Temadebat: Er det civile beredskab rustet til en krise?
Altinget Forsvar sætter i en ny temadebat fokus på det civile beredskab, og om hvorvidt befolkningen er forberedt på en eventuel krise.
Kasper Valentin Poulsen
Assisterende debatredaktørMed tilbagekomsten af krig på det europæiske kontinent og Nord Stream-sprængningerne føles truslen og frygten for det uvisse mere nærværende end på noget andet tidspunkt siden Den Kolde Krig.
Vores svenske naboer offentliggjorde allerede tilbage i 2018 pjecen 'Hvis krisen eller krigen kommer', der blandt andet rådgiver borgerne om, hvad de med fordel kan have liggende på lager i tilfælde af en krise- eller krigssituation.
Den seneste udvikling på beredskabsfronten her til lands er det nye digitale varslingssystem S!RENEN, der kan tages i brug fra april i år.