Dansk Tennis Forbund vælger ny formand
Christian Lunøe er valgt som ny formand for Dansk Tennis Forbund. Han afløser Henrik Thorsøe Pedersen, der skal være præsident for Tennis Europe.
Sophie Bavnhøj
RedaktionsassistentChristian Lunøe, formand for B.93 Tennis, afløser Henrik Thorsøe Pedersen som formand for Dansk Tennis Forbund (DTF).
Med et stærkt flertal af stemmerne blev han valgt under forbundets årlige generalforsamling lørdag 16. marts, skriver DTF i en pressemeddelelse.
"Jeg er utrolig glad for den store opbakning, jeg har fået, fra klubber over hele landet. Jeg glæder mig til at fortsætte den samtale, vi har startet den sidste måneds tid," siger Christian Lunøe, der er valgt som formand for de næste to år.