KandidattestenEU-valg 2024

Lars Fogh Mortensen

forRadikale Venstre

56 år

Kandidat-/masteruddannelse

Derfor stiller jeg op

Jeg stiller op fordi jeg har fået en mulighed for at bruge mine mange års erfaring fra EU systemet som embedsmand i EUs Miljøagentur til at tiltrække stemmer fra fornuftige mennesker der ser klimakrisen og sikkerhedskrisen som hvor tids store udfordringer. Når jeg bliver valgt kan jeg gøre en stor forskel i parliamentet med mange tillidsposter fordi jeg kender systemet indefra.

Politiske mærkesager

Implementering af grøn omstilling og ambitiøs klimapolitik

EU's grønne omstilling i ”The European Green Deal” skal implementeres så hurtigt og ambitiøst som muligt. Vi skal bl.a. etablere beskyttede områder, mindske forurening og plastik i havet og sikre at de produkter der bliver solgt i EU lever op til krav om bæredygtighed. EU's klimamål skal nås rettidigt og suppleres med mål for at reducere drivhusgasudledninger i produktionen – også udenfor EU.

Sikkerhed gennem udvidelse af EU og styrkelse af EU's forsvar:

Vi skal øge sikkerheden i EU, bl.a. gennem at udvide antal af medlemsstater. EU's forsvar skal styrkes i en tid med Ruslands aggression mod Ukraine, Kinas stigende globale dominans og usikkerhed om USA's fremtidige rolle. Vi skal beskytte vores viden og ny teknologi mod misbrug af fremmede stater til f.eks. overvågning, undertrykkelse af minoriteter eller militær udvikling.

En ”wellbeing economy” / trivselsøkonomi som vision for os alle i EU

Jeg vil arbejde for, at vi udvikler en klar vision for, hvordan vi som EU’s borgere i fremtiden skal leve sammen. En ”wellbeing economy” eller på dansk en trivselsøkonomi er et økonomisk system, der opfylder alle vores og fremtidige generationers grundlæggende behov og rettigheder indenfor klodens grænser. Vi skal gentænkte vores syn på økonomisk vækst, hvor miljøforværring skal tælle negativt.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Gruppen Renew Europe

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

Det må være den japanske forfatter Haruki Murakami som har gjort størst indtryk på mig de senere år, bl.a. med bogen Norwegian Wood. Hans beskrivelser af et land jeg endnu ikke har besøgt, en meget anderledes kultur og mærkværdige menneskeliv og skæbner har fascineret mig meget.

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Jeg har gennem mit liv dyrket rigtigt meget sport, først fodbold (som jeg stadig følger tæt i bl.a. Premier League og Superligaen), windsurfing, tennis og badminton, og de senere år padel (tennis) og Stand Up PaddleBoard (SUP) race. Jeg elsker legen og konkurrencen og udelivet i sport, og har senest bl.a. været til både DM og VM i SUP i 2023.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

David Bowie er måske den der har gjort størst indtryk, både gennem sin musik, sin nytænkning og sine politiske budskaber. Især albums som Hunky Dory og The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars gjorde kæmpe indtryk i mine tidligere år og hans album omkring hans død Black Star gjorde også et kæmpe indtryk for ikke så mange år siden.

Hvilken podcast lytter du altid til?

Jeg lytter nok mest til Genstart som er en nyhedspodcast fra DR som går i dybden i en enkelt historie. Det er vigtigt at få noget dybde synes jeg og ikke kun de overfladiske og hurtige historier.

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Jeg rejser rigtigt tit til Sverige til Skåne hvor vi har en ødegård. Der bruger jeg meget tid på at gå ture i skoven, lave bål, plukke svampe, samle bær, padle på søen og meget andet.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

EU er helt afgørende for vores sociale velfærd, sikkerhed, miljø og klima i et lille land som Danmark og i en verden med store kriser, herunder sikkerhedskrisen og klimakrisen. Ingen kriser stopper ved grænsen og de kan bedst løses i fællesskab i EU til det bedste for Danmark.
Lars Fogh Mortensen
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

Jeg synes det er vigtigere at styrke EUs politisamarbejde på tværs af grænser og bevogte EUs ydre grænser i stedet for at gå enegang med grænsekontrol mellem Danmark og vores nabolande. Grænsekontrol er symbolpolitik som dræner politiet og forsvaret for ressourer, der kan bruges meget bedre i politiarbejde og forsvarsarbejde.
Lars Fogh Mortensen
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

