Debat

Aktører til elselskaberne: Lad forbruger­ne handle, dele og producere el

DEBAT: Energi vil i fremtiden ikke længere være en vare på et nationalt marked. Ændringer mod et mere forbrugercentreret elmarked er allerede på vej, skriver DTU og De Frie Energiselskaber.

Handlen med energi vil i fremtiden blive&nbsp;decentraliseret, skriver professor Pierre Pinson fra Danmarks Tekniske Universitet og direktør Jette Miller fra&nbsp;De Frie Energiselskaber.<b></b>
Handlen med energi vil i fremtiden blive decentraliseret, skriver professor Pierre Pinson fra Danmarks Tekniske Universitet og direktør Jette Miller fra De Frie Energiselskaber.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pierre Pinson og Jette Miller
Professor, Institut for Elektroteknologi, Danmarks Tekniske Universitet, og direktør, De Frie Energiselskaber

Du får leveret strøm fra dit elselskab, når den er mest grøn. Hos et andet selskab har du bestilt 23 grader i stuen.

Eller måske handler du din strøm direkte med dit lokale energifællesskab, der har solceller på taget, og du betaler for strømmen med Mobilepay, Bitcoin eller ved udlån af din elbil. 

Dit frie valg bliver større. Din energi er en service, som bliver skræddersyet til netop dit behov.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Med dine nye energiaftaler hjælper du ikke bare din nabo og klimaet. Du hjælper også samfundet, fordi du også kan flytte dit elforbrug – som eksempelvis opladningen af din elbil – til et tidspunkt, hvor belastningen af elnettet er mindst. Dermed bliver der strøm nok til os alle, og vi undgår "huller i strømmen".

Lyder det som en fremtidsvision, der tilhører kommende generationer, så vil du blive overrasket, når det om få år ikke bare bliver din virkelighed, men også virkeligheden for dine naboer i Europa.  

Vores forståelse af ikke bare energiforbrug men også af energiproduktion vil ændre sig markant i de kommende år – og med en hidtil uset hast.

Pierre Pinson og Jette Miller
Professor, Institut for Elektroteknologi, Danmarks Tekniske Universitet, og direktør, De Frie Energiselskaber

Efterspørgslen vil stige
Vores forståelse af ikke bare energiforbrug, men også af energiproduktion, vil ændre sig markant i de kommende år – og med en hidtil uset hast.

Det sidste først, for i fremtiden kommer vi til at bruge meget mere strøm, fordi vi får flere elbiler og flere elapparater som eksempelvis varmepumper derhjemme.

Samtidig vil en stadig større del af vores strøm komme fra grønne, vedvarende energikilder som sol og vind, hvis produktion i sagens natur afhænger af vejrforholdene. Jo mindre sol og vind, jo mindre produktion – og omvendt.

Udbuddet af strøm vil derfor i fremtiden svinge mere, end det gør i dag, alt imens behov og efterspørgsel altså er stigende. Det skaber en udfordring: Hvordan kan vi sikre os, at vores elnet ikke bryder sammen, når millioner af danskere hver dag mellem klokken 17 og 20 laver mad, lader elbilen op og bruger deres varmepumpe?

Sagt på en anden måde: Hvordan kan vi få bæredygtig, vedvarende – og dermed fluktuerende – grøn strøm og samtidig sikre, at der er nok af strømmen til at dække vores forbrug, også når efterspørgslen er størst?

Energiforbrugere vil blive aktive
Heldigvis forholder forbrugerne sig ikke passivt. De reagerer på prissignaler, og der er i befolkningen et udbredt ønske om at bidrage til grøn omstilling. 

Forbrugerne begynder derfor også proaktivt selv at producere strøm. De får lagt solceller på taget eller køber dem integreret i en tagløsning. De har sikkert også batterier, så strømmen kan lagres og bruges lokalt.

Det udfordrer energiplanlægningen i elsektoren. Der er tendenser i mange lande nu, som retter sig imod en mere dereguleret model i energisektoren. Derfor forskes der også i Danmark i, hvordan nye typer af elmarkeder med forbrugeren i centrum vil udvikle sig i fremtiden.

