DI og Concito: Danmarks næste klimalov skal være en model for globalt lederskab

Sidst, men ikke mindst, kan der være brug for at diskutere, hvordan klimaloven og klimapolitikken mere generelt bedst reflekterer den store betydning, som EU’s klima- og energipolitik har fremadrettet.

Implementeringen af EU’s Green Deal - og et kommende fokus på grøn industripolitik samt revision af EU’s landbrugspolitik - vil kun tage endnu mere fart i de kommende år. Det vil få direkte betydning for både ambitioner og indsatser i Danmark.

Derfor kan det blive relevant at spørge, hvordan klimalovens mål om at reducere Danmarks klimafodaftryk uden for landets grænser kan blive konkretiseret med det formål at skabe konkret handling, der gør en forskel?

Klimadagsordenen er en mulighedsdagsorden

På tværs af det hele består udfordringen om, hvordan vi i endnu højere grad får etableret nogle rammer, der sikrer fremdrift og omstilling af de enkelte sektorer, hvordan vi får understøttet virksomhedernes omstilling, og, ikke mindst, hvordan vi får alle med i den omstilling, vi står overfor.

En af de vigtigste erfaringer, som klimaloven har givet os, er nødvendigheden af at have det lange lys på.

Anne Højer Simonsen og Christian Ibsen
Vicedirektør, Dansk Industri og direktør, Concito

Når vi nu fremadrettet skal forholde os til blandt disse spørgsmål, er det vigtigt at huske på, at klimadagsordenen ikke blot er en nødvendighed for at undgå katastrofale klimaforandringer. I Danmark har vi gennem årtier bevist, at den også er en mulighedsdagsorden for samfundet, for den enkelte borger og for virksomheder.

Den grønne omstilling skaber i dag nye arbejdspladser, fremmer forskning og innovation og styrker vores internationale konkurrenceevne ved at udvikle og eksportere grønne teknologier, der kan drive globale reduktioner med danske løsninger.

De seneste år har klimalovens ambitioner dannet rammen for afgørende investeringer og politiske beslutninger på tværs af sektorer som industri, energi, transport og for nylig også den grønne trepartsaftale om landbrug.

En af de vigtigste erfaringer, som klimaloven har givet os, er nødvendigheden af at have det lange lys på. Klimaløsninger tager tid at udvikle, implementere og skalere; der er ikke mange år til, at Danmark skal være klimaneutral i 2045, som er regeringens mål.

Derfor skal fremtidens klimalov i højere grad begynde at føre mod klimaneutralitet og rumme de beslutninger, som det kræver at komme dertil.

Status som foregangsland forpligter

I første paragraf af klimaloven fremhæves det, at Danmark skal være et foregangsland i den internationale klimaindsats og både har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest.

Behovet for hastigt at nedbringe verdens samlede udledninger taler for, at vi i Danmark gør mere for at mindske vores samlede påvirkning af ressourcer og drivhusgasudledninger i verden, samtidig med at vi skal have fokus på, hvordan vi i endnu højere grad kan bidrage til omstillingen omkring os.

Kort sagt har vi i Danmarks næste klimalov brug for at supplere vores nationale målsætninger med i endnu højere grad at bidrage til reduktioner i verden omkring os.

Ofte når vi taler om reduktionsmål, møder vi autopilot-argumentet om, at Danmarks indsats er uden betydning, fordi vores CO₂-udledning kun udgør en brøkdel af den globale udledning.

Det er rigtigt, at Danmarks bidrag i absolutte tal er lille i forhold til Kina, USA og Indien, men dels har vi et særligt ansvar som et rigt land med høje udledninger per borger, og dels viser erfaringerne tydeligt, at vores rolle som foregangsland har enorm betydning.

Når vi går forrest med ambitiøse mål, investeringer og løsninger, følger andre efter. Hvis vi som en velstående nation skruer ned for ambitionerne, giver vi alle lande mulighed for at sætte barren lavere.

Verdens øjne er på Danmark

At være et foregangsland forpligter, og det er essentielt, at vi fortsætter med at sætte markante ambitioner. Med et kommende EU-formandskab under næste års klimakonference (COP) i Brasilien vil verdens øjne i 2025 være rettet mod Danmark.

Arbejdet med at udvikle klimaloven, så den kan imødekomme fremtidens udfordringer, fortsætter.

Anne Højer Simonsen og Christian Ibsen
Vicedirektør, Dansk Industri og direktør, Concito

Derfor er det vigtigt, at vi starter debatten i dag om, hvilken klimalov vi ønsker i fremtiden, for at få modnet en fælles forståelse.

Vi har taget store skridt siden den seneste klimalovs vedtagelse i 2020, og den kommende revision af klimaloven repræsenterer den næste vigtige milepæl. Det er nu, vi skal skabe en ambitiøs ramme, der ikke kun sikrer vores egne reduktioner, men også inspirerer globalt og tager ansvar for udledninger uden for Danmarks grænser.

Efter at have afholdt tre rundborde står det klart, at der er mange nye perspektiver og dilemmaer at udforske. Det er heldigvis også masser af nye idéer og forslag til forbedringer.

Arbejdet med at udvikle klimaloven, så den kan imødekomme fremtidens udfordringer, fortsætter. Vi ved, at bredt samarbejde, tidlig involvering og fastlæggelse af langsigtede målsætninger er nøglen til varige løsninger.

Ved at bygge videre på de principper kan den næste klimalov blive en national mulighedsdagsorden og en model for globalt lederskab.