Som 16 årig har man generelt gennemført skolegang op til gymnasiet og ens mening bør være en del af demokratiet i EU synes jeg. Det er mest fair.
Lars Fogh Mortensen
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Den teknologi og medicin som er kritisk nødvendig for os er vi nødt til at sikre os adgangen til uden risiko for at miste adgangen. Men det er ikke al medicin og teknologi som er kritisk for os og derfor kan det fortsat produceres i andre lande og vi kan få glæde af vores samhandel.
Lars Fogh Mortensen
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

Ukraine er under kæmpe pres i forsvaret mod Rusland og den bedste måde vi nok kan undgå at Ukraine bliver en del af Rusland er at optage Ukraine i EU så snart de lever op til vores betingelser om om bl.a. demokrati menneskerettigheder og retsstat.
Lars Fogh Mortensen
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Vi bør arbejde mod flertalsafgørelser på flere områder så enkelte lande ikke længere kan blokere sanktioner mod andre lande, så det ikke er et lille mindretal der kan bestemme.
Lars Fogh Mortensen
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

Jeg tror ikke at EUs landbrugsstøtte skal afskaffes helt da det kan få katastrofale følger for vores madproduktion i EU. Til gengæld skal landbrugstøtten reformeres så der primært gives støtte til økologisk og klimavenligt landbrug.
Lars Fogh Mortensen
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Atomkraft er en energikilde i nogle EU lande og kan forblive det i en årrække indtil vi er uafhængige af fossilt brænstof og gas fra Rusland. På sigt skal vi have al vores energi fra grøn energi og ikke fra atomkraft som stadig udgør en betydelig risiko hvis der skulle ske en ulykke, fx i forbindelse med krigen mod Rusland. Desuden er det billigere og hurtigere at udbygge vindmøller og solceller.
Lars Fogh Mortensen
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

Togtrafikken er det mere bæredygtige og klimavenlige alternativ til flytrafik og skal derfor støttes økonomisk og udbygges og forbedres hurtigts muligt, bl.a med hurtigtog og nattog gennem Europa.
Lars Fogh Mortensen
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

EUs grønne embitioner og planer er helt afgørende for at få løst vores klima- og miljøkrise og skal ikke nedjusteres. I de eksisterende aftaler har erhvervslivet allerede tid til at omstille sig og støtter langt de fleste EU ambitioner på miljø og klima.
Lars Fogh Mortensen
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

EUs udlændingepolitik er et fælles ansvar som vi selvfølgelig skal være en del af. Derfor skal vi afskaffe retsforbeholdet hurtigst muligt.
Lars Fogh Mortensen
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

Når EU giver økonomisk støtte til Afrika skal det være med en række krav, herunder også at bidrage til at bremse migrationen til Europe og den ulovlige transport af mennesker i nød. EU skal også støtte bl.a. uddannelse og grøn omstilling i Afrika.
Lars Fogh Mortensen
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

En kommende Europæisk indsatsstyrke er afgørende i forsvaret mod Rusland og Danmark skal som andre EU lande bidrage med soldater så vidt der er muligt.
Lars Fogh Mortensen
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Nej det er ikke nødvendigt. Kursen for kronen i forhold til Euroen er helt fast så i praksis har det ikke rigtigt nogen betydning og kronen er vigtig for danskerne.
Lars Fogh Mortensen
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

EU lande bør kun eksportere teknologi til andre lande der ikke kan bruge militært mod EU landene. Det skal reguleres både af EU og af det enkelte medlemsland
Lars Fogh Mortensen
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

Optagelse af nye medlemslande kan være en måde at sikre at disse lande ikke bliver en del af Rusland men derimod en del af vores EU fællesskab. De skal først optages når de kan indfrie alle krav om EU medlemsskab, især i forhold til demokrati og menneskerettigheder. Lande i Balkan der står i kø for at kommende ind i EU skal også optages når de opfylder alle vores krav om en årrække formodentlig.
Lars Fogh Mortensen
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Tyrkiet skal ikke være medlem af EU da det er for langt fra vores kultur pt, men det er ok at de er kandidater og derved holdes tættere på EU end på Rusland og på Kina. Deres kandidatstatus kan bruges som et pres for at sikre forandring hen i mod vestlige værdier.
Lars Fogh Mortensen
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

Dyretransporter bør ikke medføre dyremishandling og derfor er det fornuftigt at stramme reglerne for længden af dyretransporter-
Lars Fogh Mortensen
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

2030 er for nok tidligt at indføre et stop for udvinding af fossile brændstoffer i EU desværre. Indfører vi dette vil det blot medføre øget import af fossile brændstoffer fra lande udenfor EU. Men stoppet skal ske så hurtigt som overhovedet muligt.
Lars Fogh Mortensen
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

