På Christiansborg begynder man at spørge, om et nyt parti for utilfredse indvandrere er på vej

Men vil det i dag kunne lade sig gøre at stifte et parti, der går frontalt op imod den gængse udlændinge- og integrationspolitik, og som samtidig vil kunne nå større indvandrergrupper?

Det kan umiddelbart lyde verdensfjernt, men det er alt andet end et akademisk spørgsmål. I flere partier på Christiansborg er man i denne tid yderst opmærksomme på, at det politiske landskab er under forandring, og at der blandt andet er indvandrergrupper, der er stærkt kritiske overfor de fleste partier.

En vigtig forklaring skal findes i den blodige krig mellem Israel og Hamas i Gaza. I det seneste år har der herhjemme været holdt utallige pro-palæstinensiske demonstrationer, hvor titusinder af demonstranter har udtrykt støtte til palæstinenserne og tordnet mod Israel.

I samme periode er en lang række danske politikere blevet beskyldt for indirekte at medvirke til Israels "folkemord" i Gaza, og ved flere aktioner er blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S) og andre ministre med høje tilråb blevet forhindret i at tale.

Man følger med bekymring debatterne i pro-palæstinensiske og muslimske fora, hvor vreden mod regeringen og partierne er stor.

Thomas Larsen
Politisk kommentator

At der eksisterer yderst forskellige perspektiver på konflikten blev understreget, da Jyllands-Posten for få dage siden bragte en meningsmåling, som viser, at mere end hver tredje muslim i Danmark er enig eller overvejende enig i, at Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023 var legitimt.

Et tal, der er markant højere, end når man spørger bredt i befolkningen.

Målingen har gjort indtryk i flere partier på Borgen, hvor man også med bekymring følger debatterne i pro-palæstinensiske og muslimske fora på de sociale medier, hvor vreden mod regeringen og partierne er stor.

Parallelt med den polarisering, som den voldsomme konflikt i Mellemøsten udløser, er det tydeligt at se, at udlændingepolitik igen rykker op på den politiske dagsorden. Alene i de sidste dage har følgende historier fyldt i medielandskabet:

DR Nyheder har kunnet fortælle, at regeringen vil arbejde på at forbyde fætter-kusine-bryllupper. Inspirationen kommer fra et udvalg nedsat af den svenske regering, og ifølge udvalget risikerer piger og kvinder, som gifter sig med deres fætter, at komme ind i forhold med undertrykkelse og æresrelateret vold.

Ifølge udvalget er ægteskaberne ofte arrangerede. Og i en udtalelse gjorde statsminister Mette Frederiksen det klart, at hun ønsker at bekæmpe den sociale kontrol, der finder sted i dele af indvandrermiljøet herhjemme.

Jyllands-Posten har bragt en kronik skrevet af Venstres udlændingeordfører Hans Andersen og ligestillingsordfører Linea Søgaard-Lidell. I kronikken skriver de to, at der herhjemme findes kvinder med indvandrerbaggrund, der forhindres i at arbejde og tjene deres egne penge, fordi de kontrolleres af deres ægtefæller eller familiemedlemmer.

Ordførerne beskriver også, hvordan nogle unge kvinder presses ind i ægteskaber, de ikke ønsker og udsættes for vold og overgreb – og at de har svært ved at komme ud af ægteskabet, fordi det er indgået på et islamisk grundlag. Endelig beretter de om piger og drenge, der sendes på genopdragelsesrejser, når de forsøger at modsætte sig social kontrol eller er blevet for danske.

Som afslutning skrev de to politikere disse ord: "Der er behov for at finde den store hammer frem, hvis vi skal social kontrol til livs. Det skylder vi de kvinder, for hvem frihed og selvbestemmelse er blot en drøm."

I Berlingske har man kunnet læse, at udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) i slutningen af oktober vil holde en konference, hvor han vil sætte fokus på de grupper, der med ministerens ord ønsker ”at mobilisere en muslimsk modstand imod vores samfund og forsøger også på nogle stræk at gøre det på en organiseret måde, hvor man infiltrerer nogle af de institutioner, som vi har i de vestlige lande.”

Seminaret ligger i direkte forlængelse af den debat, som den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, rejste tidligere på året. Her fastslog han, at der er grupper med indvandrerbaggrund, der bevidst forsøger at undergrave de værdier, som det danske samfund står på.

Flere på Christiansborg spørger sig selv, om der snart dannes et parti, der vil udfordre den nuværende udlændinge- og integrationspolitik.

Thomas Larsen
Politisk kommentator

Berlingske bragte i øvrigt også en historie om, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) reagerede heftigt på at se nye tal, der viser, at uforholdsmæssigt mange med ikke-vestlig baggrund dømmes for voldtægt og grov vold.

"Det gør mig helt ubeskriveligt vred, at personer, vi har inviteret ind i vores land, kvitterer ved at voldtage og begå grov vold," sagde han og annoncerede hårdere straffe for grov personfarlig kriminalitet.

Med andre ord er det ikke svært at få øje de fronter, der aftegner sig i det politiske landskab, når det handler om krigen i Mellemøsten, stramninger af udlændinge- og integrationspolitikken og en ny fase af værdikampen.

Det er præcis også derfor, at flere politikere og rådgivere på Christiansborg spørger sig selv, om der snart bliver gjort et nyt forsøg på at danne et parti, der vil udfordre den nuværende udlændinge- og integrationspolitik, og som skal appellere mere direkte til vælgere med indvandrerbaggrund.