Talentudvikler: Vi bliver aldrig de bedste i verden, hvis vi ikke arbejder sammen

Med Danmarks befolkningstal i underkanten af seks millioner og et gennemsnitligt fødselstal de seneste 20 år på cirka 61.000 børn er det befolkningsmæssige grundlag for udvikling af eliteidrætsudøvere i udgangspunktet lille.

Det betyder kort sagt, at det i en dansk kontekst er afgørende, at flest mulige børn introduceres til og fastholdes i idrætten, trænes og udvikles med høj kvalitet i gode miljøer over mange år med fokus på fællesskab, gode relationer og udvikling af såvel personlige som idrætslige kompetencer som forudsætning for dét, det handler om, når vi taler om eliteidræt – en senioreliteidrætskarriere på nationalt og internationalt niveau.

Som selvejende kommunal institution med den primære opgave i en koordineret indsats at arbejde med og styrke den lokale talentudvikling sidder vi i Elitesport Aalborg med en årelang erfaring, som udmønter sig i betragtningerne i dette indlæg i forhold til talentudviklingsarbejdet og dermed udvikling af eliteidrætsudøvere.

Forudsætningen for udvikling af eliteidrætsudøvere på seniorniveau er, at centrale aktører i form af foreninger/klubber, specialforbund, Team Danmark, skole- og uddannelsesinstitutioner og kommuner ser det som en fælles opgave at give udøverne rammerne og muligheden for at udvikle og udfordre sig selv fra den første idrætsdeltagelse til en senioreliteidrætskarriere. Afhængig af idrætsgren er det typisk en periode på mere end 15 år.

Kvalitet frem for alt

Forskning fra blandt andet Idrættens Analyse Institut dokumenterer, at der ingen eller i bedste fald kun er minimal sammenhæng i forhold til at ”Elite skaber bredde”.

Fra Elitesport Aalborgs side er oplevelsen omvendt, at ”bredde” i sig selv ikke skaber udøvere med niveau til at indgå i en struktureret talentudvikling og dermed potentielle eliteidrætsudøvere.

Det afgørende er miljøer, der over en lang periode kontinuerligt får børn ind i idrætten, giver dem gode oplevelser og fastholder dem, således de mere eller mindre selvfølgeligt indgår i en talentudviklingsstruktur, hvis niveau og motivation er til det.

De foreninger/klubber, der strategisk og i praksis tager en beslutning om at prioritere børne- og ungdomsarbejdet med en professionalisering i forskellige ansættelsesformater med kompetente trænere – ofte med en pædagogisk baggrund – skaber konsistente udviklingsmiljøer.

Her er vores erfaring, at der ikke er sammenhæng mellem idrættens størrelse, mediemæssige eksponering, økonomiske ressourcer og dermed faktuelle muligheder for at foretage en sådan prioritering.

I en rolle med ofte flere funktioner og opgaver lykkes det for den/de ansatte trænere i samarbejde med de øvrige trænere og ledere at sikre det helt centrale: kvaliteten i den daglige træning med en klar bevidsthed om, at det indbefatter gode relationer og fællesskab, samt at det grundlæggende skal være sjovt og motiverende at øve, træne og udvikle sig over en lang årrække.

Prioritering af ressourcer

I 2016 har Idrættens Analyseinstitut udarbejdet et notat med fokus på forskellige nationers elitesportssystemers effekt med to overordnede hovedresultater: De lande, der har de højeste elitebudgetter, vinder flest medaljer og de lande, der organiserer deres elitesatsninger mest effektivt, opnår også de bedste sportslige resultater.

De lande, der har de højeste elitebudgetter, vinder flest medaljer og de lande, der organiserer deres elitesatsninger mest effektivt, opnår også de bedste sportslige resultater

Torben Sørensen
Elitekoordinator, Elitesport Aalborg

I en dansk sammenhæng kommer vi heller ikke ud over, at ressourcer er en afgørende faktor for talentudviklings- og elitearbejdet.

Her er det et blandt andet et markant behov for at prioritere ressourcer til at sikre den definerende kvalitet i det daglige arbejde med udøverne og kontinuitet i talent- og elitemiljøerne ved at gøre trænerprofessionen til en anerkendt karrierevej i forenings- og klubregi og i specialforbund.

Gennem en årrække har vi med gode erfaringer i Elitesport Aalborg arbejdet med at udvikle og afprøve forskellige modeller, hvor der tænkes og arbejdes i helheder på tværs af formelle strukturer.

Der arbejdes med involvering med partnerskabsaftaler med lokale folkeskoler i skolemodeller med link til de lokale foreninger og klubber i forskellige formater med tilknytning af kompetente trænere i kombinationsansættelser ind i talentmiljøerne.

Samarbejde på tværs

Den tilgang har dels sikret administrativ og politisk forståelse for og prioritering af ressourcer til talentudviklingsarbejdet og dels udviklet og udvidet meningsgivende positive relationer til partnerskabsskoler, foreninger og klubber, specialforbund og Team Danmark.

Med reference til væsentligheden i at organisere elitesatsninger effektivt bør man strukturelt tænke på tværs af formelle strukturer – eksempelvis med (kombinations-) ansættelser på tværs af skole, klub og specialforbund.

Ved at tænke og arbejde på tværs af kommuner, foreninger/klubber, specialforbund og Team Danmark kan der skabes et børne- og ungdomsarbejde med fokus på kvaliteten i det daglige arbejde som fundament for den senere strukturerede talentudviklingsarbejde og dermed senioreliteidrætsudøvere.

Med en sådan tilgang udvikles nye bedre og stærkere rammer, som ikke kan skabes af de involverede hver for sig.