KandidattestenEU-valg 2024

Nana Højlund

forEnhedslisten – De Rød-Grønne

35 år

Erhvervsuddannelse

Derfor stiller jeg op

Da jeg arbejdede på et lokalt plejehjem i Syddjurs kommune, gik det op for mig, at EU laver lovgivning på mange områder, som påvirker den helt almindelige danskers liv og arbejdsliv, hver dag. Det gik op for mig, at den offentlige velfærd var fuldkommen reguleret af finanspagten. EU ved altså ikke, hvordan vi skal forvalte vores penge på ældre, børn og syge, det ved vi allerbedst selv.

Politiske mærkesager

Højhastighedstog på tværs af Europa

Det grønne valg skal være det billige og nemme valg, EU skal sørge for, at vi nemt kan transportere os på en klimavenlig måde. I dag er det alt for nemt for flyselskaber at tilbyde billetter til uhørt lave priser, som altså kun kan foregå, fordi de ikke betaler nok i for hold til, hvor meget de forurener. Vi skal kunne tage nattog til EU's storbyer, og det skal være billigt og nemt at vælge.

Boycot Israel og stop annekteringen af Palestina

EU skal kræve øjeblikkelig og varig våbenhvile og vi skal stoppe med at sælge våben til Israel. Mange civile, heriblandt børn og unge, palæstinensere dør enten af sult, tørst eller bomber. Vi kan ikke lade konflikten stå til og stadig handle med Israel, Israel skal kunne mærke at deres handlinger er forkerte og måden vi kan ramme Israel på er at stoppe al handel.

Den nordiske arbejdsmodel

Vi skal værne om vores stærke nordiske arbejdsmarkedsmodel. Det, som EU kalder frihed og fri bevægelighed, er blevet frihed for arbejdsgivere til at sige nej til overenskomster og shoppe EU tyndt efter den billigste arbejdskraft. Det er et stort problem og vi skal sætte en stopper for social dumping.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet - GUE/NGL

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

Den vigtigste politik af Roger Buch

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Jeg elsker at vandre, jeg har gået 100 km på under 24 timer 2 gange og jeg gør det igen til august!

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Jeg er vild med Tessa, Freja Kirk og Angående mig.

Hvilken podcast lytter du altid til?

Jeg lytter meget til Bakspejl og Genstart! Lige i tiden er jeg optaget af Third Ears nye podcast serie om "Ruths Hus".

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Rumænien, jeg rejste alene til Rumænien i 2022 og det har sat livsvarigt indtryk på mig.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Der kan peges på både fordele og ulemper ved EU. Det afhænger af ud fra hvilket perspektiv man ser det. Når det for eksempel kommer til at samarbejde om at løse grænseoverskridende problemer som klima og miljø, er det klart en fordel for Danmark at kunne samarbejde i EU. Men spørger man i eksempelvis folk, der arbejder i byggebranchen, har EU ført til social dumping og et nedadgående pres på løn
Nana Højlund
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

Enhedslisten vil ikke forhindre danskere og andre EU-borgere i at bevæge sig frit rundt mellem landene. Det er kun positivt, at vi kan rejse på tværs af grønser og lære af hinandens kultur og sprog. Men Enhedslisten så gerne at grænsekontrol blev styrket med henblik på at bekæmpe indsmuglingen af narko og våben, og import af produkter der indeholder farlig kemi.
Nana Højlund
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

EU træffer beslutninger, som har langvarige konsekvenser, det skal unge have mulighed for at kunne præge med deres stemme. Lande som Østrig, Belgien og Malta har allerede indført 16års valgret, med gode erfaringer. De unge går simpelthen mere op i demokratiet.
Nana Højlund
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Det er klart, at vi ikke kan gøre os afhængige af medicinproduktion i for eksempel Kina eller Rusland. Derfor bliver vi nødt til at styrke medicinproduktionen i både Danmark og EU, så vi i tilfælde af for eksempel en ny pandemi ved at vi kan producere medicin nok.
Nana Højlund
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

Enhedslisten støtter, at Ukraine kan optages i EU, hvis den ukrainske befolkning ønsker det og landet lever op til de formelle kriterier for optagelse. Det er samtidig meget vigtigt, at vi har tilstrækkelige værn imod, at grådige arbejdsgivere udnytter situationen, hvor nye lande optages, til at importere og udnytte billig arbejdskraft. Vi skal ikke have mere social dumping.
Nana Højlund
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Det skal være muligt for koalitioner af EU-lande at gå sammen og indføre sanktioner mod lande der fx bryder menneskerettigheder. Men enkelte EU-lande skal ikke kunne tvinges til at indføre økonomiske sanktioner imod deres vilje.
Nana Højlund
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

I Enhedslisten mener vi, at landbrugsstøtten skal være en omstillingsstøtte, hvor den bruges på at få et mere klimavenligt landbrug, der tager hensyn til natur og drikkevand og som ikke forurener så meget. I takt med at landbruget bliver omstillet, udfases landbrugsstøtten.
Nana Højlund
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Enhedslisten støtter ikke, at vi skal have atomkraft i Danmark. Det er alt for dyrt og tager for lang tid at opføre nye værker. I stedet skal pengene bruges på billigere energi som solceller og havvindmøller. Hvad andre lande gør kan vi ikke bestemme. Men det er fint, hvis EU hjælper til at gøre eksisterende værker i EU-landene mere miljøvendelige og ikke mindst sikre.
Nana Højlund
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

