Skal solen skinne sig til grøn strøm, må politikerne fjerner de største skyggesider

Vindmøllerne i Danmark har haft nogle hårde år. Men Danmarks grønne energi er blevet reddet af en ægte solstorm. Antallet af solceller er blevet tredoblet på bare tre år.

En ægte solstrålehistorie.

Solceller er simpelthen blevet så billige og skalafordelene så store, at solcelleparkerne blomstrer i flere dele af landet.

Men det stopper nu.

Jeg tør godt spå om, at solcelle-udbygningen går i stå. Af den simple grund, at der ikke er flere penge i sol. Det kan forklares relativt simpelt.

Solen har det med at skinne samtidig i hele Danmark. Når solen skinner på Sjælland, så skinner den typisk også i Jylland. Og når solen er gået ned, så er den gået ned i hele Danmark.

Der kommer masser af solenergi ind i det danske elnet samtidig, og det giver lave priser – men kun når solen skinner. Derfor bliver elprisen lav, når solen står højt. Godt for forbrugerne, men dårligt for dem, der opstiller solceller.

Ingen vil producere sko, hvis forbrugerne betaler nul kroner for skoene. Ligeledes vil ingen opstille nye solceller, hvis man kun kan sælge sol-strømmen til nul kroner.

For få år siden var elprisen typisk lav om natten, hvilket ikke generede solcelle-ejerne, som stadig kunne høste en god fortjeneste midt på dagen. Dengang kunne man endda også få statsstøtte, men det er lang tid siden.

Når solcellerne går i stå, så vælter problemerne frem.

Et problem for Danmark, som får sværere ved at nå klimamål.

Et problem for politikerne, som har lovet at firedoble sol og vind på land inden 2030.

Et problem for forbrugerne, som går glip af lave priser og grøn strøm i stikkontakten.

Den tid, hvor solceller og vindmøller krævede statsstøtte er forbi. Og det er godt. 

Svend Elberg Thomsen

Men problemet skal ikke løses med flere penge. Energibranchen skal aldrig igen stå med hatten i hånden og bede om flere penge. Den tid, hvor solceller og vindmøller krævede statsstøtte, er forbi. Og det er godt. 

Til gengæld er der tre ting, som politikere – sammen med energibranchen – kan gøre. Og det haster. Forslag, som vil gøre sol-energien mere værd og drive udbygningen af sol. Helt uden statslige penge.

• Flere batterier. Det er smartere at gemme solenergien midt på dagen, når prisen er lav og i stedet sælge den om aftenen i kogespidsen, når prisen er høj. Her kan batterier hjælpe. Altså kæmpestore batterier i Mega-Watt-time størrelsen.
  
  Men politikerne har gjort det vanskeligt at koble et batteri til sit solcelle-anlæg. Solcelleanlæg ligger typisk i en landzone. I en landzone må man ikke forbyder planlovens bestemmelser at opstille industri – og dermed desværre også batterier. 
  
  Hvis politikerne laver det om, så er vi godt på vej til at give sol-energien mere værdi.
• Byg brintrøret. Hvis solen skal have en værdi, så skal vi kunne bruge strømmen, når den er rigelig. Her er brint-produktion gennem PtX et godt bud. 
  
  Staten skal ikke støtte grøn energi, men staten er den bedste til at løbe en risiko. For selvfølgelig er der en risiko. Sådan er det med nye energiteknologier. Men bedre at staten, som kan låne til få procent i rente end private virksomheder, der vil kræve en høj risikopræmie.
  
  Og husk at bygge brintrøret op til Lille Torup gaslager, hvor vi kan opbevare brinten.
• Grøn strøm til nettabet. De færreste ved det, men cirka fem procent af strømmen går tabt, når den transporteres. Men hvorfor skal den strøm egentlig være sort? 
  
  Politikerne bør tillade, at netselskaberne køber en PPA (Power Purchase Agreements), kobler et batteri på og gør vores allesammens nettab grønt. PPA’er er langsigtede elaftaler, som låser prisen fast i typisk ti år. Så samtidig med et grønt nettab får forbrugerne også mere stabile elpriser.

Grønne energiteknologier har i mange år fået statsstøtte. De tider er forbi. Heldigvis.

Men de grønne teknologier har stadig brug for, at politikerne fjerner de værste forhindringer på vejen.