Dansk Velux-chef bliver præsident for europæisk energialliance
Julie Kjestrup bliver for anden gang præsident for EuroACE, der er den europæiske virksomhedsalliance for energieffektivitet i bygninger.
Mathilde Brieghel
RedaktionsassistentDe næste to år skal danske Julie Kjestrup tale byggebranchens sag i Bruxelles.
Hun bliver nemlig for anden gang valgt som præsident for EuroACE, der er den europæiske virksomhedsalliance for energieffektivitet i bygninger. Det oplyser alliancen i en pressemeddelelse.
EuroACE tæller blandt andre de danske virksomheder Rockwool, Danfoss og Velux. Den nyvalgte præsident er chef for europæiske anliggender for den danske vinduesgigant Velux og har tidligere haft en lignende stilling i Danfoss. Hun havde præsidentskabet for EuroACE første gang i perioden januar til november 2021.