Debat

Talentchef: Vi må ikke selektere for tidligt. For skal vi talentudvikle, er det afgørende at have nogen at talentudvikle på

I Danmark skal vi tænke smart i vores talentudvikling, hvis vi også i fremtiden skal kunne juble over danske topresultater i Tour de France, et håndbold- og fodboldlandshold, der driller de bedste og rød-hvide farver i toppen af tennisranglisterne, skriver Søren Skaastrup Frydendal, talentchef hos Dansk Håndbold.

Pandebåndet, som man kan se rundt omkring på hovederne af rigtig mange håndboldbørn, der uden tvivl er blevet inspireret af Mikkel Hansen, er i virkeligheden hele essensen af, hvorfor pokalerne er så vigtige. At vi med store sportspræstationer netop skaber forbilleder for vores unger, skriver Søren Skaastrup Frydendal, talentchef i DanskHåndbold
Pandebåndet, som man kan se rundt omkring på hovederne af rigtig mange håndboldbørn, der uden tvivl er blevet inspireret af Mikkel Hansen, er i virkeligheden hele essensen af, hvorfor pokalerne er så vigtige. At vi med store sportspræstationer netop skaber forbilleder for vores unger, skriver Søren Skaastrup Frydendal, talentchef i DanskHåndboldFoto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Søren Skaastrup Frydendal
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et pandebånd af frotté gør mig præcis lige så begejstret og stolt som alle de skinnende pokaler, vi har stående på kontoret hos DanskHåndbold i Idrættens Hus.

For pandebåndet, som man kan se rundt omkring på hovederne af rigtig mange håndboldbørn, der uden tvivl er blevet inspireret af Mikkel Hansen, er i virkeligheden hele essensen af, hvorfor pokalerne er så vigtige.

Temadebat

Den danske sommer har budt på danske sportspræstationer i topklasse med blandt andet Jonas Vingegaards anden Tour-triumf og Pernille Harders VM-præstation.

Men samtidig viser nye tal, at danske atleter begynder at halte efter konkurrenterne.

Tendensen er stik modsat i Norge og Sverige. 

Derfor spørger Altinget Idræt nu:

Bør det overhovedet være et mål at udvikle danske verdensstjerner, og hvis ja, hvorfor?

Hvordan sikrer vi, at vi bliver ved med at skabe talenter i verdensklasse?

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]
Vis mindre
 

At vi med store sportspræstationer skaber forbilleder for vores unger, der kan inspirere dem til selv at få sig rørt og blive en del af nogle gode fællesskaber. Det styrker deres trivsel og giver dem gode værdier med for resten af livet.

Der er i det hele taget nærmest intet, der kan styrke fællesskabet og sammenhængskraften som sport.

Det mærker man hvert år under håndboldmesterskaberne i december og januar på snakken i kantinerne rundt om i landet og ude i hallerne.

Se bare på Rådhuspladsen, der trods januarkulden var stuvende fuld af danskere i alle aldre og på tværs af social baggrund, da Håndboldherrerne tidligere på året vendte hjem med deres historiske tredje VM-guld efter en finale, der i øvrigt blev fulgt af over to millioner seere.

 

Vi skal som en lille nation tænke smart i vores talentudvikling, hvis vi også i fremtiden skal kunne juble over danske topresultater i Tour de France

Søren Skaastrup Frydendal, talentchef, DanskHåndbold

I en stadig mere polariseret verden, hvor vi ikke længere ser de samme tv-serier og nynner med på de samme radiohits, fordi der er frit valg på alle hylder hos Netflix og Spotify, er det desto vigtigere, at vi har sporten at samles om og store sportsstjerner at se op til.

Den erkendelse er vi herhjemme langt fra de eneste, der er nået til, og værdien af at skabe fælles succesoplevelser gennem sport har taget den internationale konkurrence til nye højder.

Derfor skal vi som en lille nation tænke smart i vores talentudvikling, hvis vi også i fremtiden skal kunne juble over danske topresultater i Tour de France, et fodboldlandshold, der driller de bedste og rød-hvide farver i toppen af tennisranglisterne.

Vi må ikke glemme det sociale aspekt i jagten på resultater
I DanskHåndbold er fællesskab nøglen. Som forbund kan vi ikke løfte opgaven med talentudvikling alene. Vi er helt afhængige af indsatsen ude i klubberne, på efterskolerne, akademierne og i kommunerne.

Alle de aktører, der i dagligdagen er med til at forme fremtidens landsholdsstjerner. Det bygger på gensidig tillid til, at alle parter spiller en vigtig rolle.

Læs også

Derudover er det afgørende, at spillerne synes, det er rart og trygt at være i vores system. Det er en kerneværdi i den nye talentstrategi for DanskHåndbold, som vi lancerede tidligere på året.

Vi skal ikke kun udvikle gode håndboldspillere – vi skal udvikle hele mennesker. Det kræver fokus på andre værdier end det håndboldtekniske alene.

Det er både en forpligtelse, vi har over for spillerne, fordi de mange, der ikke kommer gennem det lille nåleøje ind til A-landsholdene, alligevel skal kunne tage noget med fra deres uendelige antal timer i håndboldhaller rundt omkring. 

Men også fordi vi alternativt risikerer at tabe for mange lovende talenter på gulvet, hvis vi glemmer det sociale aspekt i jagten på resultater.

Dørene skal holdes åbne
En tredje og vigtig søjle i vores talentstrategi, som også bliver afgørende for at følge med i en stadig hårdere international konkurrence, er, at vi skal sigte bredt i vores talentudvikling. 

For år tilbage havde vi i DanskHåndbold stort fokus på for eksempel at udvælge høje spillere. Men pludselig er udviklingen gået i en retning, hvor dygtige bagspillere også sagtens kan være små og hurtige. Mon vi gik glip af potentielle talenter på vejen? 

I dag er vi nået til en erkendelse af, at talenterne ikke kommer i en bestemt indpakning.

Søren Skaastrup Frydendal, talentchef, DanskHåndbold

I dag er vi nået til en erkendelse af, at talenterne ikke kommer i en bestemt indpakning. 

De ser forskellige ud og forløser også deres potentiale på forskellige tidspunkter i deres udvikling.

Med en lille befolkning skal vi derfor holde flest mulige døre åbne i stedet for at selektere for tidligt. For skal vi talentudvikle, er det afgørende at have nogen at talentudvikle på.

Sommerens fire ungdomsslutrunder i håndbold viste igen, at der er enormt stor forskel på tilgangen til talentudvikling rundt om i verden.

Selvom spillernes udvikling fra vores perspektiv er vigtigere end metal på ungdomsårgangene, er jeg efter tre danske sølvmedaljer alligevel overbevist om, at vi har sat den rette kurs.

I en tid med øget mistrivsel blandt børn og unge, og hvor kløfterne i vores samfund kan opleves som tiltagene, er det måske vigtigere end nogensinde med de unikke oplevelser og det fællesskab, sporten skaber.

Hvad enten det er på banen eller foran husalteret. Næste generation skal også opleve at juble på Rådhuspladsen, bære frottépandebånd og have plakater med den nye Sandra Toft på værelset.

Det arbejde starter ude hos vores frivillige ildsjæle rundt om i hallerne, og det skal vi som forbund skabe de bedst mulige rammer for at understøtte.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024