Bæredygtigt Landbrug: Universiteterne skal forske – ikke politisere

Af Hans Aarestrup og Jørgen Evald Jensen
Hhv. direktør og faglig direktør for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Det ville klæde ledelsen på Aarhus Universitet at have respekt for forskningens væsen, som er at undersøge, dokumentere, være nysgerrig og finde nye veje, som samfundet så kan benytte sig af.

Hans Aarestrup og Jørgen Evald Jensen
Hhv. direktør og faglig direktør for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Regeringen har i sin klimapolitik blandt andet afsat over 750 millioner kroner til grøn forskning, blandt andet om mulige effekter af en klimaindsats i landbruget.

De mange penge har Aarhus Universitet (AU) straks grebet med et forslag om et forskningscenter baseret på en ”klima- og miljøvenlig landbrugs- og fødevareproduktion”, således at klimagasserne kan nedbringes, flere munde mættes og biodiversiteten fremmes.

Det skriver formand Connie Hedegaard og rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, i Altinget – et indlæg, der refereres flere steder.

At lave et sådant forskercenter for grøn omstilling kan være en rigtig fin og god idé, netop i Danmark hvor både forskning og landbrugserhverv er så langt fremme på klimadagsordenen.

Et politisk baseret forskningscenter?
Men kæden hopper af for Bæredygtigt Landbrug, når universitetets formand og rektor allerede ved forslaget om et forskningscenter kommer med politisk baserede løsningsforslag på de kommende forskningsprojekters konklusioner ”baseret på det danske ord disruption”. Forskning skulle jo netop være kendetegnet ved at være uvildig og have en uvildig tilgang.

Denne politiserende metode slår for alvor igennem, når ledelsen på Universitetet foreslår, at ”Landbrugsarealet skal reduceres med godt 500.000 hektar inden 2030, hvoraf omkring en tredjedel er lavbundsjorde med stor klimagasemission. De resterende to tredjedele udvælges med henblik på at sikre høj biodiversitet.”

Her er universitetet særdeles pro-aktiv. Det vil jo sige, at Aarhus Universitet har bestemt, at løsningen på klimaproblemet er, at der skal udtages 500.000 hektar landbrugsjord, og at de nu vil de samle forskningen på området, så de kan være sikre på, at det er den løsning, man kommer frem til.

Det er totalt tåbeligt, at man på den måde på forhånd låser forskerne til, at det skal handle om udtagning af landbrugsjord. Ledelsen på AU må da vide, at de beregninger, der er på området, er omgivet af enorm usikkerhed. Det har klimaminister Dan Jørgensen også givet udtryk for på basis af den nyeste forskning – fra netop Aarhus Universitet.

Uvidenskabelig tilgang
Blot det, at man på forhånd lægger sig fast på en løsning, er direkte uvidenskabeligt. Hvis forskning skal give mening, skal forskerne ikke være bundet af dogmatiske holdninger på forhånd, men have den nødvendige videnskabelige frihed.

Tænk, hvis forskernes forskning ved målinger viser, at det er en rigtig dårlig ide at tage jord ud af produktion. Det kommer jo aldrig komme frem, hvis de på forhånd er bundet på hænder og fødder.

Bæredygtigt Landbrug har sommetider haft på fornemmelsen, at forskningsrapporter var bestillingsarbejde fra ministeriet, men det er unægtelig et helt nyt niveau, når AU nu går ud og fortæller politikerne, at hvis de opretter et forskningscenter hos os, skal vi nok komme frem til det her resultat.