Mette Frederiksen vendte tilbage til rødderne

Hun vidste det godt selv. Entusiasmen for regeringen med de borgerlige er begrænset. Meget begrænset. 

Så hvorfor ikke arbejde videre med den udtalelse, der i første omgang lød som en fortalelse på et pressemøde: Betegnelsen af SVM-regeringen som den "mærkelige regering". Over for baglandet til weekendens kongres i Aalborg lød det sådan her:

"Før valget sagde vi, at vi ville prøve at danne en bred regering. Det budskab var der mange af jer danskere, der godt kunne lide. Lige indtil den blev en realitet."

"Det er vores eget ansvar at prøve at rette op på det. En start er at være ærlig om, at vi er en lidt mærkelig blanding. Men det er der omvendt så meget, der er, som I danskere godt kan lide: Dyrlægens natmad, for at nævne et eksempel. Sokker i sandaler et andet."

Om regeringspartnere er begejstrede for at blive sammenlignet med sokker i sandaler, melder historien ikke noget om, men baglandet tog pænt imod den ironiske sammenligning.

Fleksibel pensionsmelding
Mette Frederiksen takkede rutinemæssigt sine regeringspartnere "Troels og Lars" og erklærede sig "glad for min regering og vores samarbejde".

Men i debatten om pension, der aktuelt skiller regeringspartnerne, gav Mette Frederiksen ingen konkrete tilsagn. Især Moderaternes Lars Løkke Rasmussen har været meget insisterende på, at regeringen skal forhandle en ny pensionsaftale på plads så hurtigt som muligt. Men S-formanden vil ikke binde sig til noget som helst:

"Vi var en række partier, der lavede en god aftale dengang for snart 20 år siden. Det tror jeg godt, vi kan igen," indledte Mette Frederiksen.

Men så kom de forbehold, der viser, at det er en overfortolkning at tro, at statsministeren målbevidst går efter en pensionsaftale inden valget. For Mette Frederiksen fortsatte:

"Det er trods alt danskernes pensionsalder, vi taler om. Det er ikke noget, man ændrer over natten. .... Hvornår kan vi så forhandle en ny ordning? Det må vi se."

"Men lad det være mit løfte i dag. At vi rejser os ikke fra nogen forhandling, før vi er sikre på, at resultatet er til fordel for de danske lønmodtagere."

Eller med andre ord: Vi kan da godt tage en forhandling inden et valg. Men med mindre vi får en aftale, vores kernevælgere er glade for, bliver der ingen aftale før valget.

Mystisk angreb
Talen blev godt modtaget og fik et passende antal klapsalver fra S-baglandet, som Mette Frederiksen stadig har langt mere styr på end sine forgængere.

Men det var en kikset detalje, der vakte størst opsøgt i det godt fyldte pressecenter. For ud af det blå kom et angreb på konkurrenterne fra SF:

"Varm luft er der rigeligt af," lød det pludseligt fra Mette Frederiksen, der forstsatte:

"Derfor en besked til Pia Olsen Dyhr og SF: I har indgået et samarbejde med Liberal Alliance om pension. Da jeg så det, troede jeg, det var en joke."

"I påstod i ramme alvor, at I begge vil sikre tryghed om danskernes pensionsalder. Men Alex Vanopslagh vil afskaffe efterlønnen og Arne-pensionen. Hvad i alverden SF laver i det selskab, det ved jeg ikke."

Efterfulgt af den effektive punchline: "Så kære Pia. I har før lavet god politik med os. Kom hjem!"

Regeringen er en mærkelig blanding. Men det er der så meget, der er, som danskerne godt kan lide: Dyrlægens natmad, for at nævne et eksempel. Sokker i sandaler et andet.

Mette Frederiksen
S-formand og statsminister

Klapsalverne udeblev ikke i kongressalen, men i presserummet blomstrede spørgsmålstegnene op:

For var det lige for et samarbejde? Var det noget, alle medierne havde overset? Havde vi sovet i timen?

Søgninger på Google og Infomedia gav intet resultat, men efter konsultation med socialdemokratiske medarbejdere blev det klart, at der var tale om en Instagram-story fra Pia Olsen Dyhr. Her havde SF-formanden spist morgenmad med LA-formand Alex-Vanopslagh og teksten lød:

"Så er dagen i gang. Jeg er glad for, at vi begge vil sikre tryghed om danskernes pensionsalder. Tak for en hyggelig morgenmad."

Formuleringen fra SF-formanden var en anelse uforsigtig, men indholdsmæssigt var angrebet usædvanlig tyndt. For det eneste SF og LA er enige om, det er blot, at der skal være forhandlinger om en pensionsaftale inden et valg.

Et angreb, der er dømt til at give bagslag. 

Hardcore værdipolitik
Kongrestalen var ellers karakteriseret af en Mette Frederiksen, der søgte tilbage til rødderne og havde et indholdsmæssigt andet snit end sidste års kongrestale, der var dengang var præget af hendes "arbejd-arbejd"-filosofi.

Mette Frederiksen stod ved sin SVM-regering, javel, men bortset fra en hyldest til den grønne trepart var det værdierne fra den første valgperiode med den rene S-regering, der blev pudset af.

Det var endnu engang den ikoniske Arne-pension, det var indgrebet mod boligspekulanterne i kapitalfonden Blackstone, og det var ikke mindst rets- og udlændingepolitikken.

Æresdrab har intet med ære at gøre. Det handler først og fremmest om små usikre mænd, der hænger fast i en fjern fortid.

Mette Frederiksen
S-formand og statsminister

For på det værdipolitiske område gik S-formanden igen til vaflerne:

"Regeringen er i gang med at forberede en strafreform. Og det hænger desværre tæt sammen med vores udlændingepolitik. Især den personfarlige kriminalitet. Volden."

"Sammenlignet med mange andre lande er Danmark stadig et trygt land. Men det er mange steder ikke så trygt, som dengang jeg var barn."

"Vi ser i de her år en forråelse af kriminaliteten. Hvor få tryk i en app kan bestille en alt for ung dreng i Sverige til at tage en tur over Øresund med mord i øjnene.," sagde Mette Frederiksen, der også konfronterede de såkaldte æresdrab:

"Skal vi ikke afskaffe det udtryk? For det har intet med ære at gøre. Det handler først og fremmest om små usikre mænd, der hænger fast i en fjern fortid. Når mænd slår på kvinder, er det så æresløst, som det kan være. Ingen familie skal bestemme over mænd og kvinder i Danmark."

"Lad os kalde det, hvad det er. Vold mod kvinder er vold."

Mette Frederiksen rundede emnet af:

"Vi ser mere asocial opførsel. Hverdagsterroren i bussen, S-toget eller i indkøbscentret. Som ikke nødvendigvis fører til overfald. Men som fører til utryghed. Til en knude i maven."

Til konklusionen:

"Når man lægger alt det sammen, så er en del af svaret en fortsat stram udlændingepolitik. Og en hård retspolitik."

Alt i alt en tale, der gik fint hjem hos baglandet - og var godt kreeret. Men det tynde angreb på SF tog en uforholdsmæssig stor del af medie-opmærksomheden, og det burde partiets strateger have forudset.