KandidattestenEU-valg 2024

Kristine Amalie Rostgård

forSF - Socialistisk Folkeparti

36 år

Kandidat-/masteruddannelse

Derfor stiller jeg op

Mit politiske liv startede som tovholder i #HvorErDerEnVoksen, som kæmper for få bedre vilkår for vores børn i daginstitutionerne. Kampen for børn og unges trivsel har jeg fortsat i kommunalpolitik, og jeg vil fortsat sætte fokus på det i EU, for det er en hjertesag for mig. Bedre trivsel kræver for mig at se handling på klima, sikkerhed og børn og unges rettigheder.

Politiske mærkesager

Et grønnere Europa

Vi skal fokusere på grøn omstilling i alle forhold, på øget biodiversitet og udbygning af det europæiske elnet. Vi skal efterlade en beboelig jord og bæredygtig natur til vores børn. Alt andet kan vi ikke være bekendt.

ET SIKRERE EUROPA

Vi skal tænke sikkerhed og sanktioner på en klogere måde, og gøre os klart, at grøn omstilling og forsyningssikkerhed også er sikkerhedspolitik. Jeg er specialiseret i russisk herskerkultur, og mener, at vi bør tænke vores sanktioner ift. Rusland langt klogere, så de faktisk virker.

ET TRYGGERE EUROPA

Vi skal sikre børn og unges ret til et liv i trivsel og uden vold. For mig handler det om både regulering af sociale medier og algoritmer, men også om børn og unges ret til egen krop. I EU har vi tilsluttet os FN's Børnekonvention, som bl.a. forbyder vold mod børn, men vi straffer ikke lande, som tillader vold mod børn. Det skal vi ændre. Det skal være trygt at vokse op i Europa.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

'Den der lever stille' af Leonora Christina Skov. Den gjorde indtryk på mig, fordi jeg kunne spejle en del af min egen fortælling i hovedpersonens kamp for retten til at være den hun er. Vi har alle en historie med os, og vi skal kunne rumme hinandens forskelligheder og fortællinger.

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Fredagsfest. Hver fredag holder vi fredagsfest i vores lille hjem for børnene. Vi genbruger nytårspynt og nytårshatte, og efter vi har spist holder vi disco i stuen. Så mor og far overlever MGP i ca. en halv time hver uge. Det er nemt og hyggeligt, og betyder meget for mine små drenge.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Jeg sætter særlig pris på Heavy Metal, og herunder særligt Power Metal. Det er dog et band, der falder udenfor Power Metal genren, som er mit yndlingsband; 'Zeal & Ador', og særligt deres 'Stranger Fruit'-album. Udover Metal er jeg glad for opera.

Hvilken podcast lytter du altid til?

Jeg kan godt lide at grine til satirepodcasten: 'R8dio', blive underholdt af historiepodcasten: 'De Røde fjer' og blive klogere af nyhedspodcasten: 'Genstart'

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Tyskland. Det er et spændende land kulturelt, historisk og det har en smuk natur. Samtidig er det nemt at komme dertil uden at skulle flyve - selv med små utålmodige børn.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

store udfordringer kræver store muskler. Det har Danmark ikke alene, men det har vi igennem vores europæiske fællesskab. Det er vigtigt i forhold til klima, sikkerhed, sikring af arbejdsmarkedet og sikring af børn og unges rettigheder.
Kristine Amalie Rostgård
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

vi er stærkere i vores internationale samarbejder, og fordi den fri bevægelighed er vigtig for arbejdsmarked, kulturudveksling og dannelse.
Kristine Amalie Rostgård
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

det ikke er rimeligt at stille unge mennesker til ansvar for store politiske beslutninger førend de er myndige. Jeg glædes når jeg ser unge politisk interesserede mennesker, men jeg mener at det er de voksnes ansvar at sørge for et velfungerende Europa.
Kristine Amalie Rostgård
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

