Kommunalpolitiker: Mette Frederiksens tørklæde-udtalelse er ikke en statsminister værdig

Så kom vi til dagen. Den første tirsdag i oktober – og Folketingets åbning.

Jeg vil gerne starte dette indlæg ud med at rose statsministeren. For Mette Frederiksens (S) åbningstale var i år retorisk noget af det bedste, jeg har hørt fra hende. En retorisk stærk tale med sympati og respekt overfor kollegaer, det danske demokrati og ikke mindst en hyldest til nogle af de politikere, som har viet deres liv til det danske folkestyre.

Men det der i virkeligheden har fået mig til tasterne, er ikke statsministerens retoriske evner. Nej, det er nogle af de ting, som hun sagde i sin tale. Ting, der på Twitter fik mig til at kalde en specifik sammenligning uværdig for en statsminister.

"I Iran brænder kvinder deres hijab. Viser håret. Og mødes med vold og magt. Flere torturerede og døde. Mens vi herhjemme meget nødigt vil forholde os til, om det virkelig er små pigers eget valg at gå med tørklæde."

Sådan lød det fra Mette Frederiksen i den sidste del af årets åbningstale. Men det er en misforstået og forfejlet sammenligning.

Når Danmarks statsminister står på talerstolen ved Folketingets åbning og perspektiverer protesterne mod diktatur og undertrykkelse i Iran til  at forbyde tørklædet i den danske grundskole, er det hendes position uværdigt

Sabrina Louise Christiansen (EL)
Kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg Kommune

Uværdig sammenligning

13. september blev Jina Mahsa Amini tæsket af det iranske moralpoliti for at have sin hijab siddende for løst. Tæsk, der tre dage senere kostede hende livet. Det blev startskuddet på massive protester i Iran rettet mod det islamiske præstestyre.

Et diktatur, som i 43 år har forfulgt, tortureret og dræbt sine borgere, hvis de vovede at modsætte sig præstestyret. Et diktatur, som undertrykker kvinders og minoriteters rettigheder. Et diktatur, som nu har lukket ned for deres befolknings kontakt til omverdenen.

Protesterne i Iran er en protest mod diktatur. Protester mod årtiers undertrykkelse. Protester mod tvang og straf.

Så når Danmarks statsminister står på talerstolen ved Folketingets åbning og perspektiverer protesterne mod diktatur og undertrykkelse i Iran til Kommissionen for den glemte kvindekamps anbefalinger om at forbyde tørklædet i den danske grundskole, synes jeg bestemt, at det er hendes position uværdigt.

Tvang er tvang – både i Iran og Danmark

Vi må på ingen måder vende det blinde øje til protesterne i Iran, og vi skal tage afstand til det iranske præstestyre. Vi må forstå, at når de iranske kvinder og mænd går på gaderne i Iran i protest mod tvang og til kamp for deres rettigheder, så gør de for at få retten til selv at bestemme. For at genvinde basale menneskerettigheder. For at tage magten tilbage.

Det er derfor fuldkommen misforstået at sammenligne de to situationer med hinanden. For i bund og grund handler det om kvinders ret til selv at bestemme, hvad de vil have på. Det gælder i Iran såvel som i Danmark.

Tvang er tvang – uanset om det er præstestyret i Iran, der tvinger dig til at tage hijabben på, eller den danske stat, der vil tvinge dig til at tage den af.

Så kære Mette Frederiksen.

Tag afstand fra det iranske diktatur. Støt de iranske kvinder og minoriteters kamp for basale menneskerettigheder. Men tænk dig om, før du selv vil bestemme, hvad de danske piger har på. Det er ikke en dansk statsminister værdigt.