KandidattestenEU-valg 2024

Niels Christian Dahl

forSocialdemokratiet

31 år

Kandidat-/masteruddannelse

Derfor stiller jeg op

Jeg tager de fælles europæiske værdier meget alvorligt: frihed, fred, retfærdighed og lighed. De er svære at være uenige i, men jeg vil gerne kæmpe for dem, for jeg ser dem presset af andre agendaer. Det er bl.a. teknologi og profit for en hver pris, eller intolerance og censur af bestemte livssyn som nogen ikke er enige i. Vi har ikke plads til den form for stridighed når klima og fred er truet.

Politiske mærkesager

Et stærkt og selvstændigt EU

EU skal have en langsigtet, grøn og strategisk plan for vores produktions- og forsyningssikkerhed, så al sikkerhed og den grønne omstilling ikke ryger i vasken, hvis f.eks. Kina pludselig kommer på andre tanker.

Et EU for verden

Tusindvis af migranter søger hvert år mod EU. Derudover begynder afrikanske lande at se mod Kina og Rusland, når de skal udvikle sig. Det betyder færre venner og større problemer for EU. Vi skal derfor rette vores kræfter mere mod effektiv støtte til og handel med afrikanske lande. Vi har brug for venner i hele verden. Både for klimaet og for global velstand.

En fremtid for mennesker

Udover de åbenlyse klimaudfordringer, er der et andet problem der har meldt sig. Hvad gør vi når algoritmer begynder at styre folks sandhed og sociale interaktioner? EU skal derfor kæmpe for, at mennesket er i centrum for teknologisk udvikling fremfor teknologien i sig selv. Techgiganterne skal holdes i kort snor, og alle skal have ret til egne oplysninger og gennemsigtighed i algoritmer.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Gruppen Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

Foucault's "Klinikkens fødsel". Lærte mig for alvor hvad idéhistorie går ud på, og dermed også hvordan idéer og koncepter kan forandre sig drastisk over tid, ofte uden nogen klar agenda.

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Gaming, det giver uendelige muligheder for oplevelser, og en helt anden dimension for indlevelse i fortællinger. Jeg kan også lide styrketræning.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Stonebank, godt at træne til. S3RL er også godt til højt tempo.

Hvilken podcast lytter du altid til?

Lytter ikke til podcasts regelmæssigt. Lytter til lydbøger nogle gange.

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Frankrig, men jeg vil gerne besøge dem alle.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

EU er det der tillader Danmark, at bokse langt over vores vægtklasse. Uanset hvad, så vil store lande som Indien, Kina og USA forsøge at presse deres agenda igennem. EU er derfor det bedste redskab for Danmark, til at blive hørt og taget alvorligt. Derudover har handels-, forsknings- og udviklingsaftalerne som EU har forhandlet med lande som USA, Japan og Kina gavnet Danmark gevaldigt.
Niels Christian Dahl
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

Problemer med kriminalitet på tværs af EU-lande og migranter skal ikke løses ved at EU-landene isolerer sig. Det er et problem som vi fundamentalt skal løse sammen i EU. EU's ydre grænser skal styrkes, og vi skal proaktivt udvikle og støtte de lande som migranterne kommer fra. Ellers ender problemerne i lande som Italien og Ungarn, hvor der så vælges ekstreme ledere med reaktionære holdninger.
Niels Christian Dahl
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

Stemmeretten bør holdes på de 18 år, hvor man bliver myndig. Der er ingen tvivl om, at alle aldersgrupper har erfaring og indsigt som kan være vigtig, men når man endnu ikke har skullet forsørge sig selv, og har haft fuldt ansvar for eget liv, så bør man ikke have medbestemmelse over andre.
Niels Christian Dahl
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

EU skal være selvforsynende. Vi skal ikke ende i en situation, hvor Kina, USA eller Rusland kan diktere hvad EU skal, fordi de kontrollerer forsyningen til vores infrastruktur, velfærd og grønne omstilling.
Niels Christian Dahl
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

Ukraine fortjener i den grad medlemskab, men lande skal altid leve op til optagelseskravene. Derudover mener jeg man bør indføre en form for medlemskab som ikke har stemmeret, så vi på den måde kan knytte lande som Georgien og Ukraine til EU, i stedet for at de bliver påvirket af lande som Rusland.
Niels Christian Dahl
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Veto-retten skal afskaffes, og i stedet bør der indføres et kvalificeret flertal (f.eks. 70/30). Vi har set gentagne gange, at EU har været lammet særligt på udenrigspolitikken, grundet veto fra enkelte lande som Ungarn og Polen. Det skete med Ukraine og det skete med konflikten i Gaza.
Niels Christian Dahl
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

