KandidattestenEU-valg 2024

Martin Sibast Laugesen

forLiberal Alliance

50 år

Kandidat-/masteruddannelse

Derfor stiller jeg op

EU er vigtigt for Danmark, men det kunne være meget bedre, end det er idag. Det vil jeg gerne være med til at påvirke, da den næste periode i EUs historie bliver helt afgørende. Der er krig i Europa, migration, en grøn omstilling der skal gennemføres, og vi skal sikre frihandel og konkurrenceevne, så vi ikke skal gå ned i levestandard.

Politiske mærkesager

Klima og Energiforsyning

Vi skal i mål med den grønne omstilling, vi skal have en grøn, stabil og prismæssigt fornuftig energiforsyning, vi skal frigøre os fra olie og gas fra Rusland og Mellemøsten. Atomkraft, vind, vand, sol og alle andre grønne teknologier skal i spil, hvor det giver mening.

Forsvar og Sikkerhed

Der er krig i Europa! Vi skal kunne forsyne os selv med våben og ammunition, og vi skal kunne sikre Europas ydre grænser. Det gælder også, når det kommer til migrationsstrømme over middelhavet.

Frihandel og Kunkurrenceevne overfor USA og Kina

Frihandel og det indre marked er fundamentet for vores velstand. Det skal forsvares! Statsstøtte og tekniske handelshindringer skal ryddes af vejen, og vi skal via enklere og mindre regulering sikre, at Europa bevarer og udbygger sin konkurrenceevne overfor USA og Kina. Vi sakker bagud i øjeblikket - det gør os alle fattigere!

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater)

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

16 år i Sibirien af Rachel og israel Rachlin.

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Alpint skiløb. Frisk luft, fart og spænding, storslået natur, sol, sne, god mad, og en tur på after ski. Sådan lader jeg op til det næste politiske slagsmål.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Jeg er til alt fra klassisk til metal. min kæreste spiller horn, og vi tager på Copenhell hvert år.

Hvilken podcast lytter du altid til?

CEPOS Bag om nyhederne. De tager altid nogle gode emner op, og jeg har jo også selv været kåret som ugens lyspunkt, for en kronik i Berlingske om overvågning og manglende proportionalitet.

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Italien. Vejret er godt, maden er god, vinen er god, folkene er flinke og det er her vi som oftest tager på skiferie. Efter den 9 juni skulle det helst skifte til Belgien - forudsat at jeg bliver valgt, får jeg mit daglige arbejde i Bruxelles, og det bliver helt sikkert spændende.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Det er en enorm fordel for Danmark at være med i EU. Vi er en lille åben økonomi, og vi lever af frihandel og eksport. Som et lille land er det også vigtigt at være en del af det forum, hvor vi i Europa kan behandle de grænseoverskridende problemstillinger og gøre vores indflydelse gældende i forhandlinger med resten af verdens lande.
Martin Sibast Laugesen
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

Vi bør ikke træde ud af Schengen, men vi skal sikre at der er styr på migrationen til Europa og EUs ydre grænser. Asylbehandling bør foregå udenfor EU, og alle grundløse ansøgere bør afvises ekstremt hurtigt..
Martin Sibast Laugesen
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

Vi har fastsat, at man er myndig når man er fyldt 18. Det er der en grund til. Man skal ikke have lov at stemme, før man er myndig, heller ikke selvom mange af de unge rent faktisk ville stemme på mig og LA
Martin Sibast Laugesen
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Jeg er stor fortaler for frihandel, og de mange fordele vi får af det. men kritisk infrastruktur er vi nødt til at have adgang til fra flere kanaler, så ikke vi igen ender med en situation som afhængighed af russisk gas, at ingen elbiler kan køre, fordi vi ikke kan få batterier fra Kina, at enkelte lande kan slukke for internet, telefoni, strøm og lign. Sådan et system er for sårbart.
Martin Sibast Laugesen
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

Udvidelsen af EU er vigtigs, det vil styrke EU på den lange banet, for ellers står der andre i kø for at øve indflydelse i disse lande. Når det er sagt, skal der ikke udvides med nogen, der ikke lever op til kravene, det har vi gjort tidligere, og der bliver ikke rettet op på noget, når først et land er kommet ind.
Martin Sibast Laugesen
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Jeg er villig til at åbne for flertalsafgørelser, når det gælder sanktioner og lign. men det forudsætter, at vi først klart definerer, hvad EU skal blande sig i, og hvad EU ikke skal beskæftige sig med. EU er til de store grænseoverskridende problemstillinger. Resten klarer de enkelte lande bedst selv i henhold til Nærhedsprincippet.
Martin Sibast Laugesen
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

