KandidattestenEU-valg 2024

Bergur Løkke Rasmussen

forModeraterne
  • Europaparlamentsvalg 2019

34 år

Kandidat-/masteruddannelse

Derfor stiller jeg op

Jeg genopstiller til Europa-Parlamentet, fordi jeg mener, at vi står overfor en række grænseoverskridende og alvorlige udfordringer. Det er kun igennem fælles løsninger i EU vi kan adressere klimaet, migrationen, vores sikkerhed og meget andet. Det vil jeg gerne være med til at arbejde for vi gør på en balanceret og realistisk måde, hvor vi får befolkningerne med.

Politiske mærkesager

Et stærkere og mere handlekraftigt Europa

Verden er ikke længere, som den var for bare få år siden. Den ene krise har afløst den anden, og kriserne er af et omfang, som vi ikke kan løse udelukkende fra dansk side. I Europa Parlamentet vil jeg arbejde for, at vi rykker tættere sammen henover midten. Fremtiden er bedst, hvis vi dropper fløjkrigene og går med den bedste idé – uanset hvem der kom med den.

Et grønnere og mere klimavenligt Europa

Der er simpelthen ikke tid til, at vi venter længere. Tørke, oversvømmelser og ustadigt vejr præger verden i et omfang, som vi aldrig har set før. Planer og snak skal omsættes til handling, og EU skal være førende i kampen for et bedre klima.

Sikkerhed og forsvar

Vi lever i en stadig mere polariseret verden, hvor fremmede magter ønsker os og vores levemåde det ondt. Derfor er der et stort behov for, at vi tager vores forsvar seriøst og beskytter os til lands, til vands og i luften, samt digitalt. Danmark, EU og NATO bliver nødt til at arbejde sammen for at forsvare vores demokratiske levevis.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Gruppen Renew Europe

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

Leadership Decision Making. Jeg læste den på Harvard Kennedy School som en del af pensumbogen "Nudge" af Thaler og Sunstein. Bogen bruger psykologien til at gøre os klogere på, hvordan folk træffer beslutninger og hvordan vi kan skabe strukturer der gør, at folk træffer bedre beslutninger uden at fratage folks beslutningsdygtighed.

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Jeg er gamer. Først GameBoy og Lemmings, sidenhen Diablo II, World of Warcraft, Sea of Thieves, og andre. Det at spille har hele mit liv været, og er stadig, et sted for social aktivitet, læring igennem leg og udvikling af digitale kompetencer.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Som søn af en færing har Zacharias Heinesen og hans værker, som mine forældre har hængende derhjemme, været en smuk tilknytning til Færøerne i alle de dage jeg desværre ikke er på de flotte øer.

Hvilken podcast lytter du altid til?

Jeg er ikke den helt store podcast-forbruger, men efter selv at have deltaget i Arkaden er jeg begyndt at lytte med, når jeg kan. Det er spændende at følge den pulserende spilscene leveret af nogle rigtige nørder.

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Som Europa-Parlamentariker er jeg så priviligeret at rejse til Belgien og Frankrig som begge står mit hjerte nært. Jeg har familie i Belgien og har tidligere boet og arbejdet i Frankrig. Så jeg vil gerne fortsat have muligheden for, som MEP, at rejse til disse lande.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Absolut, det er en enorm fordel for Danmark. Vores EU-medlemskab sikrer tryghed, økonomisk stabilitet, muligheden for at engagere sig med tyngde i den globale klimakamp, vækst hos vores virksomheder, beskyttelse af vores borgerrettigheder og høje standarder for produkterne på det danske marked.
Bergur Løkke Rasmussen
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

Nej. Vores indsats bør rettes mod at styrke EU's ydre grænser og at afskaffe den permanente grænsekontrol så snart som muligt.
Bergur Løkke Rasmussen
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

Nej. Når man er 18 år, er det et passende tidspunkt at afgive sin første stemme i stemmeboksen.
Bergur Løkke Rasmussen
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Ja, det er vigtigt at sikre forsyningskæder for kritiske varer, såsom medicin og energi. Det har de seneste års tumult og kriser kun understreget nødvendigheden af.
Bergur Løkke Rasmussen
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

Ja, men der er flere skridt på vejen, og det vil tage tid. Etablering af fred er det første. Dernæst skal der forhandles om solide aftaler, der kan bane vejen for, at Ukraine kan opfylde de grundlæggende betingelser for medlemskab af EU.
Bergur Løkke Rasmussen
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Vi må sikre, at vores værdimæssige fundament er fasttømret. Dette indebærer, at lande ikke kan blokere hinanden, og at enkeltlandes veto ikke længere kan hindre os i at indtage en udenrigspolitisk position. Derfor bør vi implementere hyppigere anvendelse af flertalsafstemninger inden for udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Bergur Løkke Rasmussen
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