EU skal kunne mere selv. Vi har efter Ruslands overfald på Ukraine kunnet se, hvor vigtigt det er, at vi er bevidst om, hvilke stater vi vælger at samarbejde med. Når det gælder så vigtige faktorer som medicin og teknologi, giver det mening, at vi i EU kan mere selv.
Kristine Amalie Rostgård
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

vi ikke kan efterlade Ukraine allianceløse - igen. Under Ruslands annektering af Krim i 2014 var jeg på Den Danske Ambassade i Moskva, og kunne se til, hvordan vi på det tidspunkt ikke gjorde nok for at støtte op om Ukraine. At efterlade Ukraine udenfor EU vil på sigt være meget skadeligt -både for Ukraine og for EU.
Kristine Amalie Rostgård
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

ledere som Ungarns Viktor Orbán ikke skal kunne forhindre europæisk støtte til f.eks. Ukraine, og på den måde gå imod de europæiske værdier om frihed og ret til selvbestemmelse.
Kristine Amalie Rostgård
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

jeg ikke mener, at den gavner den grønne omstilling. Hvis landbrugsstøtten skal bevares, mener jeg, at den skal understøtte en grøn omstilling af landbruget; f.eks. ved at gøre tilskuddet afhængigt af CO2-udledning. Udledes der mindre CO2, gives der mere støtte.
Kristine Amalie Rostgård
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

det ikke er en hverken økonomisk, tidsmæssigt, CO2-udledningsmæssigt eller affaldsmæssigt bæredygtig løsning. Jeg mener ikke, at vi skal lukke de værker der fungerer i dag, men vi har ikke tid til at vente på nye kraftværker. I stedet skal vi fokusere på at udbygge det europæiske elnet, så vi kan sende solenergi fra syd til nord og vindenergi fra nord til syd.
Kristine Amalie Rostgård
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

det skal være nemt og billigt at træffe det bæredygtige valg, når vi besøger vores europæiske nabolande.
Kristine Amalie Rostgård
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

vi allerede har udskudt den grønne omstilling alt, alt for længe. Det er vores børn og unge, der kommer til at betale regningen, hvis vi ikke begynder at betale den og tage den grønne omstilling herunder klima, miljø og biodiversitet alvorligt.
Kristine Amalie Rostgård
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

vi bør være solidariske i EU og håndtere udfordringer med flygtninge sammen i stedet for, at de sydeuropæiske lande skal håndtere langt de fleste udfordringer alene. En bedre fordeling vil også hjælpe ift. overholdelse af flygtninges rettigheder, som kan være under pres, når ressourcerne er små og tyndslidte i de sydeuropæiske lande.
Kristine Amalie Rostgård
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

støtten er bedre givet ud ved at hjælpe til at gøre de pågældende afrikanske lande i stand til at give deres indbyggere de muligheder, den sikkerhed og den fremtid de ønsker, uden at det kræver en lang og farlig rejse mod nord. Jeg mener ikke, at støtten skal være afhængig af at mindske migration, men i stedet på at opbygge bæredygtige og sikre samfund.
Kristine Amalie Rostgård
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

vi skal være fælles om at tage ansvar for vores sikkerhed, og det gør vi bedst i vores europæiske fællesskab. Her er ikke tale om en såkaldt EU-hær eller dets lige, men om et europæisk samarbejde inden for forsvar og sikkerhed.
Kristine Amalie Rostgård
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

vores krone er bundet til euroens kurs, så rent praktisk ville det ikke have store konsekvenser. Jeg har dog forståelse for, at der er kulturelle grunde til, at man ønsker at bevare kronen, og det skal der også være plads til.
Kristine Amalie Rostgård
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

hvis det handler om f.eks. eksport af våbenteknologi, så bør EU bestemt regulere, men på andre områder f.eks. grønne teknologier, giver det mening at få disse teknologier udbredt.
Kristine Amalie Rostgård
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

det er væsentligt, at vi støtter op om lande som Ukraine og Moldova, som er meget udsatte. Derudover bør vi optage flere lande på Balkan, da det vil understøtte stabilitet i regionen. Vi skal dog kun optage lande, som opfylder optagelseskriterierne (Københavnerkriterierne), hvor der blandt andet er krav om demokrati og menneskerettigheder.
Kristine Amalie Rostgård
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Tyrkiet ikke er et fungerende demokrati og ikke lever op til europæiske værdier om menneskerettigheder og ligestilling.
Kristine Amalie Rostgård
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

det er dyreplageri, og det skal stoppes. Det er et problem, som håndteres bedst på tværs af medlemslandene i vores europæiske fællesskab.
Kristine Amalie Rostgård
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

vi skal tage ansvar for vores klode og den grønne omstilling. Det er vores børn, der skal arve vores jord efter os, og vi skal stoppe vores overforbrug og vanvittige miljøsvineri, så vores børn ikke skal betale hele prisen for os.
Kristine Amalie Rostgård
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

