Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge
DET SKER: Samråd om dyretransporter hører til blandt ugens mest dramatiske højdepunkter. Men der skal også diskuteres EU-landbrugspolitik, ammoniakregler, drikkevand og meget mere i ugen, der kommer.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørI disse dage virker det fristende at lade arbejdet ligge og i stedet læne sig tilbage, tænde for tv'et og se VM i fodbold. Men der er ikke noget, der tyder på, at det grønne Danmark er på vej på tidlig sommerferie.
Allerede mandag er der masser på programmet, og det står mest af alt i landbrugets tegn.
I Vingsted vest for Vejle mødes landbrugets organisationer til stormøde, om hvad de selv kalder ”de absurde ammoniakregler”. Det er Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, Danske Svineproducenter, Danske Minkavlere og sektionerne Fjerkræ, Svineproduktion og Kvæg i L&F, der arrangerer mødet.