Integrationsborgmester: Mellemøstens konflikter må ikke blive til københavnske konflikter

Inden sidste år var 7. oktober ikke nogen særlig dag for ret mange danskere.

Men det ændrede sig pludseligt med Hamas’ angreb på Israel. En tragedie, der efterfølgende har ført endnu flere tragedier med sig.

Tragedier, der også kan mærkes i København. Særligt blandt de mange danske jøder og danskere med palæstinensiske rødder.

For mange af dem er det unægtelig blevet sværere at leve det liv, de gjorde før 7. oktober sidste år.

Antisemitismen vokser

Siden den dag er der for eksempel sket en kraftig stigning i antisemitiske hændelser.

Når situationen forværres andre steder i verden, skal København forblive København.

Jens-Kristian Lütken
Integrationsborgmester (V), Københavns Kommune

På kun tre måneder i 2023 - fra 7. oktober til nytårsaften - blev der ifølge Det Jødiske Samfund registreret 112 antisemitiske hændelser i Danmark. I hele 2022 var der tale om ni.

Mange skjuler nu derfor også deres jødiske identitet, fordi de ikke længere er trygge ved at vise, hvem de er i Københavns gader. Davidsstjernen i halskæden skubbes ind under trøjen, og kalotten tages først på hovedet igen, når man er væk fra gadens mange blikke.

Den slags historier gør mig umådelig trist. For mit mantra har hele tiden været, at Mellemøstens konflikter ikke må blive til københavnske konflikter.

For København er - og skal fortsat være - en by for alle. Uanset etnicitet, religion eller seksuel orientering.

Og selv når situationen forværres andre steder i verden, skal København forblive København.

Man er københavner først

Men krigen mellem Israel og Hamas har unægtelig trukket sine tydelige spor til vores hovedstad. Senest har vi på Københavns Rådhus skulle forholde os til, hvorvidt en eksisterende plads i byen skulle omdøbes til Palæstinas Plads.

Jeg har personligt svært ved at se, hvordan det bidrager til fredelig sameksistens i vores by, hvor demonstrationer i gadebilledet i forvejen fylder meget.

Mit udgangspunkt er, at man bør betegne sig selv som københavner først. Og ikke sætte konflikter andre steder i verden over den identitet.

For når det sker, ender vi med at invitere krigen helt ind i de københavnske gader. Selvom københavnerne ikke har nogen aktiv rolle at spille i en mellemøstlig konflikt.