Landbrugsstøtten understøtter billige fødevarer til alle europæere, og den bør opretholdes. Den skal til gengæld omlægges til kun at understøtte bæredygtigt landbrug, og i højere grad produktionen af plantebaserede fødevarer. På den måde kan landbrugsstøtten bruges til at støtte den grønne omstilling.
Niels Christian Dahl
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Hvis vedvarende grøn energi er plan A, så bør atomkraft være del af plan B. Det bør ikke være sådan, at vi skal gå tilbage til fossile brændsler, hvis omstillingen til vind-, vand- og solenergi ikke forløber efter planen. Vi skal ikke lukke øjnene for nogen muligheder, særligt når udviklingen af atomkraft stadig kan komme med store gennembrud.
Niels Christian Dahl
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

Tog skal erstatte fly så vidt det er muligt. Højhastighedstog mellem Europas storbyer bør derfor være et mål, så turisme og arbejdskraft nemmere og bæredygtigt transporteres i EU.
Niels Christian Dahl
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

Ambitionerne skal holdes så højt som muligt. Hellere gå på kompromis om en for høj målsætning, end gå på kompromis om en der er for lav.
Niels Christian Dahl
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Problemet med migration skal ikke løses ved at EU-landene isolerer sig selv og finder egne løsninger. Vi skal løse det sammen, og det skal løses ved EU's ydre grænser. Derfor skal Danmark også tage sin del, så vores synspunkter tages alvorligt når løsninger forhandles i EU. Derudover er det ansvarsløst at overlade problemerne til lande som Grækenland og Italien.
Niels Christian Dahl
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

Dertil hører at vi skal øge støtten, samarbejdet og samhandel, så de afrikanske lande kan tilbyde en fremtid til deres unge, i stedet for at de risikerer livet gennem ørken og hav.
Niels Christian Dahl
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

Selvom Forsvaret er presset for ressourcer, vil selv en lille tilstedeværelse skabe et godt erfaringsgrundlag for danske styrker, og give mulighed for erfaringsudveksling.
Niels Christian Dahl
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Kronen betyder meget for Danmark, og selvom den er knyttet direkte til euroen, så har den stor historisk værdi.
Niels Christian Dahl
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

Vigtige teknologier må ikke hensynsløst blive eksporteret til hvem som helst, men bør heller ikke forbydes helt, da udvekslingen af teknologi er en af EU's store styrker. Det binder lande som Kina, Sydkorea og Indien tættere på os, og hjælper dem i bl.a. den grønne omstilling.
Niels Christian Dahl
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

EU vil uundgåeligt skulle optage flere medlemslande, primært i Østeuropa. Det er vigtigt, at lande som Georgien og Ukraine knyttes til EU fremfor Rusland eller Iran. Landene skal dog altid leve op til optagelseskravene.
Niels Christian Dahl
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Som det er lige nu, er Tyrkiet ikke ligefrem på vej til at blive medlemsland. Det er dog vigtigt, at Tyrkiet ser mod en fremtid i EU, i stedet for at blive forført af lande som Rusland, Iran eller Kina.
Niels Christian Dahl
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

De mange væltede grisetransporter bare i Danmark er nok til, at lange dyretransporter bør forbydes i hele EU. Det er ikke kun et spørgsmål om hvorvidt det går galt, det er også et spørgsmål om at dyrene får en ordentlig behandling.
Niels Christian Dahl
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

Selvom det er et smukt mål, er det helt urealistisk. Vi vil uundgåeligt stadig skulle bruge nogen fossile brændsler til fly- og skibstransport, og særligt nogle industrier. Udvindingen skal dog begrænses så vidt muligt, og bør forbydes senere, når man har en realistisk udsigt.
Niels Christian Dahl
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

EU eksporterer enorme mængder animalske fødevarer til andre lande, og det piner naturen. Vi skal prioritere biodiversitet, miljø og bæredygtigt landbrug. Det er der plads til, mens vi stadig kan være selvforsynende.
Niels Christian Dahl
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Naturen ændrer sig hele tiden, og det er dejligt at se at dyrebestande der har været væk, kan vende tilbage. Ulven kan dog også ende med at blive for udbredt og dermed true andre dyrebestande. Det skal vi kunne forhindre ved begrænset jagt.
Niels Christian Dahl
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

