gå."

For det handler ikke om, hvorvidt de unge ikke kan tåle mosten, men om, at det ikke giver mening at piske folk igennem værnepligten. Man bør i stedet overveje, hvordan alle, uanset køn og baggrund, får lige muligheder for at se en fremtid i Forsvaret. Gør man ikke det, er jeg sikker på, at vi vil blive ved med at se de unge forlade Forsvaret.

Værnepligtige er ikke løsningen

Og så er der endnu et problem. For det er jo slet ikke værnepligtige, vi har brug for. De kan nemlig ikke løse de opgaver, som politikerne giver Forsvaret – hverken nu eller i fremtiden.

Danmark kunne derfor få langt større gavn af en stærk Reserve af tidligere professionelle soldater, der har meldt sig frivilligt, fordi de har lyst til at bidrage til Danmarks forsvar hen over en årrække.

Nu har jeg peget på en række problemer, men der opstår også en række spørgsmål af praktisk karakter.

For hvis der skal være lige mange mænd og kvinder blandt de værnepligtige, hvad så med de frivillige, der gerne vil ind i Forsvaret? Skal vi igen bruge ressourcer på en administration, der kan håndtere militærnægterne, frem for på de soldater, der gerne vil Forsvaret?

Hvis man vælger, at 5.000, 10.000 eller 15.000 unge skal ind i Forsvaret – hvor længe skal de så være værnepligtige? Hvor skal de bo? Hvilke uniformer og udrustning skal de have? Hvilket materiel skal de have? For ser vi på forholdene i dag, er der jo hverken materiel eller udstyr nok til dem, der er.

Arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet

Og sidst, men ikke mindst: Lige nu kæmper regeringen for at øge arbejdsudbuddet ved blandt andet at ville afskaffe en helligdag, og ved at skulle have flere værnepligtige, rykker man igen arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet. Betyder det så, at der skal afskaffes flere helligdage?

Spørgsmålene er mange, og nuancerne er få. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at man laver en undersøgelse af, hvad man vil med værnepligten, og hvad de værnepligtige skal – inden man tager en beslutning.

For jeg er ikke sikker på, at den er ordentlig gennemtænkt. Hvad jeg dog er helt sikker på er, at værnepligten ikke kommer til at løse manglen på personel – snarere tværtimod.

Hvis vi ønsker et stærkere og mere ligestillet Forsvar, så lad os i stedet trække mændene op og give dem samme vilkår og muligheder som kvinderne. Lad dem vælge frivilligt, behandl dem ordentligt og giv dem mulighed for at lykkes i Forsvaret.