Formand for lærerforening: Der er brug for mere idræt i uddannelserne

Studier viser, at børn og unge, der er overvægtige, får lavere karakterer end normalvægtige, når de afslutter folkeskolen.

Det ses også at blandt de 11-15-årige. Her lever hele 73 procent ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet.

Helt skidt ser det ud for piger i 9. klasse, hvor kun 12 procent lever op til anbefalingerne om fysisk aktivet.

Tal fra uddannelsesstatistik.dk viser, at frafaldet i gymnasiet er mindre blandt de elever, der har idræt B.

De elever, der har allermest brug for at have idræt, vælger faget fra. Der er derfor brug for at ændre denne udvikling, og i stedet styrke idræt i uddannelserne.

Andreas Schiørring
Lektor i idræt og formand for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening

Idræt styrker altså fastholdelsen i uddannelserne.  

Som reaktion på dette vil de fleste nok mene, at der er brug for at styrke idrætsundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Men det er desværre ikke sket – tværtimod.

Idrætten forsvinder

Senest er timetallet i idræt reduceret i 7., 8. og 9. klasse, ligesom den afsluttende eksamen i idræt er afskaffet. I samme ombæring er kravet om dagligt 45 minutters fysisk aktivitet afskaffet.  

I gymnasiet (stx) er det ikke længere muligt at udbyde den tidligere meget populære studieretning med idræt B.

Det ser også ud til, at de gymnasier, der har fået dispensation til at lave forsøg med idræt B i studieretningen, ikke får det forlænget.

På hf er den obligatoriske idrætsundervisning erstattet af et valgfag, hvor de elever, der har allermest brug for at have idræt, vælger faget fra. 

Der er derfor brug for at ændre denne udvikling og i stedet styrke idræt i uddannelserne.

For der er brug for, at børn og unge får viden om, hvorfor bevægelse og fysisk aktivitet er vigtig.