Et år efter: Sådan gik det til, da ministre, borgmestre og embedsmænd rejste til Paris og hyldede Vingegaard
Embedsværket på Slotsholmen fik travlt med koordineringen, da det i juli 2022 begyndte at stå klart, at en dansker ville vinde Tour de France. En gruppe på omkring 30 personer, bestående af ministre, topembedsmænd og borgmestre med ægtefæller drog afsted. Altinget rekonstruerer dagen set fra det politiske maskinrum.
Christoffer Lund-Hansen
ErhvervsredaktørRasmus Dahl Løppenthin
JournalistProlog
Det var slet ikke meningen, at Mette Frederiksen (S) skulle være i Paris den julidag i 2022.
Efter en barsk sæsonafslutning med anklager om magtfuldkommenhed, kritik fra Minkkommissionen og en valgtrussel i slowmotion fra Radikale, var statsministeren taget på ferie på Lanzarote.
Men en tidligere fiskefabriksmedarbejder fra Thy fik hende til at ændre planer.