KandidattestenEU-valg 2024

Mads Strange

forLiberal Alliance

24 år

Bachelor-/diplomuddannelse

Derfor stiller jeg op

Vi står overfor en masse vigtige udfordringer, som vi kun kan løse ved at samarbejde med andre lande. Hvis vi skal have en grøn omstilling, få mere økonomisk vækst og imødegå truslen fra Øst, har vi brug for et stærkt EU. Men vi skal også samtidig sikre, at EU ikke blander sig for meget. EU skal ikke diktere fordelingen af din barsel, din løn og dine arbejdstimer.

Politiske mærkesager

Grøn omstilling

Skal den grønne omstilling baseres på frygt og stagnation eller på fremskridt og innovation? Jeg tror på sidstnævnte. Derfor skal vi ikke være bange for nye teknologier som atomkraft. Klimaforandringerne er en global problemstilling, og derfor har vi også brug for globale løsninger. Det kræver, at vi også hjælper verdens fattigste lande med at få en grøn omstilling.

Forsvar og sikkerhed

Verden er mere usikker, end da jeg var barn. Derfor skal Europa stå stærkere i egen ret. Vi skal investere mere i vores forsvar, og vi skal blive ved med at støtte Ukraine. Når det kommer til Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik, er der ikke noget alternativ til NATO. Men der er et supplement. Nemlig EU.

Mindre overregulering og bureaukrati

EU skal blande sig uden om alt det, du sagtens selv kan administrere. Det skal ikke være bedrevidende bureaukrater i Bruxelles, der gennemfører lovgivning, som der ikke er opbakning til i Danmark. Hvorfor skal EU fx blande sig i vores barselsregler, kønssammensætningen i vores bestyrelser eller om vi tidsregistrerer vores arbejde?

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater)

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

Dengang Venstre stadig var et liberalt parti, skrev en af partiets store tænkere, Anders Fogh Rasmussen, en fremragende bog ved navn "Fra socialstat til minimalstat". Den læste jeg, da jeg gik i gymnasiet, hvilket gjorde et stort indtryk på mig!

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Selvom jeg også kan pege på ting ved EU, der kunne være meget bedre, er det bestemt en fordel for et lille land som Danmark at være med i EU.
Mads Strange
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

Det er vigtigt, at der er styr på EU's ydre grænser. For hvis der ikke er styr på EU's ydre grænser, kan vi ikke holde de indre grænser åbne. Danmark skal fortsat være med i Schengen-samarbejdet, så danskerne kan rejse frit rundt i Europa.
Mads Strange
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

Der er helt sikkert mange 16-årige, der er klar til at stemme. Jeg husker i hvert fald selv, hvordan jeg også i en ung alder var meget interesseret i politik. Men stemmeretten skal placeres et eller andet sted. Det giver god mening, at det er ved den samme alder, som når man bliver myndig.
Mads Strange
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Visse produkter er så vigtige, at vi ikke kan risikere, at de falder i hænderne på fx Rusland eller Kina - også selvom de måske kan producere dem billigere.
Mads Strange
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

Lige så snart vores ukrainske venner lever op til kravene ift. økonomi og korruption, skal vi byde dem velkommen i vores europæiske fællesskab. Kort før jul rejste jeg selv rundt i Ukraine. Både i befolkningens hjem, på restauranter og på caféer flager de med EU-flag. Ukrainerne ved nemlig godt, at deres bedste garanti for en god og sikker fremtid er ved at orientere sig mod Vesten.
Mads Strange
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Vi kan ikke fortsat risikere, at enkelte lande som Ungarn får lov til at blokere for, at vi fortsætter støtten til Ukraine, fjerner bureaukratisk bøvl for erhvervslivet eller får sat skub i den grønne omstilling. Hvis EU ikke skal være handlingslammet i fremtiden, bliver vi nødt til at kigge på veto-retten.
Mads Strange
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

Ca. 1/3 af EU's budget går i dag til landbrugsstøtten. Med tiden bliver vi nødt til at fjerne landbrugets støttehjul og lade dem stå på egne ben, så danskerne ikke skal tvinges til at betale til landbruget gennem deres skattekroner.
Mads Strange
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Hvis man er seriøs omkring at få en grøn omstilling, bør man også støtte atomkraft. For al forskning viser, at atomkraft er verdens sikreste, mest stabile og grønneste energikilde.
Mads Strange
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

Det er ikke EU's opgave at stå for store infrastruktur-projekter. Erfaringerne fra herhjemme med DSB viser, at den slags kører bedst, når staten blander sig så meget uden om det som muligt.
Mads Strange
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

Der behøver ikke at være noget modsætningsforholdet mellem gode vilkår for erhvervslivet og en grøn omstilling. Tværtimod er erhvervslivet netop den bedste garanti for, at vi får en grøn omstilling. Det bliver ikke staten, der opfinder fremtidens grønne teknologier.
Mads Strange
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Danmarks rets- og udlændingepolitik skal bestemmes af danskerne - ikke af politikere fra andre lande.
Mads Strange
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

Hvis EU skal sende penge til afrikanske lande, bør vi også forvente, at vi kan indgå samarbejdsaftaler med de lande i forbindelse med fx migration.
Mads Strange
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

Det er afgørende, at vi IKKE får en EU-hær. Det skal nemlig altid være Danmark selv, der styrer, hvor danske soldater skal sendes hen. Men det er fornuftigt, at vi også i Danmark løfter vores del af ansvaret for at gøre verden til et sikrere sted.
Mads Strange
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Vi skal i så høj grad som muligt bevare kontrollen over vores egen økonomi. Det gør vi bedst, hvis vi har vores egen valuta.
Mads Strange
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