Landbrugsstøtten skal afskaffes. Det var en god ide, da den blev indført, for der kunne vi ikke brødføde os selv. Det er ikke tilfældet længere, og den udgør en voldsom del af EUs budget. Det skal dog gøres over tid, så de der har købt en landbrugsejendom under de nuværende regler ikke alle går konkurs med et slag. De andre mærkelige strukturfonde og andre støtteforanstaltninger skal også beskæres
Martin Sibast Laugesen
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Ja absolut, jeg kan ikke se at Europa kan komme i nærheden af at gennemføre en grøn omstilling uden en betydelig andel af atomkraft. Det virker, det er grønt, og det er teknologi, der er kendt og tilgængelig nu. Der kommer endda nye meget interessante varianter til inden for de kommende år.
Martin Sibast Laugesen
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

Det er ikke EU opgave at drive jernbanetrafik.
Martin Sibast Laugesen
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

Regler skal ikke indføres hurtigere, end erhvervslivet og befolkningerne kan efterleve dem, uden at tabe for meget konkurrenceevne. Vi skal have mindre regulering generelt, og den grønne omstilling skal ske i et tempo, hvor befolkninger og erhvervsliv kan være med. Ellers ender vi i protest, og så er der intet der kan gennemføres.
Martin Sibast Laugesen
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Vi bør ikke afskaffe retsforbeholdet i den nuværende situation.
Martin Sibast Laugesen
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

Ja der skal stilles krav i forbindelse med den støtte vi giver. De må jo have betragtet os som naive i årtier, hvor vi ikke har gjort det.
Martin Sibast Laugesen
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

Danmarks primære forsvarsalliance er NATO, det skal det blive ved med at være. Vi skal ikke have en EU hør, men vi skal kunne deltage i fælles operationer under EU, hvis det er fornuftigt at være med.
Martin Sibast Laugesen
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Jeg mener ikke, at vi skal ind i ØMUen nu, jeg vil ikke have fælles hæftelse for gæld med de andre lande, med den budgetdiciplin flere af EUROlandene udviser. Vi har fastkurspolitikken, det giver os langt de fleste af fordelene ved den fælles valuta allerede som det er idag. Alle erhvervslivets handler med Europa kan frit foretages i EURO.
Martin Sibast Laugesen
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

Det er noget vi kommer til at se på i EU regi, for vi taber i konkurrencen og gør os teknologisk afhængige af især Kina for tiden, og vi kan ikke aflevere al vores kritiske teknologi til nogen der kopierer det.
Martin Sibast Laugesen
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

EU skal optage flere lande, når de opfylder kriterierne, og iøvrigt deler vores værdier. Vi skal ikke skubbe dem i armene på Rusland.
Martin Sibast Laugesen
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Tyrkiet er så langt fra at kunne blive medlem af EU, og de bevæger sig fra tiden mere og mere væk fra at kunne opfylde betingelserne, at det reelt ikke længere giver mening af have dem som kandidatland. Om det er fornuftigt at klippe båndene nu, er en anden sag. De kan i hvert fald ikke blive medlem i nogen overskuelig fremtid - antageligt flere generationer.
Martin Sibast Laugesen
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

Dyretransporter skal reguleres, og er reguleret, bare dyrene har det godt, så er jeg ikke låst på tiden.
Martin Sibast Laugesen
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

Det ville være idiotisk, for vi kommer stadig til at bruge fossile brændsler og alle biprodukterne fra olieproduktion i 2030, så det ville bare betyde, at vi købte dem af andre, og sendte velstanden ud af EU. Det er rart, at ledninger er isoleret med plast, at det kateter du får stukket op i urinrøret ikke er af bambus, og at bleer og hygiejnebind suger og binder væske. Alle biprodukter fra olie.
Martin Sibast Laugesen
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

