Arlas store kampagne handler mere om treparten end mælkesalget

Havde Arla virkelig ment det med fornyelse, havde de fremhævet deres arbejde med fremtidens fødevarer og plantebaserede produkter, men det er udeladt. Det underminerer påstanden om fornyelse, når den eneste fornyelse, man taler om, fastholder en høj og effektiv animalsk produktion.

Det er noget som timingen understreger.

Kampagnen kører nemlig før og under trepartsforhandlingerne, som for at sætte stemningen til forhandlingerne og nyhedsstrømmen omkring dem. Priming er strategisk brug af kommunikation til at gøre folk mere modtagelige for budskaber.

Så når landbruget kommer med sine modkrav under trepartsforhandlingerne, kommer man til at se dem i konteksten af den unge landmand, som arbejder for børnene og planeten. Dermed får man også lagt en forståelsesramme ned over forhandlingerne: Landbruget er allerede i fuld gang - der er ingen grund til flere lovkrav.

Kampagnen bliver et blødt ekko af argumentet fra den anden store landbrugsorganisation, Landbrug og Fødevarer, om at de effektive danske landmænd er de bedste landmænd for klimaet. 

Anna Ebbesen

Da den unge landmand i filmen til sidst får sagt "velkommen til landet", slår han ud med hånden mod en scene, der ligner en 2024-udgave af P.S. Krøyers berømte maleri 'Hip Hip Hurra' af en fødselsdag: legende børn, glade mennesker og dækkede langborde i grønne omgivelser.

Det er tydeligt, at Arla og Accenture Song ønsker at understrege, at "landet" ikke kun er et geografisk område, men også et symbol på Danmark med landmanden som dets beskytter.

Også i klimakampen. Kampagnen bliver dermed et blødt ekko af argumentet fra den anden store landbrugsorganisation, Landbrug og Fødevarer, om at de effektive danske landmænd er de bedste landmænd for klimaet. 

Kampagnen ser dermed ud til at være en fortsættelse af den fortælling som mejeri- og kødindustrien som helhed gerne vil promovere: fra udledninger og kvælstof, og over på dyreholds vigtige rolle i samfundet.

Tænktetanken InfluceMap, som ser på hvordan virksomheder påvirker klimakrisen, noterer sig i deres rapport om mejeri- og kødindustrien, at Arla generelt set har advokeret for vigtigheden af mejeriprodukter og imod en reel omlægning af kosten (og dermed landbruget) med henvisning til bekymringer omkring næringsværdier og fødevaresikkerhed.

Dermed er den virkelige målgruppe for Arlas største marketingindsats i nyere tid ikke skeptiske forbrugere, men politikerne og alle dem, som gerne vil tænke, at der ikke er brug for de store ændringer i landbruget.

Mens førstnævnte skal have belæg for at vælge løsningerne, som tilgodeser Arlas traditionelle interesser, så vil sidstnævnte få bekræftet deres nuværende syn på verden, og dermed støtte politikerne, hvis de vælger Arla-venlige løsninger. 

Om kampagnen virker, vil tiden vise.