Ligesom at danskere kan købe sommerhuse i udlandet, bør udlændinge også kunne købe sommerhuse i Danmark. Der gælder stadig de samme beboelsesregler, og dermed ender vi ikke i, at der mangler boliger i Danmark, fordi udlændinge har købt noget de ikke bor i.
Niels Christian Dahl
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

Ingen migranter skal ende som ofre for menneskesmuglerne eller risikere livet på farlige rejser gennem ørken og over havet. Vi bør derfor tilstræbe, at folk får deres asylansøgning behandlet så tæt på deres hjemland som muligt. Det skal foregå under sikre og humanitære forhold, og ikke i lande hvor der diskrimineres imod dem.
Niels Christian Dahl
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

Vi skal redde mennesker der er i fare, men vi bør i højere grad fokusere på at løse årsagerne til at så mange vælger at tage farefulde rejser mod Europa. Migranter dør nemlig også i Sahara og ved Afrikas Horn. Dette undgår vi bedst gennem udviklingssamarbejde med de lande de kommer fra, og ved at oprette modtagecentre udenfor EU.
Niels Christian Dahl
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

Ligesom at barselsfordelingen skaber økonomisk ulighed for kvinder, så skaber det social ulighed for mænd, som typisk har haft ringere forhold til deres små børn. Siden folk ikke bare vælger at afvige fra normen, er det en god idé at EU går ind og skaber ligestilling i barsel, så arbejdsmarkedet er tvunget til at tilpasse sig.
Niels Christian Dahl
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

Hvis lande ikke lever op til EU's værdier om frihed, lighed og retfærdighed, bør de slet ikke få EU-støtte. Økonomiske sanktioner har med god effekt været anvendt mod både Polen og Ungarn.
Niels Christian Dahl
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

Det kan være svært for EU-landene, med ret forskellige sundhedsvæsner, at blive enige om hvordan en pandemi skal håndteres. Vi så med Covid-19 hvordan medlemslandene håndterede det meget forskelligt, og uden en tydelig best practice. EU bør derfor ikke bestemme, hvordan f.eks. danskerne mener en pandemi skal håndteres.
Niels Christian Dahl
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

Et større fokus på EU er ikke et fravalg af USA som allieret. USA ønsker alligevel, at NATO-landene (som næsten hele EU også er) tager mere ansvar for egen sikkerhed, i stedet for kun at regne med amerikanerne. EU skal kunne forsvare sig selv, og i højere grad hjælpe med beskyttelsen af globale handelsruter og fredsbevaring i konfliktramte lande.
Niels Christian Dahl
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

Veto-retten skal afskaffes og erstattes med et kvalificeret flertal, f.eks. 70/30. EU lammes for ofte af enkelte landes veto, som vi så det med f.eks. Ukraine og senest krisen i Gaza. Dette bliver kun mere relevant, når EU udvides yderligere, og det kræver en gentænkning af traktaterne.
Niels Christian Dahl
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

Diversitet skulle meget gerne være en overvejelse i en ansættelsesproces, og det skal ikke styres af kvoter.
Niels Christian Dahl
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

Offentlige udbud vindes typisk på pris, men vi ser gang på gang hvordan det fører til kontraktbrud, overtrådte deadlines og ringe arbejdsvilkår. Kvalitet, bæredygtighed og arbejdsvilkår bør derfor være et krav i offentlige udbud.
Niels Christian Dahl
32

EU skal forbyde TikTok

TikTok bliver brugt af den kinesiske regering til at spionere. Selvom en enkelt persons data ikke betyder noget, så vil det kunne sammenlægges med data fra alle der bruger TikTok og andre sociale medier, til at forudse alt fra hvem der arbejder i Forsvaret, til hvad danske virksomheder er i gang med at udvikle. Det er ukontrollerbar big data, og det er en sikkerhedstrussel.
Niels Christian Dahl
33

EU's budget bør vokse yderligere

EU får brug for et større budget til at udvide udviklingssamarbejdet med afrikanske lande, opbygge forsvarsstyrker og den grønne omstilling.
Niels Christian Dahl
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

Næsten hele verden undtagen Vesten anerkender Palæstina. Både Israel og Palæstina har ikke formået, at leve op til deres forpligtelser om en to-stats-løsning. Hvis de nogensinde skal kunne eksistere sammen, er vi nødt til at anerkende dem begge ligeligt.
Niels Christian Dahl
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Udveksling af viden er en stor gevinst for Danmark, og vi bør forblive et attraktivt land at studere i bl.a. gennem SU-ordningen. Hvis vi kan tiltrække udenlandske studerende, så tiltrækker vi på den måde også kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Niels Christian Dahl
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024