Nej, men den skal revideres med større vægt på at fremme grøn fødevareproduktion. Den bør rettes mod grønne og bæredygtige formål, herunder bevarelse af natur, miljø og klima.
Bergur Løkke Rasmussen
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Atomkraft er nu en del af EU's grønne taksonomi og dermed officielt anerkendt som en bæredygtig energikilde. Vi bakker op om denne beslutning, da vi ser atomkraft som en nødvendig del af Europas fremtidige energiforsyning. Der er i særdeleshed behov for at understøtte forskning og udvikling af nye atomkraftteknologier som Small Modular Reactors til gavn for Europa og udviklingslande.
Bergur Løkke Rasmussen
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

Ja. En bedre koordineret jernbanetransport i Europa vil gavne både klimaet, økonomisk vækst og den overordnede sammenhængskraft. Vi ser især potentiale i at udforske mulighederne for at etablere højhastighedsforbindelser mellem større europæiske byer.
Bergur Løkke Rasmussen
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

Vi har forpligtet os til en række CO2-reduktionsmål, herunder for 2030 og Parisaftalens mål. Vores omstilling bør være i overensstemmelse med disse målsætninger. Vi tror på, at incitamenter er mere effektive end forbud, men vi må være realistiske, da ikke alle lande har samme progressive tilgang som Danmark.
Bergur Løkke Rasmussen
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Danmark bør på sigt, når forudsætningerne er på plads, ophæve retsforbeholdet og deltage fuldt i samarbejdet. Den netop vedtagede migrations- og asylpagt er et godt skridt på vejen til at styrke EUs grænser, reducerer antallet af illegal migration og sikre effektiv hjemsendelse. Først når der er styr på situationen skal Danmark ophæve forbeholdet.
Bergur Løkke Rasmussen
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

Man kan forestille sig modeller, hvor den støtte, vi yder i øjeblikket, bliver en del af strukturer, der også omfatter begrænsning af migration. Dette kan opnås primært gennem initiativer, der reducerer migranternes tilstrømning, samt gennem mere konkrete aftaler med de afrikanske lande.
Bergur Løkke Rasmussen
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

Ja. Vi taler dog ikke om oprettelsen af en EU-hær, men det er vigtigt, at vi også bidrager til at styrke EU's sikkerhed.
Bergur Løkke Rasmussen
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Ja, på sigt ønsker vi at drøfte, om det er hensigtsmæssigt at fastholde euroforbeholdet, men det er ikke nødvendigvis relevant lige nu.
Bergur Løkke Rasmussen
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

Det er ikke aktuelt i øjeblikket. Dog kan det blive nødvendigt som følge af den meget anspændte sikkerhedspolitiske situation.
Bergur Løkke Rasmussen
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

EU's udvidelse spiller en afgørende rolle for sikkerhed og stabilitet i hele Europa. Det er af stor betydning, at vi i EU nøje forbereder os på en eventuelt kommende udvidelse ved at gennemføre nødvendige reformer for at muliggøre en smidig integration af nye medlemsstater og sikre, at vores grundlæggende værdier opretholdes.
Bergur Løkke Rasmussen
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Tyrkiet bør forblive et kandidatland, men det er vigtigt, at vi fortsætter med at holde dem i kort snor og samtidig tilskynder dem til at gennemføre de afgørende reformer, der kræves for at kunne blive optaget i EU. Vi ønsker helst, at tyrkerne fortsat ser mod EU som en fremtidig mulighed.
Bergur Løkke Rasmussen
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

Ja, helt enig. Desuden er det vigtigt, at de dyr, der transporteres, altid har adgang til vand og en ordentlig temperaturregulering, samt at der er tilstrækkelig plads til dem under dyretransporterne.
Bergur Løkke Rasmussen
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

Vi ønsker helt klart, at der skal sættes en dato for stop af udvinding af fossile brændstoffer. Det forsøgte EU også at gå forrest på til COP28. Det vil være bedst for klimaet med en global slutdato - og i EU skal vi huske at have øje for europæisk energiforsyningssikkerhed. Det vil sige, at mulighederne for et fælles stop i 2030 afhænger af, om vi kan producere nok grøn energi til den tid.
Bergur Løkke Rasmussen
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