Det kommer samtidigt med at landbrugsstøtten udfases, for så er der arealer det ikke længere kan betale sig at dyrke.
Martin Sibast Laugesen
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Ja ulven er ikke udrydningstruet i Europa, og i et tætbefolket landbrugsland som Danmark, vil den give problemer visse steder, ligesom man også ser det i andre lande.
Martin Sibast Laugesen
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

Vi har masser af plads, vi har masser af sommerhuse, og vi kan godt bygge flere. Hvorfor ikke lade udlændinge købe sommerhuse, selvom det vil drive priserne op, så kommer de også til at lægge noget grundskyld i udkantskommunerne..
Martin Sibast Laugesen
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

Det er min og LAs politik. Det sikrer en hurtigere behandling, det bremser menneskesmugling over middelhavet, og de der får afslag, skal ikke ekspederes ud af Europa igen, hvilket har vist sig meget vanskeligt.
Martin Sibast Laugesen
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

Vi har masser af skibe i middelhavet, jeg går ud fra, at de følger søfartslovgivningen, og redder dem de skal. Det er ikke meningen at strømmen over middelhavet i synkefærdige skibe skal fortsætte, og folk gør det på eget ansvar og af egen drift velvidende at det er ulovligt og livsfarligt.
Martin Sibast Laugesen
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

EU skal ikke blande sig i familiernes private barselsfordeling. Det hører under den personlige frihed. Nærhedsprincippet dikterer netop, at sådan noget hører hjemme i nationalstaterne. Det burde man have fulgt.
Martin Sibast Laugesen
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

Sådan en lovgivning er imod EU traktaterne og EMRK, så den skal selvfølgelig kunne sanktioneres.
Martin Sibast Laugesen
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

Sundhedspolitik er et national anliggende. der hører ikke hjemme i EU regi. Hvis man I EU kan blive enige om fælles indkøb af vacciner og andet, så er det fint. men EU skal ikke have beføjelser her - Det bliver som Corona Mette på speed!
Martin Sibast Laugesen
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

NATO er Danmarks forsvarsalliance, her er USA i centrum. De Europæiske NATOlande bør dog sikre, at de er i stand til at levere mere selv, da vi skal kunne noget uden USA, og da det ikke er rimeligt at nasse på USA i det omfang, vi har gjort tidligere.
Martin Sibast Laugesen
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

Det er ikke nødvendigt, og det er i praksis også nærmest umuligt at lave traktatændringer. Vi bør effektivisere inden for den eksisterende traktat. der er maser at hente. Et slankere og mere fokuseret EU, der kun beskæftiger sig med de store grænseoverskridende problemer er vejen frem. Så kan resten skæres væk.
Martin Sibast Laugesen
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

Det er håbløst at EU blander sig i hvem der sidder i private virksomheders strategiske ledelser. hvis ikke aktionærerne vælger de bedste, så må de leve med, at deres virksomheder ikke bliver drevet optimalt, og selv bære tabet. Det er deres virksomhed og deres penge, der tabes. Hvis ikke de vælger de dygtigste, når det er kvinder. Kønskvoter er en hån mod alle de dygtige kvalificerede kvinder.
Martin Sibast Laugesen
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

Det er ikke en EU opgave det hører hjemme i nationalstaterne at beslutte hvad der skal med i offentlige udbud, og hvad der definerer prdentlige arbejdsvilkår. Ikke mere compliance helvede i udbudsprocesser, det gør det kun dyrere og mere besværligt.
Martin Sibast Laugesen
32

EU skal forbyde TikTok

EU skal ikke diktere hvilke sociale medier borgerne bruger.
Martin Sibast Laugesen
33

EU's budget bør vokse yderligere

EUs budget bør ikke vokse, heller ikke når EU udvides. Det eneste der kan tillades er de ekstra bevillinger der for tiden gives til Ukraine, for det er ikke en permanent situation.
Martin Sibast Laugesen
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

EU skal ikke anerkende noget, før der eksisterer en reel tostatsløsning og dermed en reel palæstinensisk stat. ikke noget rød symbol politik på den front fra min side.
Martin Sibast Laugesen
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

LA og jeg vil have SU på kandidatuddannelserne gjort lånebaseret, så kan de for den sags skyld godt få SU, for så betaler de selv. Vi har stor glæde af mange af de udenlandske studerende der bliver og arbejder i Danmark efter endt uddannelse. Mange kommer også tilbage senre for at arbejde.
Martin Sibast Laugesen
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024