Det går ikke, at europæiske virksomheder sælger eksempelvis våben og overvågningsteknologi til vores fjender såsom Rusland eller Kina. Derfor bliver der nødt til at være nogle former for regulering.
Mads Strange
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

Det ville være godt for EU at få nogle lande såsom Ukraine med i fællesskabet. Men der er også grænser for, hvem vi kan få med. Eksempelvis skal vi aldrig have Tyrkiet med i EU.
Mads Strange
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Tyrkiet skal aldrig blive medlem af EU. Landet lever ikke op til de aftalte spilleregler ift. økonomi og demokrati, og deres værdigrundlang er alt for langt fra Vesten til, at de kan blive medlem.
Mads Strange
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

Der er visse områder, hvor EU godt kan gøre mere for dyrevelfærden. Det er ikke blot fornuftigt af etiske årsager. Det er også godt, at vi i EU får nogle fælles standarder for den slags, så danske virksomheder ikke bliver ramt af ulige konkurrencevilkår.
Mads Strange
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

Der er behov for at gøre langt mere for den grønne omstilling, end vi gør i dag. Derfor støtter jeg EU's klimalov om at blive CO2-neutrale i år 2050. Men det er slet og ret urealistisk, at vi skulle kunne stoppe brugen fossile brændsler på kun 6 år. Hvis vi forsøgte dét, ville det kun gøre os mere afhængige af Rusland og Mellemøsten.
Mads Strange
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

Hvis det samlede landbrugsareal skal gøres mindre, vil det går hårdt udover det danske landbrug. Der er behov for nogle løsninger, hvor vi både passer bedre på naturen end i dag, men hvor vi samtidig ikke ødelægger levegrundlaget for danske virksomheder.
Mads Strange
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

EU skal slet ikke blande sig i, hvilke dyr man må jage i Danmark. Den slags kan vi sagtens selv regulere.
Mads Strange
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

Hvis udlændinge skal have lov til at købe almindelige huse, hvorfor skulle de så ikke også måtte købe sommerhuse?
Mads Strange
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

Hvis man går ind for at hjælpe flest mulige flygtninge, bør man også gå ind for at hjælpe dem i nærområderne. Udover at være den bedste garanti for at hjælpe så mange som muligt, er det også den bedste løsning for Danmark både økonomisk, kulturelt og ift. kriminalitet.
Mads Strange
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

Mange af de migranter, der bliver samlet op i disse aktioner, bliver i dag sejlet til Europa. Det sender et helt forkert signal, som kun får endnu flere migranter til at søge mod EU. Vi skal gøre vores for at hjælpe flest mulige migranter i nærområderne, men de skal ikke efterfølgende sejles ulovligt til EU.
Mads Strange
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

EU skal slet ikke blande sig i, hvor meget barsel danskerne tager. Jeg vil sætte barslen fri, så familierne kan fordele den, som de finder bedst - det skal hverken danske eller udenlandske politikere blande sig i.
Mads Strange
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

Vi skal ikke acceptere, at man diskriminerer mod seksuelle minoriteter i EU. Hvis nogle lande ikke overholder unionens aftalte spilleregler, skal hammeren falde. Derfor giver det god mening, at man trækker deres støtte.
Mads Strange
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

Det bør altid være danske politikere, der har det endelige ord, når vi skal styre igennem store udfordringer såsom den næste corona-pandemi.
Mads Strange
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

EU bliver helt sikkert nødt til at stå stærkere i egen ret. Vi kan ikke blive ved med at nedprioritere vores forsvar og forvente, at USA altid vil stå klar til at redde dagen. Men vi skal samtidig fortsætte med at samarbejde med USA.
Mads Strange
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

Der er ikke nogen folkelig efterspørgsel på en ny EU-traktat. Det er noget, EU-politikere ønsker, så de får mere magt. EU skal fokusere på at levere fælles europæiske løsninger på fælles europæiske problemer. Og det kan man fint gøre inden for den nuværende traktat.
Mads Strange
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

At diskriminere mod folk med kønskvoter har ingenting at gøre med ligestilling. Hverken politikerne i Danmark eller EU skal blande sig i, hvem der sidder i vores bestyrelser.
Mads Strange
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

Det er ikke EU's opgave at regulere vores arbejdsmarked på den måde. Hvis der er behov for at regulere arbejdsvilkår, kan de danske politikere sagtens selv stå for det.
Mads Strange
32

EU skal forbyde TikTok

Man skal tage trusler om kinesisk spionage meget alvorligt. Men lige nu ved vi endnu ikke, om TikTok bliver udnyttet af den kinesiske statsmagt. Derfor skal vi nedsætte en undersøgelse, som kan gøre os klogere på spørgsmålet, før vi tager en beslutning.
Mads Strange
33

EU's budget bør vokse yderligere

Danmarks EU-medlemskab er en guldrandet investering. Men EU's budget har allerede en passende størrelse, og derfor skal danskerne ikke betale mere til det i fremtiden.
Mads Strange
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

Med tiden er det vigtigt, at vi får en to-statsløsning, så både palæstinenserne og israelerne kan leve fredeligt. Men lige nu er Palæstina bogstaveligt talt styret af en terrororganisation, og det kan EU selvfølgelig ikke honorere ved at anerkende Palæstina som en stat.
Mads Strange
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Hvis udlændinge vil til Danmark for at studere, er det også retfærdigt, at det ikke lider danskerne til last. Danmark har allerede verdens - bogstaveligt talt - mest generøse uddannelsesstøtte. Og vi har i forvejen problemer med udenlandske studerende, som optager SU-gæld og aldrig betaler det tilbage.
Mads Strange
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024