Professorer: PL har været en katalysator for forandring, men kan stå overfor nødvendige forandringer

Såvel eliten som bredden inden for handicapidrætten har været organiseret i Dansk Handicap Idræts-Forbund, der i 2016 skiftede navn til Parasport Danmark.

Ved navneskiftet blev der gjort opmærksom på, at Para kommer af parallelt og skal betegne, at idræt er for såvel bredden og eliten, og for alle handicappede eller personer med funktionsnedsættelse.

Siden 1988 har Danmark opnået flotte resultater. Blandt præstationerne i Paris kan nævnes dem leveret af Daniel Wagner Jørgensen, der vandt sin første medalje i længdespring ved PL i 2012 i London. Ved de efterfølgende lege vandt han også medaljer, for så i år at gentage succesen med sølvmedalje i både længdespring og 100-meter løb.

Andre markante præstationer er for eksempel kommet fra Anne-Mette Bredahl, der vandt guld og bronzemedaljer ved de paralympiske vinterlege i både 1994 og 1998, og Peter Rosenmeier, der fra Athen-legene i 2004 og til Paris 2024 har vundet seks medaljer.

Ført til diskussion om rettigheder

De Paralympiske Lege har udviklet sig til at være mere end blot en sportsevent.

I Danmark har det bidraget til bredere diskussioner om rettigheder og muligheder for mennesker med handicap.

Thomas Skovgaard og Jørn Hansen
Professor og professor emeritus, SDU

De er blevet en vigtig markør inden for handicapområdet. Ved at etablere en global arena for mennesker med handicap til at vise deres færdigheder og styrker, har legene haft mulighed for at rykke ved vores opfattelser, diskussioner og handlinger i forhold til, hvad handicap er og hvordan de opstår.

I Danmark har det bidraget til bredere diskussioner om rettigheder og muligheder for mennesker med handicap, blandt andet med fokus på tilgængelighed og lighed inden for sport og uddannelse.

Paralympiske atleters historier inspirerer både personer med handicap og resten af samfundet til refleksion og handling i forhold til det at skabe et mere rummeligt samfund og tilgængelige fællesskaber.

Nødvendigt med ændringer

Selvom De Paralympiske Lege måske nok har haft positive indvirkninger, der også handler om helt konkrete forhold som investeringer i og forbedrede rammer for parasporten, er der også udfordringer ved den måde, legene er organiseret på i dag.

En af de mere debatterede udfordringer er spørgsmålet om adskillelsen fra De Olympiske Lege.

Mens mange er enige om, at De Paralympiske Lege har deres egen unikke identitet og værdi, er der en diskussion om, hvorvidt adskillelsen i sig selv skaber barrierer for fuld inklusion.

Argumentet er, at en integration af de to lege kunne styrke deltagelsesmangfoldighed og give endnu mere opmærksomhed til atleter med handicap.

Samtidig fremføres den negative udfordring, at fuld sammenlægning kunne mindske den unikke platform som De Paralympiske Lege tilbyder.

Et andet problem er den økonomiske ulighed mellem De Olympiske og De Paralympiske Lege.

De Olympiske Lege trækker mere finansiering og mediedækning, hvilket har det med at gøre De Paralympiske Lege noget underbelyst – blandt andet i det store idrætsbillede. Den økonomiske ulighed afspejles også i for eksempel muligheder for sponsorater og den generelle opmærksomhed, atleterne får.

I fremtiden kan det blive nødvendigt at revidere og tilpasse organiseringen af De Paralympiske Lege for at sikre, at de fortsat kan fungere som en stærk platform for atleter med funktionsnedsættelse, samtidig med, at de udgør et bidrag til inklusion i bredere forstand – i og udenfor idrættens verden.

En ting er dog sikkert: De Paralympiske Lege må meget gerne fortsætte med at være en central katalysator for forandring og en kilde til inspiration.