Et af de projekter er DTU-projektet The Energy Collective, som støttes med EUDP-midler. Projektet undersøger blandt andet, hvordan data kan bruges til at påvirke forbrugernes adfærd i energifællesskaber.

Forbrugerne kan sælge strøm til naboerne
Ny EU-lovgivning som Ren Energi-pakken skaber nye muligheder for at udnytte vores energisystem smartere. Forbrugerne får nye mulighed for at organisere sig i lokale energifællesskaber, hvor forbrugerne selv producerer energi som de deler med hinanden.

På den måde hjælper energifællesskaberne med at udnytte det lokale elnet bedre. Dermed spares omkostninger til udvidelse af elnettet, fordi forbrugerne selv afvikler hovedparten af energiproduktionen og energiforbruget lokalt.

I forskningsprojektet indgår et lokalt energifællesskab. Energifællesskabets mål er blive et energipositivt boligområde. Det vil sige, at de producerer mere strøm, end fællesskabet selv skal bruge.

Den strøm, der ikke bliver brugt, vil forbrugerne gerne kunne sælge direkte til deres omkringliggende naboer. Med de nye regler vil de nemlig selv være et energiselskab.

Læs også

Energihandlen vil blive grænseløs
Det er ideer og nytænkning som dette, der vil forandre energimarkedet, som vi kender det i dag.

EU's Ren Energi-pakke vil skabe fælles rammer for det, så de nye forretningsmodeller, som vi ser komme, vil kunne bruges på markeder i andre dele af Europa. Energi vil ikke længere være en vare på et nationalt marked. Handlen med energi vil blive mere og mere grænseløs. Den vil blive decentraliseret.

Hvis vi kigger ind i din elektriske hverdag om fem til ti år, så vil du dermed som forbruger spille en ny rolle. Deling af energi og ændringerne mod et mere forbrugercentreret elmarked er på vej. Det kommer til at ændre elmarkedet, som vi kender det i dag.

Fordelene ved decentraliseret energiplanlægning er mange. For det første kommer resultaterne og klimaeffekterne hurtigere. Vejen fra ide til handling forkortes, og ingen beslutning behøver langt beslutningsforløb. Vi kan populært sagt "gå i gang i morgen".

For det andet aktiveres forbrugerne. Forbrugerne involverer sig og får nu en ny og anden interesse i energi og klima. De kan handle. De er blevet en del af omstillingen. Det vil gavne og smitte positivt af på alle andre aspekter af vores grønne omstilling. Vi bliver mere bevidste forbrugere.

For det tredje er den decentrale energiplanlægning omkostningseffektiv. Der bindes ikke kapital i én bestemt løsning, og det minimerer risiko, fordi vi kan omstille os hurtigere på eksempelvis teknologiske nybrud.

Fremtiden tilhører forbrugerne
Vi skal gentænke måden, som vi planlægger energi på. Vores elforbrug vil stige. 

Derfor skal vi være åbne over for nye, kloge løsninger, hvor forbrugerne selv hjælper til og bidrager til omstillingen – enten ved, at de selv vælger og håndterer deres egne løsninger, indgår i lokale energifællesskaber med deres naboer, eller ved at de nemt og bekvemt køber nye energiservices, der er skræddersyet til deres behov.

Ændringerne i vores energisystem vil smitte af på de opgaver, ansvar og muligheder, som forbrugere og virksomheder har i dag for at deltage i den grønne omstilling.

For at frisætte forbrugernes potentiale skal vi nytænke og udvikle forretningsmodeller for aktører i hele energisystemet. Det gælder både for kommercielle selskaber og for systemoperatørerne – det vil sige de selskaber, der har ansvaret for vores elnet.

Fremtiden tilhører forbrugerne. Det er dem, der skal selv skal i gang med at handle, dele, producere og opbevare deres strøm. Det potentiale kan vi sætte fri – og ovenikøbet få en hurtigere og mere effektiv grøn omstilling. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jette Miller

Administrerende direktør, Norfors
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2003)

Pierre Pinson

Professor, Institut for Elektroteknologi, DTU

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024