Udenrigspolitisk Selskab: Ukrainsk EU-medlemskab vil være den største sejr
Uanset hvordan krigen ender på slagmarken, er den virkelige sejr, at Ukraine bliver medlem af EU. Det er sådan freden ser ud, skriver Charlotte Flindt Pedersen.
Charlotte Flindt Pedersen
Direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab 2015-Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan det hele skal ende, og hvordan en ukrainsk sejr ser ud. Hvor langt kan ukrainerne skubbe russerne tilbage, inden selv de bliver for udmattede?
Kommer de til at opgive Krimhalvøen i en forhandling? Bliver det en slags frossen konflikt? Og hvem skal garantere freden langs grænsen, når kampene en dag stopper?
Det er spørgsmål, som vil blive afgjort på slagmarken. Lige så vigtigt er det imidlertid, at vi spørger os selv, hvordan freden vil se ud.
Lad os gå tilbage i tiden, for ni år siden, da krigen i Ukraine i virkeligheden startede.
Euromaidan
30. november 2013 gik tusinder af ukrainere på gaden i Kyiv, da præsident Viktor Janukovitj besluttede ikke at underskrive en EU-associeringsaftale. Det var presset fra Rusland, som var afgørende for Janukovitjs beslutning om ikke at tiltræde aftalen.
Krigen handler ikke mindst om at forhindre ukrainsk optagelse i EU og Nato
Charlotte Flindt Pedersen
Direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab
Tusinder af demonstranter, primært studenter, gik på Maidan-pladsen i Kyiv med ukrainske og EU-flag og sang "Ukraine er Europa".
Da studenterne blev brutalt overfaldet og tævet af Janukovitjs politi, udløste det et oprør i befolkningen. Nu drog også almindelige borgere i demonstration og deltog i belejringen af Maidan-pladsen.
Man regner med, at op mod fire millioner ukrainere deltog i demonstrationerne, der tre måneder senere, 21. februar 2014, endte med præsident Janukovitjs flugt til Rusland i nattens mulm og mørke.
Han frygtede de personlige konsekvenser og retsforfølgelsen efter at hans specialpoliti – de frygtede Berkutter – havde skudt 108 personer i et forsøg på endegyldigt at skræmme demonstranterne væk fra Maidan-pladsen.
Demonstranternes kamp for at vriste Ukraine ud af russisk indflydelse, landets efterfølgende valg, der resulterede i en ny præsident og et nyt reformorienteret parlament, som Rusland ikke kunne styre, førte til Ruslands annektering af Krim og besættelsen af Donetsk og Luhansk.
Det betød også kort efter, at Ukraine kunne indgå en associeringsaftale med EU. Revolutionen blev kaldt Euromaidan samt Revolutionen for Værdighed af ukrainerne.
Putins intentioner
Siden har Ukraine iværksat og gennemført reformer, opbygget og trænet sine styrker i et uhørt tempo, samtidig med at krigen stadig hærgede mod øst. Inden 24. februar 2022 var cirka 14.000 soldater og civile døde og op mod 1,5 millioner mennesker flygtet og levede som internt fordrevne som følge af krigen i Donetsk og Luhansk.
Kyiv kalder! Hvor står vi efter et års krig i Ukraine?
Altinget sætter i en ny temadebat fokus på krigen i Ukraine, hvor en række meningsdannere, fagpersoner og eksperter vil reflektere over årsdagen.
Du kan se det samlede debatpanel her.
Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].
”Det var som at møblere og komme i orden i sit nye hus samtidig med at huset står i brand,” som en af mine ukrainske venner sagde.
Russernes krig mod Ukraine er spektakulær. Det er en krig, som handler om ødelæggelse af Ukraine som nation og som folk, kultur og stat: ødelæggelse og tyveri af kulturelle mindesmærker, bogbrændinger af ukrainske bøger, total ødelæggelse af civilinfrastruktur samt russificering af områderne under besættelse, børn som kidnappes til Rusland og Krim, så de kan blive russificeret.
Og så handler krigen ikke mindst om at forhindre ukrainsk optagelse i EU og Nato, ved at ødelægge Ukraines mulighed for at blive en normal og fredelig stat. Hvis Ukraine ikke vil være russisk, så skal det ikke være nogens og slet ikke EU's.
Vejen til fred
Men Putin har forregnet sig: Hele det ukrainske samfund er nu involveret i modstanden mod Rusland, og derfor tror 89 procent af befolkningen på ukrainsk sejr i en nylig meningsmåling. Folk organiserer sig i og udenfor Ukraine, og de opdager nye evner, som de ikke vidste de havde – de opdager, at det umulige er muligt.
Selv under bombardementer dyrker landmændene deres afgrøder. Børn bliver stadig født, og folk gifter sig som aldrig før.
Krigen har sat turbo på aktivismen blandt borgerne: om det er at fortsætte reformerne, så de harmonerer med EU's lovgivning, eller afsløre korruption, danne en frivillig hær af cyberkrigere, sy og ekvipere hæren, organisere mad og medicin til de svageste borgere eller åbne et Ukrainsk hus i Denmark, så Ukraine kulturelt kommer på landkortet i Danmark. Denne aktivisme kommer til at præge samfundet også efter krigen.
På nogen måder blev Ruslands handlinger muliggjort gennem vores egen forsømmelse
Charlotte Flindt Pedersen
Direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab
Ifølge præsident Zelenskyj er en sejr for Ukraine at genvinde hver en centimeter af Ukraine anno 1991, anerkendt i internationale traktater, opnå krigsskadeerstatninger fra Rusland og stille krigsforbryderne til ansvar ved en international nedsat krigsforbrydertribunal.
Problemet er en sådan sejr har meget lange udsigter i og med, at vi ikke har formuleret et strategisk mål om at indtage Moskva og vælte Putin og hans bande af formørkede kleptokrater.
Putin kan sidde længe på magten. Han har sin befolkning og den inderste kreds i et stramt greb. Der er på trods af undertrykkelse, afsavn, og isolation en relativ høj opbakning til regimet både i befolkning og eliten.
Derfor er den virkelige sejr for Ukraine, uanset hvordan krigen ender på slagmarken, at Ukraine bliver medlem af EU. Det er sådan freden ser ud.
EU-medlemskab
Euromaidan-revolutionen handlede om EU. Kampen om frit at kunne vælge sin egen udenrigspolitik, alliancepartnere og tilhørsforhold, men også om at de dominerende værdier i EU som retsstatsprincipper, repræsentativt demokrati, liberal markedsøkonomi, ligeværd, menneskelig værdighed, frihed og menneskerettigheder skal gennemsyre Ukraine ved at kunne deltage i et samarbejde med andre lande, som har det som et fælles værdigrundlag.
Ukrainernes kamp for dette siden 2013 viser, hvordan en rigtig ukrainsk sejr ser ud, hvordan freden vindes, og hvordan en sejr ser ud for EU. Krigen har understreget værdien og vigtigheden af de institutioner, vi har etableret samt værdierne og principperne, som vi selv til tider har forsømt.
På nogen måder blev Ruslands handlinger muliggjort gennem vores egen forsømmelse, hvilket ikke fritager Rusland fra ansvar eller retsforfølgelse for de forbrydelser, der er begået mod Ukraine og dets befolkning.
Ukraines velstand som følge af medlemskab af EU, med de nødvendige reformer, harmoniseret med EU-lovgivningen, deltagelse i alle fora og et repræsentativt demokrati, vil desuden kunne udgøre et tydeligt og vægtigt alternativ til Ruslands autokrati, personkult, imperialisme og undertrykkelse for borgere i Rusland.