Talentchef: Vi må ikke selektere for tidligt. For skal vi talentudvikle, er det afgørende at have nogen at talentudvikle på

Derudover er det afgørende, at spillerne synes, det er rart og trygt at være i vores system. Det er en kerneværdi i den nye talentstrategi for DanskHåndbold, som vi lancerede tidligere på året.

Vi skal ikke kun udvikle gode håndboldspillere – vi skal udvikle hele mennesker. Det kræver fokus på andre værdier end det håndboldtekniske alene.

Det er både en forpligtelse, vi har over for spillerne, fordi de mange, der ikke kommer gennem det lille nåleøje ind til A-landsholdene, alligevel skal kunne tage noget med fra deres uendelige antal timer i håndboldhaller rundt omkring. 

Men også fordi vi alternativt risikerer at tabe for mange lovende talenter på gulvet, hvis vi glemmer det sociale aspekt i jagten på resultater.

Dørene skal holdes åbne
En tredje og vigtig søjle i vores talentstrategi, som også bliver afgørende for at følge med i en stadig hårdere international konkurrence, er, at vi skal sigte bredt i vores talentudvikling. 

For år tilbage havde vi i DanskHåndbold stort fokus på for eksempel at udvælge høje spillere. Men pludselig er udviklingen gået i en retning, hvor dygtige bagspillere også sagtens kan være små og hurtige. Mon vi gik glip af potentielle talenter på vejen? 

I dag er vi nået til en erkendelse af, at talenterne ikke kommer i en bestemt indpakning.

Søren Skaastrup Frydendal, talentchef, DanskHåndbold

I dag er vi nået til en erkendelse af, at talenterne ikke kommer i en bestemt indpakning. 

De ser forskellige ud og forløser også deres potentiale på forskellige tidspunkter i deres udvikling.

Med en lille befolkning skal vi derfor holde flest mulige døre åbne i stedet for at selektere for tidligt. For skal vi talentudvikle, er det afgørende at have nogen at talentudvikle på.

Sommerens fire ungdomsslutrunder i håndbold viste igen, at der er enormt stor forskel på tilgangen til talentudvikling rundt om i verden.

Selvom spillernes udvikling fra vores perspektiv er vigtigere end metal på ungdomsårgangene, er jeg efter tre danske sølvmedaljer alligevel overbevist om, at vi har sat den rette kurs.

I en tid med øget mistrivsel blandt børn og unge, og hvor kløfterne i vores samfund kan opleves som tiltagene, er det måske vigtigere end nogensinde med de unikke oplevelser og det fællesskab, sporten skaber.

Hvad enten det er på banen eller foran husalteret. Næste generation skal også opleve at juble på Rådhuspladsen, bære frottépandebånd og have plakater med den nye Sandra Toft på værelset.

Det arbejde starter ude hos vores frivillige ildsjæle rundt om i hallerne, og det skal vi som forbund skabe de bedst mulige rammer for at understøtte.