vi står i en stor biodiversitetskrise, som vores insekter og natur lider under. Samtidig opdyrker vi landbrugsarealer (f.eks. lavbundsjorde), som ikke er egnede til opdyrkning. Det sker fordi landbrugsstøtten i dag er arealbestemt. Det giver ikke mening. Lad os omlægge de arealer til vild natur.
Kristine Amalie Rostgård
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

jeg kan frygte, at vi får såkaldte 'spøgelsesbyer' som man ser det i Spanien, og at priserne skrues i vejret, som vi har set det med Airbnb i europæiske storbyer.
Kristine Amalie Rostgård
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

jeg gerne vil skåne asylansøgere for den farefulde færd over middelhavet. Det er selvsagt, at det skal ske under ordnede forhold, som lever op til europæiske standarder.
Kristine Amalie Rostgård
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

alt andet er umenneskeligt. Det betyder ikke, at alle skal kunne komme og blive boende i EU. Vi bør dog behandle eventuelle asylsager i stedet for, som det sker i dag, at skubbe bådene væk fra vores grænser.
Kristine Amalie Rostgård
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

det er godt for ligestillingen mellem kønnene. Vi kan i dag se, at flere mænd som før ikke tog barsel, tager langt mere barsel end tidligere. Det er positivt både for kønsligestillingen og for børnenes tilknytning til far. Vi er dog ikke i mål. For at vi kommer i mål, kræver det, at mænds vilkår under barsel forbedres, så det ikke er en økonomisk byrde for familien, at far har længere barsel.
Kristine Amalie Rostgård
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

vi skal sikre at menneskerettighederne overholdes, også når det gælder minoriteter. Vi skal have en mangfoldig kultur med plads til forskellighed i Europa.
Kristine Amalie Rostgård
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

vi bedst håndterer grænseoverskridende udfordringer i fællesskab, også når det gælder sundhedstrusler som pandemier.
Kristine Amalie Rostgård
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

vi i EU skal styrke europæiske samarbejde inden for forsvar. Det er både et ønske fra vores NATO-alliance, men det er også dybt nødvendigt, hvis vi pludselig står med en præsident Trump. Hvis vi får en præsident Trump, kan EU ikke på samme måde vide sig sikre på amerikansk sikkerhedspolitisk støtte. Vi skal kort sagt kunne mere selv.
Kristine Amalie Rostgård
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

det vil tage rigtig lang tid at forhandle en ny traktat. Samtidig ser vi ind i en stor højredrejning i EU efter valget, og derfor er det heller ikke sikkert, at en ny traktat vil være bedre end den gamle. Vi skal i stedet bruge vores kræfter på at nå i mål med den grønne omstilling.
Kristine Amalie Rostgård
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

mennesker desværre har en tendens til at sætte mennesker, der ligner dem selv i ledende stillinger. Derfor ser vi generelt set en stor ulighed i mængden af mænd og kvinder i store virksomheders bestyrelser. For at det skal ændres, skal sammensætningen af bestyrelserne ændres, så der i fremtiden vil være en større tendens til at vælge kvindelige bestyrelsesmedlemmer på lige fod med mandlige.
Kristine Amalie Rostgård
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

vi skal sikre arbejdstageres rettigheder på tværs af EU, og dermed undgå social dumping. Det kan vi f.eks. gøre ved at lave et 'arbejdspas', hvor overenskomster og rettigheder fremgår, så vi kan sikre, at de overholdes.
Kristine Amalie Rostgård
32

EU skal forbyde TikTok

vi skal beskytte vores børn og unge (og os selv) mod tech-virksomheder, som sætter likes og algoritmer over børn og unge. Vi skal dog også regulere andre virksomheder, som f.eks. META (Facebook og Instagram) og Google (YouTube).
Kristine Amalie Rostgård
33

EU's budget bør vokse yderligere

det giver mening at investere i vores grønne omstilling i fællesskab, herunder at udbygge vores europæiske elnet, så vi kan transportere vindenergi fra nord til syd og solenergi fra syd til nord.
Kristine Amalie Rostgård
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

det kan være et vigtigt skridt mod en tostatsløsning, som er det eneste, der ville kunne give en permanent fred.
Kristine Amalie Rostgård
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

vi i forvejen kræver mere af europæiske studerende for at få SU, end vi gør af danske studerende. Jeg ser det som en investering i gode hjerner og kulturudveksling.
Kristine Amalie Rostgård
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024