Partier vil have mere samarbejde mellem folkeskoler og idrætsforeninger. Men hverdagen står i vejen, advarer forskere
Det er positivt, at forligskredsen bag den nye folkeskoleaftale vil have udarbejdet en strategi, der skal understøtte samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger, mener forskere i børns bevægelse. Men hverdagsudfordringer er fortsat den største barriere for brobygningen, advarer de.
![Ligesom i folkeskolereformen fra 2014, bliver der i den nye skoleaftale lagt vægt på, at frivillige foreninger skal understøtte motion og bevægelse i skolen i fremtiden.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/280554/123321.jpg)
![Jeppe Højberg Sørensen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5537-jeppe-hoejberg-soerensen-2-48.jpg)
Jeppe Højberg Sørensen
Journalist og redaktørDe fleste foreningsfrivillige i Danmark har et 8-16-job, og det er et problem for samarbejdet mellem folkeskole og idrætsforeningerne, der bliver svært at løse.
Sådan lyder det fra forskere i børns bevægelse, efter regeringen og de øvrige partier i forligskredsen kort før påske præsenterede den nye folkeskoleaftale.
Ligesom i folkeskolereformen fra 2014, bliver der i aftaleteksten lagt vægt på, at frivillige foreninger skal understøtte motion og bevægelse i skolen i fremtiden.