Vi er i en biodiversitetskrise i EU med mange færre insekter og arter og derfor skal der gøres plads til mere natur. Det vil også være godt for os mennesker der lever i EU at få bedre og mere adgang til natur.
Lars Fogh Mortensen
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Natur og biodiversitet er afgørende for EU og for Danmark. Ulve er en truet art og det skal ikke være tilladt at jage ulve i Danmark med mindre bestanden bliver for stor til at vi kan håndtere den forsvarligt.
Lars Fogh Mortensen
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

Da vi danskere kan købe sommerhuse i udlandet bør udlændinge også kunne købe sommerhuse i Danmark. Det vil bidrage til at øge den økonomiske udvikling i udkanstsområderne og sikre at huse fortsat kan sælges i de områder.
Lars Fogh Mortensen
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

Det er helt imod almindelig moral og internationale regler at oprette asylcentre i lande udenfor EU der ikke kan sikre asylsøgernes grundlæggende rettigheder, fx dybt inde i centralafrika. Vi kan og skal behandle asylansøgninger hurtigt og retfærdigt indenfor EUs grænser
Lars Fogh Mortensen
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

Vi bør ikke lade desparate mennesker drukne i middelhavet i et stort antal og derfor bør EUs asylagentur Frontex have flere både klar til redningsaktioner i middelhavet og til at sende både tilbage hvor de kommer fra om nødvendigt.
Lars Fogh Mortensen
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

Ja det er vigtigt for ligestillingen i EU og i Danmark at der er øremærket barsel. I Danmark kan man se de gavnlige virkninger af dette allerede, med fædre der tager barsel og har stor gavn og glæde af det og mødre der kommer hurtigere tilbage på arbejdet og ikke kommer bagud i karrieren i forhold til mænd.
Lars Fogh Mortensen
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

Det skal selvfølgelig have konsekvenser hvis et medlemsland ikke overholder grundlæggende EU regler f.eks. indenfor menneskerettigheder og EU forbud mod diskriminering af minoriteter.
Lars Fogh Mortensen
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

Sundheden indenfor EU er et fælles ansvar og EU bør have vise muligheder for at gribe ind i forhold til håndtering af pandemier og andre sundhedstrusler. da vi lever i et EU med åbne grænser og fælles interesser.
Lars Fogh Mortensen
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

EU skal stå sammen om at håndtere de kriser vi står overfor herunder sikkerhedskrisen. USAs støtte i fremtiden er i stigende grad usikker og derfor bør vi kunne sikre og beskytte og selv i EU så vidt muligt indenfor NATO samarbejdet gennem en styrket EU del af NATO:
Lars Fogh Mortensen
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

EU bør arbejde langsomt og grundigt mod en traktatændring i takt med at EU udvides og vi skal håndtere sikkerheds-, klima- og andre kriser. Dette skal dog ikke gøres uden befolkningens opbakning i EU landende, herunder i Danmark.
Lars Fogh Mortensen
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

Indførelse af kvoter bliver desværre nødvendigt for at sikre ligestilling i virksomheders bestyrelser. På trods af mange tiltag er der desværre stadig alt for mange mænd i forhold til kvinder i bestyrelser.
Lars Fogh Mortensen
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

I offentlige udbud skal der fremover både stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår og minimal negative virkning på klima og miljø. Det offenlige kan gennem dette øge efterspørgslen efter mere bæredygtige og retfærdige produkter og tjenester.
Lars Fogh Mortensen
32

EU skal forbyde TikTok

Et direkte forbud er nok ikke vejen frem, men derimod skal TikTok og andre sociale medier reguleres effektivt så virksomheder og lande udenfor EU ikke får adgang til vores personlige oplysninger som let kan misbruges mod EU og vores borgere desværre.
Lars Fogh Mortensen
33

EU's budget bør vokse yderligere

I takt med at EUs økonomi gradvist vokser og antal af medlemslande øges langsomt vil EUs budget naturligt vokse stille og roligt, på samme måde som Danmarks budget og finanslov vokser stille og roligt år efter år.
Lars Fogh Mortensen
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

Den eneste mulige vej frem i denne dybt ulykkelige konflikt mellem Israel og Palæstina er nok at anderkende Palæstina som stat og arbejde for at hjælpe de to lande med at leve mere fredeligt side om side.
Lars Fogh Mortensen
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Det er en fordel af Europæiske studerende kommer til Danmark og ofte bliver i landet bagefter og varetager vigtige funktioner på vores arbejdsmarked som mangler både dygtige hoveder og hænder.
Lars Fogh Mortensen
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024