Ja. Vi skal være mere ambitiøse i forhold til naturgenopretning og udlægge flere arealer til vild natur. Landbrugsstøtten skal desuden fremover i højere grad understøtte formål som natur, miljø og klima fremfor primært fødevareproduktion.
Bergur Løkke Rasmussen
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Ulven skal fortsat være en beskyttet art i EU, men man er allerede i gang med at se på om ulvens generelle beskyttelsesniveau skal ændres, fordi vi i Europa har en voksende ulvebestand. Jagt på ulve i Danmark vil dog bero på en konkret vurdering af ulvens bevaringsstatus her til lands. For nuværende er vi ikke der, hvor jagt på ulve skal tillades i Danmark.
Bergur Løkke Rasmussen
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

Nej, "sommerhusreglen" skal fortsat gælde.
Bergur Løkke Rasmussen
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

Ja, der skal etableres modtagecentre uden for EU som skal etableres i samarbejde med den Afrikanske Union og de afrikanske lande. Der skal dog også være modtagercentre i EU.
Bergur Løkke Rasmussen
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

Ja, det er helt essentielt at EU som led i sin indsats for at få kontrol over situationen ved EUs ydre grænser, og en del af dette er også at øge antal redningsaktioner.
Bergur Løkke Rasmussen
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

Ja, øremærket barsel til mænd er et positivt bidrag til ligestilling.
Bergur Løkke Rasmussen
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

Ja, ligesom der stilles krav til værdigrundlag for nye medlemmer, er det også nødvendigt at kunne sanktionere eksisterende medlemslande, der strider mod vores værdigrundlag.
Bergur Løkke Rasmussen
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

Sundhed er som udgangspunkt et nationalt anliggende, men det er nødvendigt med bedre koordingering mellem EU løsninger for at finde fælles løsninger på grænseoverskridende trusler.
Bergur Løkke Rasmussen
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

EU skal i højere grad kunne stå på egne ben, men det skal ikke ske på bekostning af samarbejdet med USA. At styrke samarbejdet på europæisk plan er ligeledes en mulighed for at styke samarbejde med ligesindede lande uden for EU.
Bergur Løkke Rasmussen
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

Nej. Vi skal først og fremmest se på, hvordan vi kan optimere EUs beslutningsprocesser indenfor de nuværende taktater. Dette er i særdeleshed relevant på udenrigs- og sikkerhedspolitiken. Vi mener dog ikke, at traktatændringer er nødvendigt for at løse de udfordringer.
Bergur Løkke Rasmussen
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

Ja, det er positivt at Women on Boards Directive skubber børsnoterede virksomheder i retning af mere ligestilling.
Bergur Løkke Rasmussen
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

Ja. Der er behov for at ajourføre EUs udbudsdirektiv, som ikke er revideret siden 2014. Moderaterne ønsker bl.a. krav til ordentlige arbejdsvilkår og bæredygtighed i et nyrevideret udbudsdirektiv. En revision af direktivet bør tage udgangspunkt i de standarder, som virksomhederne allerede fra nu af forpligtes til at rapportere på ud fra bl.a. EU's taksonomi/CSRD og CSDDD.
Bergur Løkke Rasmussen
32

EU skal forbyde TikTok

EU skal ikke forbyde TikTok, men der behov for at sikre, at TikTok lever op til den gældende regulering, som netop er til for at sikre mod skadeligt indhold. Det er særligt nødvendigt at beskytte vores børn og unge mod skadeligtindhold og fastholdelsesmekanismer.
Bergur Løkke Rasmussen
33

EU's budget bør vokse yderligere

Der kan opstå behov for yderligere udvidelse af budgettet. Der skal bruges flere penge på forsvaret og klimaet. Men det er nødvendigt at sikre os, at EU bruger de midler der allerede er. På nuværende tidspunkt er der mange puljer, der ikke bliver tilstrækkeligt udnyttet. Der er mange penge i systemet til meget specifikke formål. Der behov for at få pengene ud at leve inden vi øger budgettet.
Bergur Løkke Rasmussen
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

Det er essentielt at Danmark og EU først og fremmest presser på for en våbenhvile, så der sker så få civile tab som muligt. Næste skridt er at igangsætte forhandligner om en to-statsløsning, med anerkendelse af Palæstina som stat.
Bergur Løkke Rasmussen
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Nej. Det er positivt at udenlandske studerende kan komme til Danmark. Vi har brug for kvalificeret arbejdskraft for at skabe vækst og udvikling i Danmark. Derfor er det også godt, når studerende fra andre EU-lande vælger Danmark til for at få en uddannelse og senere blive og arbejde efter endt uddannelse.
Bergur Løkke Rasmussen
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024