TEA og C4: Ny CO2-infrastruktur er nødvendig for at nå klimamålene
Hvis vi lykkes med at få lagt en ordentlig CO2-infrastruktur fra starten, så har Danmark alle muligheder for at blive et foregangsland til at fange, anvende og lagre CO2, skriver Søren Schmidt Thomsen og Mikkel Krogsgaard Niss.
Søren Schmidt Thomsen
Direktør, Triangle Energy Alliance (TEA)Mikkel Krogsgaard Niss
Sekretariatsleder, Carbon Capture Cluster Copenhagen (C4)Når støvet har lagt sig efter, at åben-dør projekterne for vindmøller er sat i bero, presser en anden problemstilling sig på for snarlige afklaringer, hvis vi skal nå i mål med klimaambitionerne.
For selvom den smækkede dør naturligvis er en torn i øjet på den grønne omstilling, er vi nødsaget til at forholde os til flere udfordringer på ét og samme tidspunkt. Formår vi ikke det, så bliver det mere end svært at levere på 2030-målsætningen eller regeringens hensigt om 110 procent CO2-reduktion i 2050.
Og her kommer man ikke uden om, at håndtering af CO2 til enten lagring eller anvendelse spiller en afgørende rolle. Men hvis det skal give mening, skal der komme en række afklaringer for, at CO2 kan blive transporteret fra det sted, hvor den bliver fanget, til dér, hvor den skal anvendes eller lagres.
Derfor bliver spørgsmålet, hvordan vi sikrer, at den nødvendige infrastruktur kommer på plads?
CO2-infrastruktur gavner samfundsøkonomien, men rammerne mangler
Det har seks geografiske CO2-klynger forholdt sig til, og for nyligt afleveret anbefalinger om CO2-transport til ministeriet med afsæt i de lokale aktører og potentialer for hver klynge. Vi repræsenterer klyngerne i trekantområdet og hovedstadsområdet, og selvom de to klynger er meget forskellige i forhold til CO2-kilder, geografi og langsigtede perspektiver, peger vi uafhængigt af hinanden på mange af de samme anbefalinger.
De nuværende rammer vanskeliggør samarbejde og en samlet planlægning.
Søren Schmidt Thomsen og Mikkel Krogsgaard Niss
Triangle Energy Alliance og Carbon Capture Cluster Copenhagen.
Anbefalingerne ligger nu på Klima-, Energi- og Forsyningsministerens bord, og rummer en række forslag og ønsker. Som repræsentanter for to af klyngerne vil vi gerne fremhæve nogle af de helt centrale anbefalinger.
Analyser fra klyngerne viser, at der er betydelige samfundsøkonomiske fordele ved at etablere fælles CO2-rørinfrastruktur, som understøtter, at CO2 transporteres fra A til B på den billigste måde.
Fælles rør muliggør, at store mængder CO2 transporteres i de samme rør, så aktørerne, der fanger CO2, ikke hver især skal etablere deres infrastruktur gennem byer og marker.
Men det er ikke muligt med de nuværende rammer, hvor der konkurreres fra projekt til projekt, og hvor kun det næste anlæg kan ses i horisonten. Det vanskeliggør samarbejde og en samlet planlægning.
Derfor skal udfordringerne omkring ejerskab, godkendelse, driftsøkonomi og risikofordeling fastsættes hurtigst muligt, så vi kan slå hul på ’hønen- og ægget’-problemstillingen.
Der er behov for lokale og forudsigelige investeringer
Det skal samtidig holdes overfor, at der på kort til mellemlang sigt er behov for lokal CO2-infrastruktur i afgrænsede klynger, hvor der etableres storskalafangst, -lagring eller -anvendelse af CO2. I takt med at markedet for CO2 modnes, vil der måske kunne blive etableret et mere landsdækkende net og måske direkte forbindelser til Sverige og Tyskland.
Der er behov for, at der udvikles en tildelingsmodel med en mere fast, langsigtet og forudsigelig finansiering.
Søren Schmidt Thomsen og Mikkel Krogsgaard Niss
Triangle Energy Alliance og Carbon Capture Cluster Copenhagen.
Derudover står vi overfor, at midlerne i dag tildeles til fangst, lagring og anvendelse af CO2 gennem offentlige udbud, hvor et enkelt projekt får tildelt alt støtten, hvilket umuliggør samarbejde om fælles infrastruktur mellem projekter.
Der er behov for, at der udvikles en tildelingsmodel med en mere fast, langsigtet og forudsigelig finansiering, for eksempel hvor støtten gives per ton reduceret CO2-udledning og/eller hvor en mere langsigtet pipeline for støtte er kendt.
Her er der gode erfaringer at hente fra den succesfulde udrulning af biogasanlæg og fra den amerikanske ’Inflation Reduction Act’ samtidig med, at der tages hensyn til, at Finansministeriet kender udgiftstrækket.
CO2 har en værdi for Danmark
Endeligt er det vigtigt at, at CO2 ikke bare er CO2. Den har nemlig en værdi afhængig af ophav, hvor den enten kan komme fra fossile eller fornybare kilder. Dette bestemmer markedsværdien i forhold til lagring eller anvendelse, og der er derfor behov for en certifikatordning, så der er sikkerhed om oprindelsen af hvert ton CO2. Det er helt afgørende!
Selvom der er behov for en general certificeringsordningen på oprindelsen, så er der ikke brug for CO2-standarder for renheden af CO2, hvor der ikke tages højde for lokale anvendelsesmuligheder.
Hvis vi lykkes med at få lagt puslespillet rigtigt fra starten, så har Danmark alle muligheder for at blive et foregangsland til at fange, anvende og lagre CO2.
Søren Schmidt Thomsen og Mikkel Krogsgaard Niss
Triangle Energy Alliance og Carbon Capture Cluster Copenhagen.
Her bør lokale forhold være udslagsgivende for indholdet af urenheder i CO2’en, da vi hermed reducerer omkostningerne og giver plads til regionale konkurrenceforskelle.
Hvis vi lykkes med at få lagt puslespillet rigtigt fra starten, så har Danmark alle muligheder for at blive et foregangsland til at fange, anvende og lagre CO2.
Vi har veludbyggede fjernvarmenet, der kan anvende overskudsvarme, stort potentiale for vindenergi, som kan bruges til at producere grønne brændstoffer og så har vi plads i undergrunden til at lagre rigtig meget CO2. Sådan er det ikke i vores nabolande.
Danmark kan hjælpe vores nabolande med at aftage deres CO2 og det kan samtidig være med til at skabe grønne arbejdspladser og gøre Danmark førende i viden om CO2-anvendelse og -lagring.
Ved at gå foran i etableringen af infrastruktur kan vi desuden sikre, at kommende EU-regulering bliver i tråd med de danske interesser.