20. december 2019 kl. 04.00

Aarhus Universitet fjernede afsløring af regnefejl fra hjemmeside

REGNEFEJL: Aarhus Universitet offentliggjorde allerede i august den opdaterede vurdering af lavbundsjorde i Danmark i en nyhed på universitetets hjemmeside. Få dage efter ændrede de tallet.

Aarhus Universitet havde planlagt at offentliggøre et notat om regnefejlen på sin hjemmesiden den 10. eller 11. september. Det sker dog ikke.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Andreas Arp

Journalist og redaktør

Allerede i slutningen af august rettede Aarhus Universitet en regnefejl, der i flere år har betydet, at man har haft et forkert tal for udtagning af lavbundsjorde.

Men kun få dage efter ændrede universitetet igen tallet, der fremgik af en nyhed på universitetets hjemmeside. Man ændrede 170.000 hektar, som også er det areal, man anvender i dag, til den noget blødere formulering, at i Danmark "er der mere end 100.000 ha".

Det viser en aktindsigt, som Altinget har fået, hvor embedsmænd i en orientering til fødevareminister Mogens Jensen (S) forklarer, at Aarhus Universitet i nyheden har anvendt arealtallet 170.000 hektar.

"Artiklen er dog siden blevet opdateret igen, og formuleringen er nu: 'I Danmark er der mere end 100.000 ha af sådanne jorde med over seks procent kulstof.' Fejlen nævnes altså ikke længere på deres hjemmeside," lyder det fra embedsmændene til ministeren.

Det kritisable er, at ministeren ved, noget er galt, men man gemmer det for os i flere måneder. Og så er det endnu mere urovækkende, at også Aarhus Universitet har været i gang med den samme øvelse.
Erling Bonnesen (V)
Fødevareordfører

Mere neutral formulering
Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Og derfor gav det også stor kritik fra en lang række partier, at fødevareministeren tilbageholdt oplysninger for Folketinget om, at han allerede i august kendte til regnefejlen og dets mulige konsekvenser.

Aarhus Universitet forklarer i en mail, at man bliver opmærksom på, at der kan være usikkerhed om det korrekte tal, og at man derfor vælger "at ændre teksten til noget mere neutralt, indtil sagen er ordentligt undersøgt".

Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, er dybt forundret over de nye oplysninger.

"Det er højest mærkværdigt nu at opleve, at Aarhus Universitet selv har ændret eller sløret fejlberegningerne. Det stiller jo sagen i et endnu mere grotesk lys," siger Erling Bonnesen, der sammen med Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, har indkaldt fødevareminister Mogens Jensen i samråd om hele sagen.

Ministeren ved noget er galt
Fejlen i opgørelsen af arealet betyder, at Aarhus Universitet nu regner med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark - i stedet for 108.000 hektar.

V-ordføreren "kan sagtens forstå," at universitetet og ministeriet ønsker fuld klarhed om de nye beregninger, før der konkluderes endeligt. Men det ændrer ikke på det ansvar, der hviler på ministeren, mener Venstre.

"Ministeren kunne sagtens have givet os en briefing om, at noget er på vej, og at der endnu ikke er fuld klarhed, men de kommer tilbage, når det er. Det havde været på sin plads," siger Erling Bonnesen og tilføjer:

"Det kritisable er, at ministeren ved, noget er galt, men man gemmer det for os i flere måneder. Og så er det endnu mere urovækkende, at også Aarhus Universitet har været i gang med den samme øvelse."

Læs også

Minister skal i samråd efter nølen med regnefejl

EL savner svar
Også Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, er forundret over forløbet.

"Det undrer mig såre, at vi ikke har fået den her viden om regnefejlen tidligere, og hvorfor det korrekte tal blev fjernet igen fra universitetets hjemmeside," siger hun.

Villadsen savner også svar fra ministeren. Hun fortæller, at antallet af lavbundsjorde i Danmark har stor betydning for landbrugets klimabelastning.

"Det er enormt vigtige oplysninger for os, at man pludselig ændrer så meget på vurderingerne. Det er rigtig væsentligt, når vi sidder og forhandler klimalov og finanslov. Og har man haft tvivl om de nye vurderinger, vil jeg gerne høre, hvilken tvivl det indebærer. Så vi mangler nogle svar fra ministeren," siger Mai Villadsen.

Presser på for offentliggørelse
Af andre orienteringer til ministeren fremgår, at Aarhus Universitet ville offentliggøre et notat, der indeholdt det nye tal på cirka 170.000 hektar, 10. eller 11. september. I samme ombæring overvejer ministeriet at lave en faglig nyhed på det opdaterede estimat.

Det sker dog ikke.

Aarhus Universitet fortæller, at man bliver klar over, "at der er behov for uddybende dokumentation", og at man derfor afventer, at universitetet har besvaret den anden redegørelse, som Landbrugsstyrelsen har bestilt.

Først 21. november offentliggør Aarhus Universitet en nyhed om, at universitetet har anvendt et for lavt estimat af udbredelsen af kulstofrige lavbundsjorde.

Det sker dagen efter, at offentligheden får kendskab til regnefejlen, fordi Radikales miljø- og fødevareordfører, Zenia Stampe, på Facebook gør opmærksom på fejlen efter et ordførermøde, hvor fejlen er blevet nævnt i en Powerpoint-præsentation.