Det er helt vanvittigt, at det er så dyrt og bøvlet at køre i tog gennem Europa. Det er den reneste transportform og det bør også være den billigste. I Enhedslisten vil vi have billige lyntog og nattog ned igennem hele Europa.
Nana Højlund
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

Alle varmerekorder slås og vi er på kanten af et reelt klimakollaps, der vil have forfærdelige konsekvenser for milliarder af mennesker. Det er ikke tiden til at bremse den grønne omstilling. Tværtimod har vi mere travlt end nogensinde før.
Nana Højlund
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Enhedslisten ønsker at bevare det danske retsforbehold. Men vi mener, at Danmark bør bidrage til en mere solidarisk fordeling af flygtninge i EU. Forbeholdet betyder ikke, at vi ikke kan gå med i en solidarisk aftale om fordeling af flygtninge.
Nana Højlund
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

Udviklingsbistanden handler om at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling i verdens fattigste lande. Den skal ikke blandes sammen med udlændingepolitik. Løsningen på flygtningekrisen er at skabe udvikling i de lande folk flygter fra - ikke at begynde at true med at fjerne udviklingsbistanden.
Nana Højlund
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

Det kan godt give mening, at Danmark bidrager til en europæisk indsats- eller beredskabsstyrke, der fungerer under FN-mandat.
Nana Højlund
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Enhedslisten mener ikke at vi skal afskaffe vores euroforbehold. Det er vigtigt, at vi har kontrol over vores økonomi og ikke kan tvinges til at føre en usolidarisk økonomisk politik.
Nana Højlund
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

Hvis der er lande uden for EU's nuværende grænser, som lever op til særligt kravene om demokrati og menneskerettigheder, kan jeg ikke se, hvorfor de ikke skal kunne optages. Eksempelvis bør vi kraftigt overveje om ikke Ukraine skal optages i EU, når de opfylder betingelserne.
Nana Højlund
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Tyrkiet er under Erdogan så langt fra medlemskab, som jeg kan forestille mig. Vi skal ikke optage udemokratiske lande i EU. Længere er den bare ikke.
Nana Højlund
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

Enhedslisten støtter et maksimalt grænse for lange dyre transporter på 8 timer i EU. Vi mener samtidig at EU-landene skal kunne gå foran og vedtage strammere regler, så Danmark kan indføre en grænse på 3 timer for lange dyretransporter. Det vil være til gavn for både arbejdspladser, arbejdsmiljøet for chauførerne og dyrevelfærden.
Nana Højlund
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

Hele EU er meget langt fra at nå de målsætninger, som man har sat for vild natur. Skal vi i mål kommer vi ikke uden om at kigge på det industrielle landbrug. Vi skal – forsimplet – have mere natur og færre svinefabrikker.
Nana Højlund
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Enhedslisten støtter at ulven er fredet i Danmark. Men jeg mener ikke det er EU, der skal bestemme de danske jagtregler. Derfor er det positivt, hvis EU fremover vil lægge magten til at bestemme reglerne tilbage til de enkelte lande.
Nana Højlund
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

Det er vigtigt for Enhedslisten, at sommerhuse ikke bliver et spekulationsobjekt så færre har råd til at købe et sommerhus.
Nana Højlund
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

Enhedslisten støtter øremærket barsel til mænd. Det har vi kæmpet for i mange år. Vi mener dog, at hvis arbejdsmarkedets parter kan komme til en bedre løsning, som fremmer ligestillingen endnu mere i Danmark, så skal vi lade arbejdsmarkedsparter tage den beslutning.
Nana Højlund
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

Ved en pandemi, er det vigtigt, at EU kan handle i fællesskab og sikre, at vi får inddæmmet sygdommen inden konsekvenserne bliver for store.
Nana Højlund
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

Enhedslisten mener, at EU’s traktat bør ændres. Men ikke nødvendigvis med det formål at gøre samarbejdet mere effektivt, hvis det betyder mindre demokrati. I stedet ønsker vi at ændre traktaten, så hensynet til mennesker og natur sættes over hensynet til markedet ligesom rejsecirkusset mellem Bruxelles og Strassburg skal afskaffes.
Nana Højlund
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

32

EU skal forbyde TikTok

33

EU's budget bør vokse yderligere

Det afgørende er ikke nødvendigvis størrelsen på EU-budgettet, men hvad pengene bruges på. I dag bruges alt for mange på de forkerte ting, bl.a. klimaskadelig landbrugsstøtte. Derfor ønsker Enhedslisten ikke, at EU-budgettet skal vokse yderligere, men arbejdet i stedet for at der sker en omprioritering.
Nana Højlund
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Enhedslisten er tilhænger af, at studerende fra andre EU-lande kan studere i Danmark. Det er dog vigtigt, at der opstilles værnsregler, der sikrer, at udenlandske studerende ikke udnyttes som underbetalt arbejdskraft samtidig med, at de modtager SU, sådan som vi desværre har set eksempler på.
Nana Højlund
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024