Debat

Forskere: Dansk eliteidræt er i sin guldalder, men meget tyder på, at den er på retur

Holger Rune og andre danske elitesportstalenter klarer sig forrygende internationalt. Men vi er i Danmark stadig sårbare overfor udsving i de allerbedstes præstationer, da der ikke er mange andre medaljekandidater, der bobler lige under de store stjerner. Det svækker vores konkurrenceevne, skriver Klaus Nielsen og Rasmus K. Storm. 

Den danske eliteidræts guldalder med atleter som Holger Rune og Jonas Vingegaard i og på toppen kan ikke forsætte, hvis ikke vi forbedrer konkurrenceevnen på lang sigt, påpeger Klaus Nielsen og Rasmus K. Storm.
Den danske eliteidræts guldalder med atleter som Holger Rune og Jonas Vingegaard i og på toppen kan ikke forsætte, hvis ikke vi forbedrer konkurrenceevnen på lang sigt, påpeger Klaus Nielsen og Rasmus K. Storm.Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når vi taler om, at medaljer og eliteidræt er vigtige for en nation, er flere af de traditionelle argumenter svage eller direkte forkerte.

For eksempel hører vi ofte, at eliteidræt fremmer idrætsdeltagelsen. Den ene undersøgelse efter den anden har imidlertid vist, at dette typisk ikke er tilfældet.  

Dansk eliteidræts fremtid - Del 1

Der er nogle, der mener, at sportslige topresultater er lige så unyttige som fyrværkeri, men er det nu rigtigt?

I den første del af to, sætter forskere Klaus Nielsen og Rasmus K. Storm fokus på, hvad meningen med og udsigterne for den danske eliteidræt er.

I anden del af indlægget, der bringes hos Altinget Idræt senere på ugen, ser de på, hvad Danmark i denne sammenhæng bør gøre for at rette op på sin faldende internationale konkurrenceevne.

Et andet klassisk argument for, at sportslige topresultater er vigtige, handler om økonomi.

Det hævdes, at eliteidræt har en positiv effekt på indkomst og beskæftigelse, men bortset fra professionel fodbold har eliteidræt, herunder værtskab for større sportsbegivenheder, ikke nogen økonomisk effekt af betydning.

Temadebat

Den danske sommer har budt på danske sportspræstationer i topklasse med blandt andet Jonas Vingegaards anden Tour-triumf og Pernille Harders VM-præstation.

Men samtidig viser nye tal, at danske atleter begynder at halte efter konkurrenterne.

Tendensen er stik modsat i Norge og Sverige. 

Derfor spørger Altinget Idræt nu:

Bør det overhovedet være et mål at udvikle danske verdensstjerner, og hvis ja, hvorfor?

Hvordan sikrer vi, at vi bliver ved med at skabe talenter i verdensklasse?

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]

Elitesport skaber fascination og lykke
Til gengæld er det muligt at tale om samfundsmæssig nytte ved andre aspekter af eliteidræt.

Eliteidræt er et vigtigt middel til at skabe identitet på både nationalt og lokalt niveau og har en enestående fascinationskraft, som er en væsentlig kilde til engagement og underholdning for en stor del af befolkningen.

Nogle forskere tematiserer det som decideret lykkeskabende eller noget, der kan styrke befolkningens velbefindende. 

Eliteidræt er desuden et nyttigt 'forsøgslaboratorium'. Den norske professor og idrætssociolog, Jan Ove Tangen, argumenterer konkret, at elitesportens funktion er at demonstrere, hvad der skal til for at leve op til de dominerende normer om vækst og fremskridt i det moderne samfund.

Både teknologisk, fysiologisk og organisatorisk er der for eksempel vigtige indsigter at hente for resten af samfundet fra de ekstreme bestræbelser på at optimere præstationer, som er hele eliteidrættens rationale.

Der kan også være tale om, at eliteidræt har en slags lynafledereffekt. Den er et medium for stærke følelser, der kunne få andre mere problematiske udtryksformer, hvis eliteidrætten ikke fandtes. 

Under den kolde krig var sporten således et vigtig medium for konkurrence mellem supermagterne, der i stedet for at slås direkte med hinanden brugte eliteatleternes præstationer til at udtrykke deres respektive politiske systemers overlegenhed.

Så eliteidræt kan være både vigtig og nyttig for samfundet.

Når staten bruger penge på elitesport, er det dermed for at sikre, at danske eliteidrætsudøvere opnår gode resultater i internationale konkurrencer og medvirker til at stimulere de formål.

I Danmark legitimerer vi desuden den offentlige investering i eliteidræt med, at atleterne får støtte i form af job og uddannelse, så de kan begynde et nyt liv, efter perioden som topatlet er forbi.

Læs også

Dansk guldalder på retur
I flere år er det gået rigtig godt med dansk konkurrenceevne på grund af den danske støttemodel.

Ved de seneste to olympiske lege har Danmark vundet flere medaljer end nogensinde siden 1948, og resultaterne ved årlige verdensmesterskaber i de olympiske discipliner har i de senere år også ligget på et højt niveau.

Danmark er således sårbar overfor udsving i de allerbedstes præstationer, da der ikke mange andre medaljekandidater, der bobler lige under de store stjerner.

Klaus Nielsen, Professor, Birkbeck University of London og Rasmus K. Storm, Analyse- og forskningschef, Idrættens Analyseinstitut

I samme periode har Danmark konstant været konkurrencedygtig i tre af de store holdidrætsgrene, håndbold, fodbold og ishockey. Det er ikke en overdrivelse, at har været tale om en guldalder for dansk eliteidræt siden begyndelsen af 2010’erne.  

Spørgsmålet er dog, om det kan fortsætte.

Flere ting peger på, at det kan blive vanskeligt, selv om Jonas Vingegaard, Victor Axelsen, de to håndboldlandshold og Holger Rune klarer sig forrygende internationalt, og Danmarks medaljehøst ved næste års olympiske lege i Paris sandsynligvis bliver på niveau med de seneste to lege. Det peger vores egen analyse af udviklingen på.

Først og fremmest har der de sidste par år været en markant nedgang i antallet af danske placeringer lige under medaljeskamlen (placeringer som nr. 4-8). 

Der er fortsat mange danske medaljer, men de senere år er der markant færre, der er ‘lige ved’.

Danmark er således sårbar overfor udsving i de allerbedstes præstationer, da der ikke mange andre medaljekandidater, der bobler lige under de store stjerner.

Årsagen til faldet i antallet af placeringer lige under medaljerne er, at nogle af de idrætsgrene, som traditionelt har stået for en stor del af Danmarks topresultater i de seneste år, har oplevet en resultatmæssig tilbagegang.

Syv idrætsgrene har stået for næsten alle danske medaljer i det sidste halve århundrede. Det går stadig fremragende for cykling og håndbold, men for badminton, sejlsport, roning, svømning og kajak er sagen en anden, hvis vi ser bort fra medaljeslugeren Emma Aastrand Jørgensen.

Dansk eliteidræts fremtid - Del 2

I næste del (del to af to) kommer Rasmus K. Storm og Klaus Nielsen med deres bud på, hvordan Danmark fastholder og styrker sin konkurrenceevne i eliteidrætten. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024