Spørgsmål forsinker
Altingets aktindsigt viser, at Aarhus Universitet i flere omgange presser på for at kunne offentliggøre nyheden.

For eksempel skriver embedsmænd i en orientering til ministeren med "frist 07.11.2019", at "AU ad flere omgange har rykket LBST (Landbrugsstyrelsen, red.) for endelig offentliggørelse".

Aarhus Universitet forklarer, at det desværre trækker ud med det endelige svar, fordi Landbrugsstyrelsen har forskellige spørgsmål, hvilket medførte en større genbehandling.

"Dette forsinker desværre offentliggørelsen," skriver universitetet.

Samtidigt understreges det, at det er helt almindeligt, at man først offentliggør rådgivningsnotater og nyheder herom, når "den samlede bestilling er besvaret".

Miljø- og Fødevareministeriet forklarer i en mail til Altinget, at Landbrugsstyrelsen i dette forløb har gjort sig umage med, sammen med Aarhus Universitet (AU), at få styr på de nye oplysninger om arealerne og konsekvenserne af det.

"Det har taget lidt tid, fordi der er tale om fagligt kompliceret stof. Ministeriet har på intet tidspunkt bedt AU tilbageholde oplysninger eller justeret deres nyheder. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at AU også har haft et ønske om at komme mere til bunds i fejlen og dens implikationer, inden en offentliggørelse," skriver ministeriet.

Dokumentation

SAGEN KORT
Aarhus Universitet har siden 2011 lavet en fejl i opgørelsen af såkaldte lavbundsjorde i Danmark. Jordene er klimabelastende, når de bliver drænet og dyrket, og det samlede areal af jordene er derfor vigtigt, når udledningen af drivhusgasser fra landbruget skal måles.

I august 2019 opdager Landbrugsstyrelsen, at der er sket en regnefejl. Hidtil har man troet, at jordene udgør 108.000 hektar, men i virkeligheden udgør de i alt 171.000 hektar. Det kan have stor betydning for landbrugets udledning af drivhusgasser.

Fejlen blev først offentlig kendt i slutningen af november, men en aktindsigt viser nu, at fødevareminister Mogens Jensen (S) allerede i slutningen af august blev gjort opmærksom på regnefejlen.

TIDSLINJE
På baggrund af oplysningerne fra de mailkorrespondancer, notater og ministerorienteringer, som Altinget har fået aktindsigt i, følger her en tidslinje over forløbet.

12. august 2019: Landbrugsstyrelsen indkalder til møde, efter at styrelsen har opdaget en uoverensstemmelse i data fra Aarhus Universitet om udbredelsen af lavbundsjorde i Danmark.
16. august 2019: På et møde med Landbrugsstyrelsen bekræfter Aarhus Universitet, at der er en regnefejl i opgørelsen af lavbundsjorde. Fejlen betyder, at det reelle areal af lavbundsjorde udgør 171.000 hektar og ikke 108.000 hektar, som man hidtil har troet.
27. august 2019: Departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard orienteres om regnefejlen.
28. august 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller en redegørelse fra Aarhus Universitet, der skal besvare, hvordan fejlen er opstået, og hvilke rapporter, analyser og notater der bygger på forkerte oplysninger som følge af fejlen.
29. august 2019: Fødevareminister Mogens Jensen (S) bliver orienteret om regnefejlen og får desuden udleveret et notat i tilfælde af eventuelle spørgsmål fra pressen.
3. september 2019: Aarhus Universitet afleverer den første redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Her konstateres det, at 19 publikationer og fem notater fra DCA og DCE, otte nationale emissionsopgørelser rapporteret til UNFCCC og seks basisfremskrivninger er påvirket af fejlen.
3. september 2019: Regeringen og støttepartierne, Enhedslisten, SF og Radikale, tager hul på forhandlingerne om en ny klimalov.
6. september 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller formelt en varslet ny redegørelse fra Aarhus Universitet, der blandt andet skal beskrive fejlens konsekvenser for Danmarks nationale opgørelse af drivhusgasemissioner.
2. oktober 2019: Regeringen præsenterer sit forslag til finansloven for 2020.
21. oktober 2019: Aarhus Universitet afleverer den anden redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Heri konkluderes det blandt andet, at regnefejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.
24. oktober 2019: Landbrugsstyrelsen udarbejder en ministerorientering, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager senest 30. oktober. I orienteringen fremgår de 1,6 millioner ton i merudledning.
20. november 2019: Zenia Stampe (R) offentliggør regnefejlen på Facebook, efter hun bliver orienteret om den få dage før på et møde med de øvrige fagordførere.
21. november 2019: Aarhus Universitet bekræfter fejlen over for Politiken og Berlingske.
2. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet bliver enige om en finanslovsaftale for 2020. Finansministeriet vurderer, at initiativerne i aftalen vil reducere drivhusgasudledningerne med 0,5 millioner ton.
6. december 2019: Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at Aarhus Universitet afleverer sin sidste redegørelse.
6. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti bliver enige om en aftale om en ny klimalov.
17. december 2019: I et svar til Folketinget oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S), at udledningen af klimagasser fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton som følge af regnefejlen.